Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Klap lige kebabben, inden vi stiller for mange krav til udenlandske læger

Foto: Claus Bigum

Udenlandske læger

Lars Møller

Patientforeningen Danmark kræver ubetinget, at alle udenlandske læger i Danmark skal bestå en danskprøve, før de slippes løs på danske patienter. Der opstår for let misforståelser, når vi ikke kan kommunikere med en ikke-dansktalende læge. Det kan blive rigtig svært og måske farligt for patienten. Groft sagt synes om ideen, men mener også, at man nok lige bør klappe kebabben.

I gamle dage hed det udbud og efterspørgsel. Hvis den udenlandske læge ikke består eller ikke vil tage et kursus i dansk, hvad vil vi så? Nedlægge de sygehuse, der ikke kan fungere uden udenlandske læger? Det bliver mange. Det er godt at stille krav, men det er altid klogt at overveje konsekvenserne, inden man gør det.

Trumps antisemitiske duftspor

Hans Hauge

Hans Hauge Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bigum.

Hvordan det er lykkedes for Politikens Tysklandsjournalist, Peter Wivel, at forbinde antisemitiske »duftspor« i en schweizisk novelle fra 1874 med »omhyggeligt udlagte duftspor under Donald Trumps valgkamp i 2016«, er en gåde. Duftsporene er i en novelle af Gottfried Keller, hvori der ikke optræder en jøde, og Keller var ikke antisemit. Wivel gætter på, at novellens skurk, Melchior Böhne, er jøde.

Han deler navn med en af de vise mænd, som ikke var jøde, og Böhne er et kendt schweizisk efternavn. Tyskerne opdager ikke antisemitismen i novellen. Wivel gør. Amerikanerne opdagede heller ikke duftsporene i 2016. Var det mon Trumps jødisk-ortodokse svigersøn, der udlagde de antisemitiske duftspor. Eller jøderne? Duftsporene skræmmer i al fald. Læs aldrig Keller – eller Wivel?

Efter mig, syndfloden

Peter Nedergaard

Foto: Claus Bigum.

Tidligere miljø- og landbrugsminister, Esben Lunde Larsen, forlod et syndigt rod, da han opgav dansk politik og pludselig fik et internationalt job i den globale tænketank, World Ressources Institute, i Washington D.C., som den danske stat helt tilfældigt også bidrager til.

Noget tyder efterhånden på, at Lunde Larsen bidrog aktivt med at tildele ekstra fisk til de såkaldte kvotekonger. I en emailkorrespondance mellem en kvotekonge og daværende fiskerikontrolchef skriver sidstnævnte: »Blandt dine kollegaer i erhvervet behøver du ikke fortælle for meget om det.« Det skete efter en direkte henvendelse fra kvotekongen til Lunde Larsen, som affødte en ekstrakvote. Måske har Lunde Larsen haft det som kong Ludvig den XVs elskerinde, Madame de Pompadour: »Apres moi, deluge«.