Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Bøsser i Brønshøj

05DEBjeve-Hans-Hauge-172326.jpg
BMINTERN - Hans Hauge Fold sammen
Læs mere

I Brønshøj er der mange bøsser, endog kristne bøsser, og derfor søger menighedsrådet endnu en præst, der vil holde bryllup for dem. De andre præster kan slet ikke overkomme de mange vielser af mennesker med det samme, for ikke at tale om dem med det tredje køn. Kombinationen folkekirke og bøsser kan få politikere og massemedier til at interessere sig for folkekirken og kun den. Katolske kirker, frikirker, moskeer, mormontempler er de ligeglade med. De har opdaget, at der findes enkelte præster, som mener, at bøsser bør blive i våbenhuset. Dette mindretal skal fjernes. Det er en skamplet på den folkekirke, der ikke skal være rummelig, men mangfoldig. Mangfoldighed er, når man arbejder med tre køn. Man er vel trans i Brønshøj. Det er så yndigt at følges ad for tre, der gerne vil sammen være, synger de på sidste vers.