Årsdag for terroren der forandrede Frankrig

Angrebene mod Charlie Hebdo 7. januar 2015 og parisiske forlystelsessteder ti måneder senere har gjort franskmændene til strammere. Både befolkning og politikere går ind for mere magt til et politi med plads til forbedringer.

Foto: CHARLES PLATIAU. Frankrig mindes ofrene for attentatet på Charlie Hebdo – her på Place de la Republique i Paris, ganske tæt på gerningsstedet for udåden 7. januar 2015.
Læs mere
Fold sammen

BARCELONA: Et år efter massakren mod satiremagasinet Charlie Hebdo har terroren forandret Frankrig. Mens borgere og politikere i første omgang reagerede ved at samle sig om republikkens ideer om frihed, lighed og broderskab, har landet, hvor borgerrettighederne blev formuleret, de seneste op mod to måneder levet i undtagelsestilstand.

Den blev indført, efter at en ny bølge af attentater 13. november endnu en gang rystede Paris. Nødretten, der blandt andet giver politiet mulighed for at ransage og tilbageholde mistænkte uden juridisk kontrol, udløber midt i februar. Men den socialistiske regering planlægger at skrive adskillige af undtagelsesbestemmelserne ind i straffeloven. Og når enkelte skeptiske stemmer, som avisen Libération, kritiserer præsident François Hollande for at ofre friheds- og lighedsrettigheder på sikkerhedens alter, henviser han til, at 80 procent af franskmændene støtter stramningerne.

Kampen mod terror er først og fremmest et »militært« anliggende, mener et klart flertal i såvel befolkningen som parlamentet. Og i forlængelse af det fokus har de franske mediers dækning af årsdagen naturligt nok i høj grad handlet om at holde dommedag over efterforskningen af den dobbelte bølge af attentater. Med kritiske konklusioner.

Mystisk bagmand

Såvel brødrene Saïd og Chérif Kouachi, der udførte angrebet mod Charlie Hebdo, som Amedy Coulibaly – manden bag det blodige gidseldrama i et jødisk supermarked to dage senere – var gamle kendinge af politiet. De tilhørte det såkaldte Buttes-Chaumont-netværk fra Paris’ 19. arrondissement, der allerede først i 00erne begyndte at sysle med hellig krig, og havde også de senere år været i efterretningstjenestens søgelys som følge af kontakter til ledende jihadister og rejser til mellemøstlige lande.

Alle tre blev dræbt af politiet i forbindelse med deres aktioner. Siden er i alt syv personer blevet anholdt mistænkt for at have hjulpet Amedy Coulibaly. Nogle af dem skulle muligvis have hjulpet ham med at gennemføre et endnu mere blodigt attentat. Det antyder krypteret korrespondance med en ukendt person, som politiet har fundet frem til i terroristens computer.

Identiteten på denne mystiske bagmand, der også var bekendt med Kouachi-brødrenes aktion, er en af de mest smerteligt løse ender i efterforskningen. Der gættes på Peter Chérif – terroristernes mentor fra Buttes-Chaumont-tiden – og IS-bødlen Salim Benghalem, der begge menes at opholde sig i Syrien.

Diverse politisvigt

Benghalem er af nogle medier desuden blevet sat i forbindelse med attentaterne i Paris 13. november som bagmand for en mindst 11 mand stor kommando under ledelse af Abdelhamid Abaaoud.

Det har vakt bestyrtelse, at Abaaoud, der var en velkendt, ja, nærmest berømt, jihadist kunne bevæge sig ind i hjertet af Europa, uden at det blev opdaget. Også adskillige andre af attentatmændene, hvoraf ni er døde, havde været eller var under overvågning af fransk og belgisk politi. Samtidig havde en hjemvendt syrienkriger kort forinden advaret om, at angreb mod koncert- og forlystelsessteder var under forberedelse.

De mest oplagte svigt

Sikkerhedsstyrkernes mest oplagte svigt skete imidlertid efter attentaterne. Først lykkedes det trods diverse politikontroller en af de overlevende gerningsmænd – Salah Abdeslam – at flygte over grænsen til Belgien. Her fandt belgisk politi to dage senere frem til hans skjulested, men måtte angiveligt opgive at anholde ham, fordi loven ikke tillod natlige ransagninger. Dette er siden blevet ændret.

Der er med andre ord plads til forbedringer, både i Frankrig og Belgien. Præsident François Hollande erkendte da også forleden i sin nytårstale, at terrortruslen aldrig har været større og langt fra er afværget.

»Men vi forhindrer jævnligt nye attentater, og jeg ser det som min vigtigste pligt at beskytte jer,« sagde præsidenten og forsikrede franskmændene, at undtagelsesbestemmelserne er afgørende vigtige for succes.

Tiden vil vise, om han har ret.