Hård kritik af IOC for blød dopinglinje over for Rusland

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) afstod søndag fra at udelukke Rusland fra det snarlige OL trods »chokerende« rapporter om statsstyret doping i Rusland. Eksperter er dybt skuffede og tvivler på IOCs reelle vilje til at bekæmpe doping.

Russiske Natalya Antyukh, der er forsvarende olympisk mester i 400 meter hæk, er ligesom alle øvrige atletikudøvere fra Rusland blevet udelukket fra OL i Rio de Janeiro, der begynder 5.august. I London i 2012 lykkedes det hende lige akkurat at slå den daværende verdensmester, Lashinda Demus fra USA, i finalen i tiden 52,70 sekunder. Nu tyder det på, at det ikke skete med lovlige midler. Arkivfoto: Eric Feferberg Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Trods en dokumenteret, statsstyret doping i Rusland, der ikke er blevet afsløret i samme målestok siden DDRs sammenbrud, valgte Den Internationale Olympiske Komité (IOC) søndag at afstå fra en udelukkelse af Rusland fra OL i Rio de Janeiro, der begynder om mindre end to uger.

IOC-formand Thomas Bach har ellers for nylig kaldt dopingafsløringerne for »chokerende« og et »hidtil uset angreb på sportens integritet og De Olympiske Lege«, men i går besluttede IOC alligevel, at det skal være op til de respektive internationale sports­forbund at vurdere, hvilke russiske atleter der kan deltage ved OL.

Den beslutning er stærkt kritisabel, mener Michael Ask, direktør i Anti Doping Danmark, som ikke er i tvivl om, at Rusland burde udelukkes for det omfattende dopingprogram.

»Jeg er skuffet, fordi IOC fralægger sig det ansvar, som jeg mener, at IOC har. Det er IOC, som ejer De Olympiske Lege, og som har et charter, som de kan agere efter. Det er før blevet brugt til at udelukke Kuwait. At IOC ikke skulle kunne udelukke Rusland er en søgt løsning, som handler om politik mere end om det, som det burde handle om: Nemlig at sørge for, at OL er så rent som muligt,« siger Michael Ask.

Han tøver ikke med at kalde det et »tilbageslag for dopingbekæmpelsen«, også fordi de respektive internationale forbund skal vurdere, om de enkelte russiske idrætsudøvere kan få lov til at være med ud fra nogle kriterier, som er »meget overordnede og meget svære konkret at gennemskue«.

»Vi har i mange år talt om at ramme bagmændene, men når man så ikke kan komme igennem med det, så er det jo ikke noget, som får andre lande, der måske har et lignende system som Rusland eller overvejer at have det, til at tænke, at det må vi hellere lade være med,« siger Michael Ask.

Politiske og økonomiske særinteresser

Jens Sejer Andersen, international direktør i Play the Game – et initiativ i regi af Idrættens Analyseinstitut, der arbejder for demokrati og gennemsigtighed i idrætten – er helt enig:

»Det er utroligt trist og tankevækkende, at IOC, som ellers er bannerfører, når det kommer til smukke erklæringer om fair play og verdensfred, har valgt at se bort fra de regler, som de har til rådighed, og i stedet skaber nye procedurer, som kun kan mudre tingene,« siger han.

Han mener, at IOC er mere optaget af at »stå sig godt med Rusland« end af at gøre, hvad IOC burde: Nemlig tage antidoping­arbejdet seriøst.

»Dermed kommer IOC til at stå, som IOC strengt taget altid har gjort: Som dybt forankret i politiske og økonomiske særinteresser og optræder ikke som en værdig repræsentant for alverdens idrætsudøvere. Tværtimod svigter man alle de russiske idrætsfolk, som gennem tiderne har sagt nej til at underkaste sig en dopingkultur, og som derfor er blevet fravalgt i elitearbejdet, og man svigter samtidig de idrætsfolk rundt om i verden, som sætter deres lid til, at antidopingreglerne tages alvorligt,« siger Jens Sejer Andersen.

Håb afløst af fortvivlelse

Da Thomas Bach kom til som ny IOC-formand i 2013, var der ellers håb om, at han kunne forandre IOC og skubbe organisationen til at gøre mere mod doping og mod korruption. Men med gårsdagens beslutning er der rejst tvivl om, hvor langt IOC vil gå i kampen mod doping.

Thomas Bach forklarede selv på et pressemøde i går eftermiddag, at de internationale sportsforbund nu skal udføre individuelle analyser af hver enkelt atlets antidoping-historie og kun kigge på pålidelige, internationale test, mens dopingprøver aflagt i Rusland slet ikke vil skulle tages i betragtning.

Men når der ikke bliver tale om en kollektiv udelukkelse af samtlige russiske atleter trods de »chokerende« rapporter om statsstyret doping i Rusland, så skyldes det, at samtlige atleter ikke skal straffes kollektivt uden at få en chance for at bevise sin uskyld.

»Den individuelle atlet skal have chancen for at tilbagevise beskyldningerne, men vi har sat en række meget skrappe kriterier, som enhver russisk atlet skal leve op til, hvis han eller hun vil deltage i OL,« sagde Thomas Bach.

Ud over en pletfri dopinghistorik må de russiske atleter heller ikke være nævnt blandt de mistænkte i de talrige rapporter om russisk doping, hvor de fleste af navnene hidtil har været hemmeligholdt.

Udelukket fra atletik – med i tennis og judo

Mens Det Internationale Atletikforbund (IAAF) for længe siden har udelukket alle russiske atletikudøvere fra internationale konkurrencer, dermed også de 68, der skulle have været til OL, så meldte Det Internationale Tennisforbund (ITF) i aftes hurtigt ud, at de otte russiske tennisspillere, som er indstillet til at deltage i OL, alle har klaret et »strengt antidopingprogram uden for Rusland« og derfor får lov til at deltage.

Det Internationale Judoforbund (IJF) meddelte allerede tidligere på ugen, at det støtter rene russiske atleters ret til at deltage i OL. IJF understregede samtidig, hvor stor en rolle Rusland i det hele taget har spillet for judoen. Dermed ser en betydelig del af det russiske judohold også ud til at komme med. Det er, som det måske er bekendt, også den russiske præsidents, Vladimir Putins, yndlingssport.

Der er kun 12 dage, til OL i Rio begynder, og på den korte tid skal 27 internationale sportsforbund nu få afgjort, hvor mange russere der kan deltage i OL, ligesom Den Internationale Sportsdomstol (CAS) muligvis skal nå at kigge på nogle af sagerne, hvis der kommer klager.

CAS sagde i torsdags god for udelukkelsen af de 68 russiske atletikudøvere, som havde klaget til sportsdomstolen. Dermed vil det først få dage, før OL begynder, stå klart, hvor mange af de i alt 387 russiske atleter, som Rusland ønsker at sende til OL, der reelt får lov til at deltage.

Det danske IOC-medlem Poul-Erik Høyer siger til Ritzau, at det skaber et »broget billede«, når IOC lader det være op til special­forbundene selv at træffe beslutningen, om de vil udelukke Rusland.

»Det havde set bedre ud, hvis vi alle havde stået sammen,« siger han.

Den russiske sportsminister, Vitalij Mutko, er selv blevet udelukket fra at overvære OL, fordi han ifølge den såkaldte McLaren-rapport, der blev offentliggjort i mandags, har haft en vigtig rolle i det statsstyrede dopingprogram i Rusland. Men han var alligevel en meget glad mand i går:

»Vi er meget taknemmelige over IOC, som har truffet den rigtige beslutning,« sagde han og tilføjede, at han forventede, at de fleste russiske atleter vil få lov til at deltage i OL.