Australien er også gået over til abens år

Kinesisk er nu det næstmest talte sprog i Australien - så selvfølgelig er det kinesiske nytår også en stor begivenhed down under.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Kan det graves op af jorden, kan det sælges til kineserne.

Cirka sådan har opskriften på økonomisk fremgang i årevis lydt down under. Australiens ressourcerige undergrund og Kinas ustoppelige vækst har længe været et sublimt match. Lige indtil det kinesiske byggeboom viste sig ikke at vokse ind i himlen. Få nationer er blevet ramt hårdere af den faldende kinesisk vækst end Australien.

Men kineserne er stadig udset til at spille en afgørende rolle for landets finanser. Det er bare en anden type kinesere, der har overtaget hovedrollen.

Kinesere verden over har fejret overgangen fra fårets/gedens år til abens år. Det er en gigantisk begivenhed i Kina, men hvor finder de største festligheder sted uden for de kinesiske grænser? Skal man tro på de australske medier, er svaret Sydney.

Fejringen blev skudt i gang med et stort fyrværkeri over havnen, hvor Jørn Utzons operahus blev badet i nytårets røde farve af lysprojektører. Omkring 600.000 besøgende forventes at tage del i den kulturelle og kommercielle charmeoffensiv, der finder sted i løbet af de to uger, nytåret står på.

Sidstedagen, der også kaldes lanterne-festivalen, markeres om en uges tid med kapsejlads i kinesiske dragebåde. Det er ikke første gang, Sydney fejrer det kinesiske nytår, men størrelsen og antallet af begivenheder er uden for skala. Det samme kan siges om antallet af besøgende.

For de kinesiske turister gælder det, at de bruger langt flere penge end turister fra andre lnde. I snit er forbruget på over 40.000 kr. pr. person. I fjor spenderede kinesiske turister i Australien 43 pct. mere end året før, hvilket har fået landets turismeminister til at spekulere i, om tiden er kommet til at have kinesiske tegn på vejskiltene.

Så selv om surfing og koalabjørne stadig er store trækplastre, er shopping for kinesere blevet en afgørende indtægtskilde for turismebranchen og lokale forretningsdrivende. Også de australske ejendomsmæglere har kronede dage. Langt fra alle kinesiske besøgende nøjes med at fylde kufferten med luksusprodukter og souvenirs.

Kinesiske boliginvesteringer er blevet en kæmpe forretning, der har været med til at sende priserne op på et niveau, hvor det i nogle nabolag er blevet svært for australierne selv at følge med. Superrige kinesere på udkik efter investeringsmuligheder står bag en stor del af opkøbene. Men det samme gør kinesiske lønmodtagere fra den øvre middelklasse, der ønsker at starte en ny tilværelse langt fra Kinas forurening, korruption og benhårde konkurrence – ofte et valg, der bliver truffet for børnenes skyld.

Jeg havde fornøjelsen af at møde tre forskellige kinesiske familier under et netop afsluttet to ugers ophold i Australien. Alle er fra nogle af de største og rigeste byer langs den kinesiske kyst – og alle har børn i skolealderen. Der bor omkring 865.000 kinesere i Australien, svarende til fire pct. af befolkningen. Det gør kinesisk til det mest talte sprog efter engelsk. Så kinesisk nytår i Australien er ikke kun et flot indpakket turismefremstød til ære for folk udefra.

Ligesom det er tilfældet i andre lande med store kinesiske mindretal, er det en tid, hvor venner og familie mødes, typisk rundt om spisebordet eller foran fjernsynet.

Der er noget befriende uhøjtideligt over måden, kineserne fejrer deres nytår og vigtigste højtid. Der er hverken krav om smoking eller sjove hatte, religion spiller ingen rolle, og menuen adskiller sig ikke væsentligt fra dagen før. Der er bare mere af den.

Sådan var det også hos den familie, der inviterede min kone og mig til nytårsaften. I de nordlige egne af Kina er kogte dejpakker med kødfyld den mest normale spise til nytår.

Men vores værter var fra den sydlige Guangdong-provins og havde i stedet besluttet sig for hot pot, hvor kødstrimler, grøntsager, tofu og fiskeboller lynkoges i en gryde med fond placeret på spisebordet. Familiens tre børn og to børn tilhørende et andet kinesisk par dukkede stort set kun op, når fiskeboller eller andre livretter lokkede dem frem.

Med forældre fra henholdsvis Nord- og Sydkina, hvor mandarin og kantonesisk dominerer hvert sit sted, blev engelsk hurtigt det fælles legesprog. Når det næste gang er tid til at fejre abens år, er hele flokken sandsynligvis australske statsborgere.