De kræver »frihed« og råber »ned med diktaturet«: »Man har i højere grad lyst til at se verden brænde«

Verden over er tusinder gået på gaden med et rungende krav: Frihed! Coronaraseriet hærger kloden, og det er ikke slut endnu. Langtfra, vurderer ekspert, der forudser mere voldsomme protester forude.

I Frankrig har op mod 160.000 borgere på det seneste været på gaderne for at demonstrere mod coronarestriktioner. Her lørdag i Paris ved Trocadero nær Eiffel Tårnet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Alain Jocard/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Freedom!«

Det er det korte budskab, der i øjeblikket runger lige fra Italien til Frankrig, fra Brasilien til Australien, fra Grækenland til Storbritannien.

Landene oplever i denne tid et velvoksent raseri gjalde gennem gaderne, og frustrationen bag vreden er den samme.

Den knytter sig direkte til coronapandemien og har de seneste dage affødt voldsomme protester og sammenstød mellem demonstranter og politi verden over.

Det globale raseri rettet mod coronarestriktioner udspringer af det, man kan kalde en »psykologisk byrde«, forklarer Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og leder af HOPE-projektet, der forsker i danskernes holdning og adfærd under coronapandemien.

Michael Bang Petersen og HOPE-projektet er på vej med en forskningsartikel, der dykker ned i netop den psykologiske byrde under en pandemi.

Den psykologiske byrde indebærer stressfaktorer som frygten for eget helbred, økonomi, frihed, og hvorvidt samfundet overhovedet er i stand til at håndtere krisen:

»Denne samling af stressfaktorer skaber en enorm frustration, som folk retter mod det politiske system. Det aktiverer ikke en tilbøjelighed til at demonstrere fredeligt, for det er de mere radikale former for politisk aktivisme, som bliver aktiveret. Jo mere man oplever denne byrde, jo mere støtter man brugen af vold for at opnå politiske mål,« forklarer Michael Bang Petersen og tilføjer:

»Og man har i højere grad en lyst til at se verden brænde.«

Kaos i Sydney

Verden var da næsten også i brand på den anden side af kloden lørdag.

Flere tusinde australiere har været på gaderne i Sydney og andre storbyer for at demonstrere mod coronarestriktioner.

Australien er kommet langsomt og ineffektivt i gang med vaccineudrulningen, og deltavarianten, som dominerer store dele af verden, har fået godt fat i landet. Det har resulteret i, at flere delstater de seneste uger har været i lockdown. Og det har sparket gang i de voldsomme protester mod coronarestriktionerne.

57 personer blev lørdag anholdt, ligesom flere politibetjente blev overfaldet, skriver The Guardian.

I flere delstater i Australien er der i øjeblikket forbud mod at forlade hjemmet, medmindre det sker for at købe ind, motionere eller søge lægehjælp.

Australiere skal derudover anvende mundbind i kollektiv transport, på kontorer og i butikker. Samtidig opfordres borgerne til at arbejde hjemmefra og afholde sig fra at besøge venner og familie.

Alene i Sydney fik restriktionerne 3.500 på gaden lørdag.

Demonstranterne blev af politiministeren for delstaten New South Wales, David Elliot, omtalt som »3.500 egoistiske fjolser, der ikke mener, at loven gælder for dem«.

Udmattelse

Vi er efterhånden langt inde i pandemien, hvilket har en direkte effekt på udmattelsen, forklarer Michael Bang Petersen.

Derfor påvirker nye og hårdere restriktioner i højere grad i dag, end de gjorde for et år siden, forklarer professoren:

»Oplevelsen af udmattelse skaber mistillid til regeringer, og det er noget, der er med til at fremme konspirationstænkning og støtte til protester.«

I andre lande demonstrer borgere af andre årsager. Nogle er vaccinemodstandere, andre er utilfredse med politikeres coronahåndtering, men vreden er den samme.

Mens det for os danskere i nogle måneder har været almindeligt at vise coronapas for at få del i det åbne samfund – blandt andet i forbindelse med restaurantbesøg, biografture og bareskapader – har det set anderledes ud i Frankrig og Italien.

Førstnævnte land har dog for få dage siden indført et lignende system, vi kender herhjemme. Det samme vil gælde i Italien fra begyndelsen af august.

Og det har nu antændt en vrede i de to lande.

I Frankrig vil coronapasset i første omgang ikke omfatte restauranter og cafeer, men biografer, teatre og kulturcentre. Passet bliver dog udvidet til at gælde restauranter og cafeer fra august.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har betonet, at coronapasset skal indføres så mange steder som muligt. Og præsidenten lægger ikke fingre imellem:

»Vi vil udvide coronapasset til det maksimale for at presse flest muligt til at blive vaccineret,« sagde præsidenten, da han mandag 12. juli præsenterede tiltaget.

Dette har fået tusindvis af franskmænd – 160.000 for at være nogenlunde præcis – til at indtage gaderne landet over for at protestere mod passet, der bliver kaldt pass of shame, skammens pas, skriver Al Jazeera.

»I Frankrig har der været skepsis mod systemet gennem hele pandemien, og der er i det hele taget en enorm skepsis i forhold til vacciner i landet. I sådanne lande skaber man meget nemt negative spiraler; systemet oplever, at det bliver nødt til at tage hårdere fat for at få kontrol med epidemien, og det pres skaber bare mere modpres fra den skeptiske del af befolkningen,« siger Michael Bang Petersen.

Vi vil se mere

I Italien hedder coronapasset Green pass – passet, der vil være et krav for at kunne spise på restauranter og besøge biografer med mere, bliver altså indført i begyndelsen af august.

Også borgere i Rom, Napoli og Torino har rettet vrede mod landets regering under tilråb som »ned med diktaturet«, mens de demonstrerede uden mundbind.

Coronapasset fik ikke samme negative velkomst i Danmark, som det har fået i Frankrig og Italien.

Det er der en særlig årsag til, forklarer Michael Bang Petersen, for i Danmark har borgerne fra pandemiens udbrud haft stor tillid til systemet:

»Fordi vi i Danmark har en tillid til systemet, er vi i højere grad tilbøjelige til at acceptere gode argumenter bag tiltagene. Det har blandt andet skabt en stor vaccinationsvillighed og en større accept af coronapasset.«

Gruppen af kritiske røster verden over bliver dog større, efterhånden som krisen varer ved, lyder det fra Michael Bang Petersen:

»Vi vil formentlig komme til at se mere voldsomme protester, som tiden går – ikke mindst, når vi kommer hen i en situation, hvor der er lavere dødstal, fordi vaccinerne virker. Hvis stater alligevel reagerer mod smittestigninger med hårde restriktioner, vil vi formentlig se nogle forstærkede protester.«