Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Tror DF og Nye Borgerlige på lov og orden?

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Uden lov og orden

Peter Nedergaard

Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti er tilsyneladende imod, at fængselsdommen til Inger Støjberg skal have de normale konsekvenser, som er, at den dømte kendes uværdig til at sidde i Folketinget. Det er i øvrigt også, hvad et enigt folketing for ikke så længe siden vedtog skulle gælde for lignende dømte i byråd og regionsråd. Groft sagt undrer sig over, at Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti ikke har større respekt for retsstat, lov og orden og lovmedholdelighed. Hvorfor er de to partier i den grad på den kriminelles side? Hvad med at tænke på ofrene? Næste gang en repræsentant fra de to partier nævner ordene »lov og orden«, må vedkommende ikke blive overrasket, hvis tilhørerne slår sig på lårene af grin.

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Var Desmond Tutu anglikaner?

Hans Hauge

Det skulle man ikke tro, hvis man læste de danske mediers artikler i forbindelse med hans død. Står der mon noget om hans anglikanske teologi? Var han anglo-katolik eller lavkirkelig (han havde jo været metodist)? Vi må søge oplysninger andre steder om hans tænkning. I de danske medier fremstilles han som én, der kæmper for »menneskerettighederne«. Dernæst omtales han som én, der bekæmpede apartheid, skønt han kunne jo rejse frit og bo i England og Lesotho. Han kunne få flere uddannelser. Og han steg til tops i Den Anglikanske Kirke. Han kæmpede for menneskerettigheder og imod apartheid, fordi han var en af Kristi stridsmænd, der ville udbrede evangeliet og troen ved at gøre troens gerninger. Man burde have spurgt, om han dermed var en rigtig protestant? Adskilte han religion og politik? Det synes man i Danmark, at man skal. Men hvorfor var det så fint, at han ikke gjorde det, som vi mener, alle bør gøre? Må der godt være religion i det offentlige rum, blot det er nede i det mørke Afrika? For »Oplysningstiden« er vel ikke nået derned endnu.