FBI opgiver at finde Hoffas lig

FBI har afblæst ugers storstilede jagt på at finde liget af Jimmy Hoffa på en hestefarm uden for Detroit.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

FBI fandt heller ikke liget af den tidligere berygtede fagforeningsboss Jimmy Hoffa i denne omgang. Efter næsten to uger undersøgelser på en hestefarm nær Detroit, pakkede FBI's eksperter tirsdag kufferterne sammen med blandt andet forskere, arkæologer og ingeniører.

Dermed er mysteriet om Hoffas forsvinden for over 30 år siden intakt.

- Han kan meget vel befinde sig på et andet sted, lød den lakoniske besked fra FBI-agent Louis Fischetti, da han forlod stedet.

Undervejs i forløbet har FBI væltet en lade på farmen og gravet huller på et 340.000 kvadratmeter stort område.

I undersøgelsens første dage meddelte FBI, at man nu gik efter "de bedste spor nogensinde".

/ritzau/AFP