Fransk præsident satser stort på at vise vejen i Mali

Emmanuel Macron ønsker at etablere en ny afrikansk antijihadiststyrke, men den får en svær start, hvis den overhovedet kommer i gang.

Arkivfoto. Emmanuel Macron ønsker at etablere en ny afrikansk antijihadiststyrke, men den får en svær start, hvis den overhovedet kommer i gang. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIC FEFERBERG / POOL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har arvet et fransk engagement i det kaotiske Mali og i Sahel-området, og den nyvalgte leder har sat al sin optimisme ind på at finde en endelig løsning på det blodige anarki. Men det er ikke gået helt, som Macron forventede. Andre aktører var ikke uden videre parate til at spille med og betale for de franske planer.

Macron ankom søndag til Malis hovedstad, Bamako, hvor gaderne fra lufthavnen og videre af Macrons rute blev hermetisk lukket af sikkerhedsfolk, hvorved der blev skabt et ekstraordinær trafikkaos over Niger-floden og i kvartererne langs ruten. Få ud over de særlige udvalgte samt sikkerhedsfolk og embedsmænd fik et glimt af Macron, men besøget var også mere en meget konkret arbejdsdag for den nyvalgte præsident end en mulighed for at vise sig frem. Macron var i Bamako for at bakke op om en ny regional styrke, der skal »bekæmpe terrorisme, narkotikasmugling og menneskehandel« i Sahel-regionen.

Det er de såkaldte G5-lande Burkina Faso, Mali, Mauretanien, Niger og Tchad, der skal arbejde sammen med franske tropper i Mali om at få gjort en ende på de mange jihadistangreb, der har plaget regionen, siden et tuareg-oprør sendte Mali ud i kaos i 2012. Men ikke så snart var Macrons jet tilbage i Europa, før spørgsmålet meldte sig, om de 5.000 soldater nogensinde kommer i gang med deres opgave.

Der mangler finansiering, og det skyldes, at USA i sidste uge i FNs Sikkerhedsråd blokerede for et fransk forslag om fuld FN-opbakning til styrken. Nu skal G5-landene ud at finde i omegnen af 423 millioner euro (over tre milliarder kroner), som styrkens budget er vurderet til. EU har givet tilsagn om 50 millioner euro, mens Macron selv lovede otte millioner. Han var under pressekonferencen efter mødet i Bamako mindre optimistisk end hidtil omkring international støtte til styrken og lagde ansvaret over på G5-landene selv:

»Det er op til jer, (præsidenterne for G5-landene, red.) at demonstrere, at G5 er effektiv og respekterer humanitære konventioner. I må skabe resultater for at overbevise partnerne,« sagde han.

Dårligt defineret

Men allerede før Macron og Frankrig lagde vægt bag G5-landenes idé om en antijihadiststyrke lød der advarende røster. Sahel-eksperten Andrew Lebovich fra tænketanken »European Council on Foreign Relations« påpegede, at G5-styrken er for dårligt defineret. »Sammensætningen og selv antallet af soldater er uklart, og det er endog usikkert, hvor styrken skal operere og mod hvem, præcist,« skrev han.

G5-landene ønskede oprindeligt en styrke på 5.000 mand, men da Frankrig tog ideen med til FN, hævede man antallet til 10.000. Det tal er nu igen taget af bordet. Værre endnu, ifølge Lebovich, har den franske opbakning til G5-styrken har flyttet de fem landes samarbejdsfokus fra udvikling af Sahel-området over mod sikkerhed. »Det er problematisk,« skriver Lebovich: »Sikkerhed er nødvendigt for god regeringsførelse og udvikling, men det modsatte er lige så sandt« – altså at udvikling skaber sikkerhed.

En helt konkret bombe under styrken er et af G5-landene selv – nemlig Tchad – der allerede har store troppekontingenter i nabolandene. Præsident Idriss Deby sagde for nylig til franske medier: »Vi (Tchad, red.) har nået vores yderste grænse. Vi kan ikke være overalt, i Niger, Nigeria, Cameroun, Mali og overvåge 1200 km grænse til Libyen. Alt dette koster for meget, og hvis ingenting er gjort, vil Tchad desværre være nødt til at trække sig tilbage.«

Det var en slet skjult trussel om ikke at deltage i G5-styrken, hvis der ikke kommer penge på bordet fra det internationale samfund.

Prop

Bliver G5-styrken trods forhindringerne til virkelighed, opstår der det, som NGOen International Crisis Group i et åbent brev til FNs Sikkerhedsråd har kaldt en »sikkerhedsmæssig trafikprop«.

Det vrimler nemlig ikke bare med jihadister og terrorister i Mali og Sahel-området men også med organisationer og styrker, der vil skabe fred og forsoning. Ud over den planlagte G5-styrke og 4.000 franske soldater er der over 12.000 FN-soldater i Mali, der skal »stabilisere« landet, og dertil to EU-organisationer, som arbejder med kapacitetsopbygning af Malis sikkerhedsstyrker og retsvæsenet.

På det seneste er EU gået i gang med at »regionalisere« arbejdet i Niger og Mali, så det kommer til at dække alle G5-landene. Den nye EU-organisation »Regional Coordination Cell (RCC)« skal også arbejde på tværs af grænserne for at styrke landenes samarbejde om sikkerhed og grænsekontrol.

Macrons besøg i Mali er i øvrigt allerede nummer to i hans korte embedsperiode. Sidste gang, i maj, kiggede han forbi for at give de 4.000 franske Barkhane-soldater et moralsk pust og for at drøfte G5-styrken, som han regner med kommer i gang i løbet af efteråret.

Lars Zbinden Hansen er freelance journalist og skriver fra Bamako, Mali