Frygtindgydende noma æder ansigter blandt verdens fattigste børn

Ansigtet ødelægges på ingen tid, og mange af de børn, der rammes af sygdommen noma, mister livet. Der kan dog reddes tusindvis af liv hvert år, hvis forældre lærer sygdommen at kende.

19-årige Amina blev ramt af nomasygdommen som barn, men er siden kommet i behandling. Fold sammen
Læs mere

Oftest starter det bare med en lille sort plet på indersiden af kinden, men i løbet af få dage har bakterierne lavet hul i ansigtet. En uge senere kan kindben, næse og læbe være ødelagt.

I Europa har man ikke set noget til den modbydelige ansigtssygdom noma, siden den ramte børn i koncentrationslejre under Anden Verdenskrig. Men i de fattigste dele af verden rammer sygdommen stadig mere end 140.000 børn om året – særligt i Afrika – estimerer Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Sakina – en femårig nigeriansk pige – er på vej til noma-hospitalet med sin mor. Hos den lokale klinik og de traditionelle healere fik hun ikke den rette behandling. De fleste børn, der lider af noma, får aldrig behandling og dør. Fold sammen
Læs mere

For to år siden arbejdede danske Kristoffer Vogler på et hospital i Liberia for Læger uden Grænser. Og her så han flere børn komme ind på klinikken med ødelagte ansigter.

»Børnene er meget hårdt ramt. De har meget ondt, og det kan være umuligt at spise med et stort hul i munden,« fortæller han og fortsætter:

»I mange landsbyer bliver de også udstødt. Blandt andet fordi nogle tror, at sygdommen skyldes onde ånder.«

Læger uden Grænser vil nu sætte fokus på sygdommen med en ny hjemmeside.

I 17 år har Mulikat boet på noma-hospitalet i Sokoto. Nu arbejder hun i hospitalets rengøringsafdeling. Fold sammen
Læs mere

Et sted mellem 70 og 90 procent af de børn, der rammes af noma, dør som følge af sygdommen. Ofte af sult eller følgesygdomme, som infektionen medfører. 90 procent af dem, der kommer i behandling, overlever, vurderer forskere.

Treårige Sufyanu var voldsomt fejlernæret, da han kom frem til noma-hospitalet i Sokoto i det nordvestlige Nigeria. Fejlernæring er én af de hyppigste årsager til, at bakteriesygdommen trives i Nigerias fattigste og mest isolerede provinser. Fold sammen
Læs mere

Bakteriesygdommen, som på ingen tid ødelægger og dræber væv i ansigtet, skyldes fejlernæring, dårlig mundhygiejne og lavt immunforsvar. Infektionen kan bremses med antibiotika, hvis de lokale læger kommer tidligt i gang. Der er dog stadig en del ting om sygdommen, som forskningen ikke kender til.

»Sådan er det i mange tilfælde med sygdomme, vi ikke har i Vesten. Forskningen i dem bliver bare ikke prioriteret i samme grad,« siger Kristoffer Vogler, der selv måtte bladre lidt forvirret rundt i lægebøgerne, da han første gang så symptomer på sygdommen.

Alt for ofte bliver sygdommen opdaget for sent eller behandlet forkert. Man formoder, at kun én ud af ti af de børn, der bliver ramt af noma, får en brugbar behandling.

De børn og voksne, der overlever noma, risikerer dog at få et svært liv. Sygdommen efterlader vansirede og deformerede ansigter, der kan gøre det vanskeligt at tale og spise. De overlevende risikerer også at blive udstødt af lokalsamfundet.

Når de vansirede ansigter skal rekonstrueres, bruges væv fra andre steder på kroppen. Lægerne har taget væv fra fireårige Maryams bryst for at genskabe hendes kind og mund. Fold sammen
Læs mere

I det nordvestlige Nigeria støtter Læger uden Grænser det eneste hospital i verden, som har specialiseret sig i noma. Her foretages der omfattende kirurgiske operationer, der skal gendanne patienternes ansigter.

Ansatte fra klinikken sørger også for at tage på lange køreture i den tørre og fattige del af Nigeria for at oplyse forældrene om sygdommen.

»Det er nok den bedste chance for at bremse noma. Hvis flere kender til sygdommen, kan de hurtigere få den rette behandling,« siger Kristoffer Vogler.