Beijing: Demokrati om 10 år i Hongkong

Den kinesiske regering udelukker demokrati i Hongkong foreløbig, selv om et flertal i den tidligere britiske koloni ønsker det.

Demokrati kommer ikke på tale i Hongkong før tidligst i 2020, hvor indbyggerne i den tidligere britiske koloni måske får lov til at vælge deres egne politikere. Det fastslog Kinas Nationale Folkekongres, NPC, lørdag. Dermed trodser den kinesiske ledelse et flertal i Hongkong, som ønsker demokratiske forhold i form af almindelig valg- og stemmeret allerede ved det kommende valg i 2012.

NPC, det kinesiske parlaments stående komité, afviste ønsket om stemmeret ved at nedlægge veto mod forslaget. Imidlertid hedder det i erklæringen fra NPC, at almindelig valg-og stemmeret kan blive aktuel i 2017.

En talsmand for demokrati-tilhængerne i Hongkong var yderst skuffet over afgørelsen.

- Dette er et ventet tilbageskridt. Mange sætter sin lid til 2017. Men fordi de antyder almindelig valgret, er ikke det samme, som at det rent faktisk sker, siger Andrey Eu, der sidder i Hongkongs parlamentet for Civilpartiet.

/ritzau/