FaceTime-vinderen Erdogan står stærkere end nogensinde

Efter et mislykket militærkup står Tyrkiets præsident, Erdogan, stærkere end nogensinde før. Han vandt slaget med Facebook og loyale støtter, men er stadig leder for en splittet nation.

Erdogan-tilhængere demonstrerer foran det tyrkiske konsulat i Stuttgart. Foto: Andreas Rosar/AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MELLEMØSTEN: »Tak for jeres bekymring venner, jeg er OK. Men det er mit land tydeligvis ikke.«

Ordene blev skrevet af den tyrkiske journalist Afsin Yurdakul på Facebook sent fredag nat fra Istanbul. På et tidspunkt, hvor kupstemning stadig skabte kaos, usikkerhed og sammenstød.

Siden er situationen næsten kommet under kontrol. Men også kun næsten.

Tyrkiets EU-minister, Omer Celik, sagde lørdag middag, at 90 procent af militærkuppet var under kontrol.

Samtidig opfordrede premierminister Binali Yildirim til massedemonstrationer i går aftes for at støtte for regeringen, for at fejre demokratiet, men ifølge den amerikanske analytiker og observatør Daniel Nisman også for at sikre, at kupmagere ikke vil forsøge at tage magten endnu en gang.

På ironisk vis begik kupmagerne en stor fejltagelse, da de undlod at lukke for internettet i Tyrkiet på kupnatten. Erdogan, der selv jævnligt kritiserer de sociale medier og beordrer dem lukket, hver gang sikkerhedsrelaterede hændelser finder sted, brugte selv FaceTime til at mobilisere de befolkningsgrupper, der i sidste ende var med til at bremse kupmagerne.

Asgeir Ueland, norsk historiker og forfatter med speciale i Mellemøsten, beskriver Erdogan som »en af de mest spektakulære spillere i moderne tyrkisk politik«.

»Tre faktorer tippede kuppet i Erdogans favør,« siger Ueland.

»Den ene var, at ikke hele hæren støttede kuppet. Den anden var Erdogans medietække og meddelelse via FaceTime. Den tredje var, at Erdogans tilhængere brød udgangsforbuddet og strømmede ud i gaderne,« siger han.

Men selv om militærets kupmagere tydeligvis blev banket på plads i løbet af natten mellem fredag og lørdag, har kupforsøget blottet landets dybe splittelser. Især det fjendskab, der eksisterer mellem Erdogans tilhængere og hans politiske modstandere.

Regeringstro bøller skar hovedet af en af de soldater, der overgav sig til myndighederne tidligt lørdag morgen. Andre af kupsoldaterne blev sparket og slået på, mens regeringen luftede tanken om at genindføre dødsstraf for forræderi.

Incirlik-flybasen, hvor blandt andet danske og amerikanske fly opererer fra mod Islamisk Stat i Syrien, blev lørdag eftermiddag afspærret af de tyrkiske myndigheder. Angiveligt fordi nogle på basen hjalp kupmagerne med at tanke fly fredag nat.

Men måske mest bekymrende var det, da andre regeringstro bøller angreb det kurdiske HDP-partis kontor i Osmaniye til trods for, at det kurdiske parti, ligesom alle andre politiske partier, havde taget skarp afstand fra kupmagerne, kort tid efter at kupforsøget blev sat i gang.

Problemerne hængt til offentligt skue

Hvis Tyrkiets interne problemer står skrevet i kupforsøget, findes de også i de blodige hævnaktioner, der fulgte.

Kupforsøget var designet til at værne om Tyrkiets sekulære grundlov og bremse det, som kupmagerne ser som Erdogans amokløb i retning af islamisme og autoritært enevælde. Hævnaktionerne bekræfter, at hadet er lige så stærkt fra den anden side af det politiske spekter i et land, der står i problemer til halsen.

Fem års krig i Syrien har gjort Tyrkiet til værtsnation for tre millioner syriske flygtninge. I de sydøstlige dele af landet hersker borgerkrigslignende tilstande mellem det tyrkiske militær og den kurdiske PKK-bevægelse.

Som præsident har Erdogan raget beføjelser til sig og gjort premierministeren til en dukkefigur, selv om det lovmæssigt burde være stik modsat. Journalister bliver fængslet for at kritisere præsidenten og for at afsløre detaljer om Tyrkiets rolle i Syrien-krigen.

Det får mange tyrkere til at føle, at den ytringsfrihed, de har tilkæmpet sig gennem årene med stort besvær, nu bliver undermineret af Erdogan. Og selv om de ikke nødvendigvis var med til at bakke op bag kupforsøget, føler de stadig, at Tyrkiet under Erdogan bevæger sig i en farlig retning.

Erdogan vil rense ud

Og splittelsen kan blive dybere endnu, advarer Amichai Magen, en israelsk Tyrkiet-ekspert fra Det Tværfaglige Center i Herzlia.

»Det mislykkede kupforsøg er en politisk katastrofe af enorme dimensioner. Det har styrket Erdogans ståsted og bekræftet hans konspiratoriske verdenssyn. Han vil bruge kupforsøget til at rense ud i militærets rækker og islamisere hæren. Og der er en meget reel risiko for, at han vil overspille sine kort og øge de interne splittelser og civile stridigheder i Tyrkiet,« siger Amichai Magen.

John Hulsman, præsident for konsulentfirmaet Hulsman Global Risk, spår en lignende udvikling.

Han ser en styrket Erdogan på kort sigt, men vurderer, at præsidentens neutralisering af alle politiske rivaler, inklusive dem i Erdogans eget parti, gør Tyrkiet alt for afhængig af én mand og dermed også sårbar i fremtiden.

Især fordi mindst 40 procent af den tyrkiske befolkning ikke støtter Erdogan og ikke ser sig selv som en del af hans projekt.

»Mens Erdogan skræver over Bosporus-strædet som en politisk kolos efter det mislykkede kupforsøg, begynder hans bygningsværk at slå revner. Tyrkiet er ikke længere lige så stabilt, som det var for blot nogle dage siden,« skriver John Hulsman i en kommentar på al-Arabiyyas hjemmeside.

Måske det sidste militærkup

Tyrkiet har en lang tradition for militærkup. For bare 19 år siden skred hæren ind over for den daværende premierminister og islamist Necmettin Erbakan, hvilket førte til, at han blev afsat.

Siden 1960, hvor det første kup fandt sted, har hæren også blandet sig direkte i den politiske proces i 1971,1980 og 1993.

Kupforsøget fredag nat bliver måske det sidste i rækken. Af den årsag, at Tyrkiet aldrig har haft en stærkere præsident end Erdogan, og at hæren i modsætning til tidligere selv er splittet i forhold til Erdogan.

Og heri består den måske mest bemærkelsesværdige ændring i det moderne Tyrkiets historie. En islamistisk præsident har overlevet et kupforsøg, fordi det i løbet af de seneste 15 år er lykkedes ham at ændre Tyrkiet og hermed også store dele af hæren.