Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Alle 27 lande, der bliver i EU, bakker op om den planlagte strategi for exit-forhandlingerne med Storbritannien.
Det siger vicepremierminister Louis Grech fra det maltesiske EU-formandskab torsdag efter EU27-landenes europaministermøde i Luxembourg.
Vejen synes dermed banet for, at de 27 EU-landes stats- og regeringschefer på et topmøde i Bruxelles lørdag kan vedtage strategien.
- Det er en meget god start på de svære forhandlinger, der ligger foran os, siger Louis Grech, der har ledet mødet i Luxembourg.
Her har europaministrene forberedt weekendens topmøde, der er næste vigtige skridt i den britiske exit-proces.
- Dagens møde var bemærkelsesværdigt på den måde, at det var et hidtil uset signal om tillid, sammenhold og enighed blandt de 27, siger Louis Grech.
Også EU's chefforhandler, Michel Barnier, melder om fuld enighed, inden exit-forhandlingerne går i gang.
- Vi er klar. Vi er klar, siger Barnier.
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) siger, at EU27-landene står sammen.
- Det bliver en svær proces, men vi er velforberedte, siger han.
/ritzau/