Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Her går det godt

Claes Kastholm Hansen
Læs mere
Fold sammen

Over for Berlingske indrømmer en underviser på Syddansk Universitet, at niveauet på universiteterne er blevet gradvis sænket de sidste 15 år og nu befinder sig der, hvor man producerer bachelorer, som ikke kan bruges til noget som helst. En tilståelse, der ikke kommer bag på dem, som med undrende øjne har fulgt bachelor Mads Holgers flammende karriere frem til opstillingen som konservativ folketingskandidat. Der var engang, da en dansk universitetsuddannelse rangerede blandt verdens mest krævende, men det har i årevis været en offentlig hemmelighed, at kun hvis man havde evnen til at dukke sig lynhurtigt, kunne man undgå at få et eksamensbevis fra landets lærdomsanstalter slynget i nakken. Men rektor Ralf Henningsen, Københavns Universitet, er godt tilfreds med standarden. Han noterer glad, at seks ud af ti universitetslærere hævder, at de ikke lader dumpekandidater bestå. Men han var jo også en beundrer af hjerneforsker & forfalsker Milena Penkowa i sin tid.