Analyse: Kampen om atomknappen i Det Republikanske Parti

Den sidste debat mellem de republikanske kandidater inden jul var en styrkeprøve på, hvem der vil blive den stærkeste kandidat til at være USAs øverstbefalende for de væbnede styrker.

Ted Cruz, Jeb Bush og Donald Trump under den republikanske tv-debat i nat. Fold sammen
Læs mere
Foto: ROBYN BECK

WASHINGTON: Det var den sidste republikanske tv-debat inden jul. Det var en debat, der af den amerikanske tv-station CNN, som var vært for diskussionen, var indskrænket til at handle om terror og amerikansk sikkerhedspolitik.

Det var derfor en til tider ophedet diskussionen mellem de i alt 13 kandidater, når de skulle fortælle vælgerne, hvordan de ville handle, hvis de var præsident i forhold til terror, Rusland og USAs generelle rolle i verden.

Samtlige kandidater tog afstand fra den måde, den nuværende demokratiske præsident, Barack Obama, har klaret jobbet på.

De fremstillede sig selv som betydeligt mere handlekraftige kandidater end både Obama eller Demokraternes forventede spidskandidat ved præsidentvalget i november næste år, Hillary Clinton.

Men enkelte af kandidater glemte alt om Obama og gik direkte i en heftig diskussion med hinanden. Som Floridas tidligere guvernør, Jeb Bush, der i den grad tog føringen i feltet på en lang række spørgsmål og direkte konfronterede Republikanernes ledende kandidat, milliardæren og forretningsmanden Donald Trump.

»Lederskab handler ikke om at angribe folk. Lederskab handler om at skabe en holdbar strategi og at bruge den til at imødegå den største trussel i vor tid,« sagde Bush henvendt til Trump, som flere gange nedgjorde især Bush for at være for svag til at blive USAs præsident og dermed øverstbefalende for de væbnede styrker.

»42 procent støtter mig. Hvad har du?«

Men det var ikke den eneste duel mellem en Trump, som hovedparten af Det Republikanske Parti hader, fordi han i forhold til de etablerede i partiet giver udtryk for ekstreme synspunkter, og så Bush, der tilhører den gamle skole.

Da Trump havde udbredt sig om, at han stod ved sine synspunkter om at ville dræbte familiemedlemmer til islamiske terrorister om nødvendigt og sagde, at det var den slags lederskab, der var behov for, svarede Bush.

»Hele ideen om, at det her er en løsning, er bare sindssygt. Det giver overhovedet ikke nogen mening at sige det,« sagde Bush til stort bifald fra salen.

Trump havde forinden sagde, at det var nødvendigt, fordi terrorister ikke regner deres eget liv for noget.

»Men de bekymrer sig om deres families liv,« sagde Trump, der på et tidspunkt blev så rasende over, at Bush fortsatte angrebene mod ham, at han til stort mishag for tilhørerne brugte et gammelt trick til at nedgøre Bush.

»42 procent støtter mig. Hvad har du? Tre procent,« sagde Trump.

Det var i det hele taget en debat, hvor kandidaterne i højere grad end tidligere markerede, hvor langt de er villige til at gå, hvis de bliver præsident i forhold til det, der bekymrer amerikanerne mest: Terror.

Trump ville lukke dele af internettet, hvilket fik en del af kandidaterne til at sige, at det ikke er muligt. New Jerseys guvernør ville gennemtvinge en no-fly-zone over Syrien og på spørgsmålet, hvad han ville gøre, hvis russerne blev ved med at flyve over Syrien, svarede Christie:

»Så vil de russiske kampfly blive skudt ned,« svarede han.

Christie og 3. verdenskrig

Det afstedkom en kraftig reaktion fra en anden af kandidaterne Rand Paul, der sagde, at i så fald ville 3. verdenskrig helt sikkert bryde ud.

»Det er netop en sådan præsident, vi ikke behøver, med mindre vi ønsker en 3. verdenskrig. Så er Chris Christie den rigtige kandidat,« sagde Paul, der gjorde opmærksom på, at en sådan zone ville være stort set umulig at gennemføre uden russisk samarbejde, fordi russerne opererer i område med tilladelse fra både den irakiske og den syriske regering.

Debatten var hård, men den satte også en række kandidater på en prøve. Der er nu en skærpet kamp mellem de etablerede kandidater og outsiderne, som stadig har en stor opbakning blandt de republikanske vælgere.

Ud over Trump med mellem 36 og 42 procents opbakning er det kirurgen Ben Carson, som er faldet en smule, men ikke mere end at han stadig ligger i toppen af feltet.

Og så er der Tea-Party kandidaten Ted Cruz, der pludselig er blevet populær og ligger som nummer to i feltet lige nu. De etablerede som Bush, Christie og til dels senator Marco Rubio ligger nede i feltet, selv om Rubio har haft en bemærkelsesværdig fremgang på det sidste.

Debatten om muslimerne

Det var tydeligt, at samtlige kandidater havde taget bestik af Trumps udfald mod muslimerne ved at sige, at han var indstillet på at lukke af for alle muslimer, der ville rejse ind i USA - i en periode.

Flere af kandidaterne tog afstand fra synspunktet, men det var med flere understregninger af, at man ikke skulle have syriske flygtninge ind i landet på nuværende tidspunkt.

Obama har foreslået 10.000 flere flygtninge til USA. Det vendte samtlige republikanske kandidater tommelfingeren nedad for det. Men samtlige indtog også det synspunkt, at der er forskel på islam og islamisk ekstremisme, og at alle muslimer ikke skulle rammes ved et indrejseforbud.

»Vi kan ikke gå ud og bede araberne om at hjælpe os med soldater på landjorden og så sige til dem, at de ikke er velkomne på besøg i USA. Vi skal samarbejde med vores allierede. Ikke støde dem fra os,« sagde Bush.

Muslimerne fik generelt en meget hårdere medfart i den første debat, hvor fire kandidater med den laveste score deltog. Det var den tidligere guvernør i Arkansas, Mike Huckabee, der mente, at også ikke-muslimer skulle gå ind i moskeerne for at høre, hvad der foregår under fredagsbønne.

»Muslimer kan gå ind i alle kirker. Hvorfor skulle vi ikke også kunne gå ind i moskeerne om fredagen og høre, hvad de siger. Så er vi sikre på, at der ikke bliver talt om terroraktioner,« sagde Huckabee.

En anden af de republikanske kandidater ved denne runde, Rick Santorum, sagde, at Islam er uforenligt med den amerikanske forfatning.

»Islam er ikke bare en religion. Det er også en politisk struktur med dens egen regler for lovgivning. Hele ideen om, at Islam er beskyttet af den amerikanske forfatning er forkert. Og det faktum, at den er en politisk struktur er et stort problem,« sagde Santorum.

Som en kommentator sagde efter diskussionerne.

»Det er første gang, at en verdensreligion i den grad er blevet debatteret på den her måde under en valgkamp.«