
»Nu vil jeg bare rigtigt gerne beholde mit danske pas efter alt det med Brexit«
20-årige Phoebe Fletcher er vokset op i Sydengland og har dansk mor. Hun har kun sporadisk besøgt Danmark, og det kan betyde, at hun mister sin ret til dansk pas om to år. Men hun føler sig både dansk og britisk, og som tusinder af andre briter prøver hun at sikre sig et EU-pas, inden Brexit bliver en realitet.
