Det spanske ord for »skål« betyder helbred

En gang om ugen reflekterer en af Berlingskes­ korre­spondenter eller en af redaktionens øvrige medarbejdere over et sted i verden, hvor de har slået sig ned, eller som de har et særligt forhold til. I denne uge fortæller Martin Tønner om at styre sin brandert på spansk maner, mens man får sig en lille én.

De første gange jeg gik i byen i Granada, endte det helt galt. Som jeg var vant til hjemme i Aarhus, havde jeg ellers kun taget så mange penge med, som SU-økonomien kunne tåle. På den måde sluttede festen, når der ikke var flere tilbage – det var før, vi alle fik kreditkort – uanset hvilke højder humøret og vrangforestillingen om egen købekraft i mellemtiden havde nået. Men i den sydspanske by, hvor en øl i begyndelsen af 1990erne kostede, hvad der svarer til seks kroner, slap pengene aldrig op. Med forudsigelige resultater – ikke mindst dagen derpå.

Når jeg alligevel hurtigt lærte at styre branderten, også med pesetas på lommen, var det ikke mindst takket være lokale bofæller og studiekammerater. De havde nemlig ingen respekt for dødsdruk og usammenhængende fuldemandssnak. Det var helt i orden at være tørstig, og de holdt sig ikke selv tilbage. Men kun så længe man stadig formåede at bidrage til samtalen og helst med noget interessant. Alkohol havde en social funktion, og selv om vi næsten altid drak, når vi mødtes, mødtes vi aldrig kun for at drikke.

Siden har nordeuropæiske fænomener som binge og speed drinking ganske vist bredt sig ned over Pyrenæerne i masseturismens og Erasmus-programmets slipstrøm, ikke mindst blandt de unge. Men spanierne er stadig stolte af deres alkoholkultur, og derfor gav det anledning til nogen panderynken, da WHO forleden viste dem det gule kort: Det kan godt være, at middelhavs­diæten og et velfungerende sundhedssystem får jer til at leve længere end mange andre europæere, men hvis drikkeriet fortsætter, kan det hurtigt gå den anden vej, lød advarslen for verdenssundhedsorganisationen.

Målt i tørre – eller måske snarere våde – tal konsumerer spanierne årligt, hvad der svarer til godt 11 liter ren alkohol pr. snude. Det er et par liter flere end danskerne klart over gennemsnittet i Europa og svarer til næsten det dobbelte af indtaget på verdensplan. Alligevel er spanierne overbevist om, at de har et langt sundere forhold til alkohol end eksempelvis nordeuropæere.

»Vi drikker som en integreret del af vores mediterrane livsstil, og misbrug opfattes kun som et problem, når det har konsekvenser for den offentlige orden eller færdselssikkerheden ikke som en trussel mod helbredet,« forklarede rusmiddeleksperten Eusebio Mejías, da El País med afsæt i WHO-rapporten forleden tog spaniernes alkoholkultur op til revision.

Eksempelvis kigger ingen skævt, når et sjak af morgenduelige håndværkere først på formiddagen bestiller et glas til at skylle sandwichen ned med. Enhver ordentlig restaurant inviterer på en lille skarp til kaffen ovenpå den daglige frokostmenu, hvis pris på omkring ti euro i forvejen inkluderer øl eller vin. Og sådan kunne man blive ved med at tælle genstande indtaget i forbindelse med ganske almindeligt spansk hverdags- og arbejdsliv.

Det løber i sagens natur op. Store dele af befolkningen befinder sig, når ugen er slut, langt hinsides de grænser, som sagkundskaben anbefaler at respektere. Og så betyder det – set i forhold til det store sundhedsregnskab – mindre, at såvel syv hestes branderter som decideret alkoholisme er en sjældenhed i Spanien, mener WHO.

Hvilket givetvis er rigtigt. Andre eksperter i livsstilssygdomme minder imidlertid om, at ensomhed, især blandt ældre mennesker er en langt farligere trussel mod helbredet end både tobaksrygning og kvartalsdruk. Og kunne det tænkes, at Spaniens ikke færre end 280.000 barer – én for hver 165 indbyggere – udgør et vigtigt redskab til bekæmpelsen af den?

I hvert fald viste en undersøgelse foretaget af Coca Cola for et par år siden, at næsten en tredjedel af spanierne stoler lige så meget på deres lokale bartender som den nærmeste familie. Samt at over 80 pct. af dem forbinder værtshusbesøg med at have det sjovt, grine og være glad. Heriblandt ikke mindst ældre medborgere, som her i landet har en enkelt med dertilhørende hyggesnak på den nærmeste bar som et kærkomment alternativ til ældrecentre og peddigrørsfletning.

Kunne det – også – være derfor, spanierne lever så længe på trods af deres gennemsnitlige fordrukkenhed? Og er der en dybere mening i, at det spanske ord for skål – salud! – betyder helbred?

Svaret blæser i vinden, og imens drikker spanierne videre. Overbeviste om, at de har, hvis ikke Europas sundeste forhold til alkohol, så i hvert fald det smukkeste.