Kun ret sjældent og uden nævneværdig succes har det været forsøgt at portrættere Martin Luther King på film. Det virker mærkeligt, for King er en særdeles vigtig mand i kampen for lige rettigheder til sorte. Måske har hans ikoniske status med den ofte gengivne sætning »I Have a Dream« afskrækket filmfolk fra at gå i gang?
Det rådes der heldigvis storslået og balanceret bod på i »Selma«, som handler om »den mægtige march«, som King tog initiativ til i 1965 for at gøre opmærksom på, hvordan det haltede med sortes stemmerettigheder. Planen var at gå i fredelig demonstration fra byen Selma til Montgomery i Alabama for at gøre opmærksom på sagen, men første gang det blev forsøgt, blev demonstranterne mødt med knipler og tåregas.
David Oyelowo spiller King, der med sin utålmodighed og lyst til at kæmpe på en ikke-voldelig facon blev det naturlige samlingspunkt blandt sorte borgerrettighedsforkæmpere. Oyelowo veksler fint mellem det venlige og det stålsatte som King, så han fremstår som et troværdigt menneske. I midten af 1960erne har sorte amerikanere teknisk set fået stemmeret, men King kræver, at præsident Johnson slår i bordet, så loven bliver implementeret i sydlige stater som for eksempel Alabama, hvor man rent administrativt obstruerer de nye vinde.
Film i hovedpersonens ånd
Ava DuVernay har flere gode greb til at fortælle om det vigtige slag i kampen for sortes rettigheder og dermed et vigtigt kapitel i verdenshistorien. Den slags kan ellers være svært ikke at overstyre, fordi de historiske sandheder set i bakspejlet har det med at blive svulstige og overdrevne. Store historiske personligheder bliver introduceret på få minutter, og jo færre replikker de får, desto mere kommer de til at ligne karikaturer i stedet for mennesker af kød og blod. Det sker kun en enkelt gang i »Selma«, hvor FBI-chefen J. Edgar Hoover på den måde udstilles, men det var der også rent historisk god grund til, så man lader det passere.
DuVernay fokuserer mere nuanceret på Kings relation til præsident Johnson, og hun krydrer med beskrivelser fra FBIs rapporter om overvågningen af Luther King og hans omgivelser. Det hjælper med til at give en autentisk stemning.
I det hele taget er historien fortalt med en sans for tilbageholdenhed og retfærdighed – og helt uden hævngerrighed – der gør, at filmen er lavet, så den passer godt i Martin Luther Kings egen pacifistiske ånd. Og der er flere helte i »Selma« end blot King, der gik forrest.
I amerikanske film er der også ofte en tendens til lige at ville blande dokumentarbilleder af de rigtige begivenheder ind mod slutningen af biopics eller historiske film. Det gør man også i »Selma«, men det gøres diskret og mere sømløst end normalt. Og uden billeder af King selv. I det hele taget giver »Selma« lyst til at læse op på perioden og grave videre i detaljerne om Martin Luther Kings liv og død. Samtidig får man lyst til at anbefale filmen.
»Selma« er mere autentisk end »The Butler« og mindre melodramatisk end »Amistad«. Mindre anmassende end »12 Years a Slave« og meget mere afbalanceret og mild i ånden end de fleste film i samme genre.
Hvad: »Selma«.
Hvem: Instruktør: Ava DuVernay. Medvirkende: David Oyelowo, Tom Wilkinson, Cuba Gooding Jr., Oprah Winfrey.
Hvor: Premiere over hele landet.
