May troede aldrig på Brexit – og valgte sin helt personlige følelsesforladte version

Den britiske premierminister førte kampagne for at blive i EU, og da Theresa May skulle gennemføre Brexit, kunne hun ikke forklare, hvordan det skulle ske til gavn for briterne.

BRITAIN-POLITICS-EU-BREXIT
Den britiske premierminister, Theresa May, slås for sin Brexit-aftale og sit eget politiske liv, mens både tilhængere og modstandere af EU er stærkt utilfredse med resultatet af udmeldelsesforhandlingerne i Bruxelles. Fold sammen
Læs mere
Foto: Matt Dunham/AFP/Ritzau Scanpix

Den helt store ironi er, at Theresa May aldrig har troet på Brexit.

På gaden i sin valgkreds førte hun kampagne med det formål at få vælgerne til at stemme imod udmeldelsen af EU. Da Theresa May efterfølgende blev premierminister, lovede hun, at hun ville gennemføre Brexit og sikre briterne en strålende fremtid. Men gennem mere end to år ved magten har Theresa May ikke kunnet eller villet forklare i detaljer, hvad der konkret ville blive bedre for den britiske befolkning som følge af Brexit.

Det kan være en oplagt forklaring på, hvorfor briterne er havnet, hvor de er. For Theresa May er selve antitesen på Brexit.

På »leave«-siden var Brexit fra begyndelsen præget af svulmende, stærke følelser. På »remain«-siden har følelserne vokset sig store og dybtfølte efter folkeafstemningen. Men Theresa May har i sin EU-aftale kvalt alle følelser – måske fordi hun som en af de få ikke rigtigt mener noget med Brexit.

Kun det ene faktum har Theresa May fastslået igen og igen: At de britiske vælgere stemte for Brexit, og at de derfor også skal få det. Den kolde, halvbagte EU-aftale er måske reelt meget lidt appetitlig, men det er, hvad Theresa May har kunnet sætte på bordet. Nu er hun rede til om nødvendigt at tvinge menuen ned i halsen på briterne.

Den konservative britiske avis The Times ironiserer med vanlig skarphed over Theresa Mays politiske krise. Den politiske skribent Christopher Hope fra den konservative avis The Daily Telegraph konstaterede, at Det Konservative Parti har en lang tradition for at fælde partiets leder, og det gik blandt andet ud over de tidligere premierminstre Margaret Thatcher og John Major.

»Ja, det har været nødvendigt at træffe svære og nogle gange også ubehagelige beslutninger. Jeg har fuld forståelse for, at der er nogen, der ikke bryder sig om disse kompromiser, men denne aftale leverer det, som befolkningen stemte for, og det er i nationens interesse,« sagde Theresa May i sin tale til den britiske befolkning torsdag aften.

I timerne forinden var det politiske drama på det nærmeste eksploderet i Westminster, hvor den ene minister efter den anden trak sig, mens menige, konservative åbent erklærede mistillid til Theresa May. På karakteristisk vis rullede premierministeren blot med øjnene, mens hun under under de bidske angreb fra partifæller og oppositionen i Underhusets spørgerunde som vanligt holdt sig stramt til de indstuderede vendinger. Budskabet lød, at hun ville blive på posten uanset kritikken, og hun var fast besluttet på at levere Brexit til briternes bedste.

De seneste dage har britiske journalister haft travlt med at spekulere i, hvilke konservative medlemmer af Underhuset, der ville blive de næste til at sende et brev med krav om en mistillidsafstemning til Theresa May. Nogle politikere gjorde det lettere ved selv at offentliggøre deres brev.

»Jeg udfører bare det arbejde, der er foran mig«

Da Theresa May efter Brexit-folkeafstemningen i juni 2016 stillede op til det konservative formandsvalg og efterfølgende sikrede sig premierministerposten, var langt de fleste briter mere end godt tilfredse med Theresa Mays knastørt seriøse og lidenskabsløse stil.

»Jeg turnerer ikke rundt fra TV-studie til Tv-studie. Jeg sladrer ikke om andre over en frokost, og jeg drikker ikke i parlamentets barer. Jeg bærer som regel ikke mine følelser uden på tøjet. Jeg udfører bare det arbejde, der er foran mig,« lød Mays beskrivelse af sig selv.

Efter den følelsesladede Brexit-debat virkede dette til at være nøjagtigt det, der var brug for.

Ingen kunne overskue rækkevidden af den overraskende Brexit-beslutning, som flertallet netop havde truffet. Både EU-tilhængere og EU-kritikere - inklusive de konservative Brexiteers, som er de nuværende skarpe kritikere i det britiske parlament - var enige om, at Theresa May var den rigtige til at samle befolkningen og tage kampen op ved forhandlingsbordet i Bruxelles.

Under den uoverskuelige politisk krise virkede det rigtigt, at Theresa May gled af på alle spørgsmål om, hvilken form for Brexit, hun egentligt selv ønskede og ville arbejde på. Theresa May skulle samle briterne, ikke splitte dem.

Theresa Mays slogan om, at »Brexit betyder Brexit« blev hurtigt slidt, men premierministeren holdt fast i den tomme vending. Fordelen var, at Theresa May fortsat kunne holde sin fornemmelse for Brexit helt for sig selv. Mens alle omkring hende kunne håbe på, at hun bevægede sig i retning af deres ønsker.

Den skotske selvstyreleder, Nicola Sturgeon, har ikke lagt skjul på, at hun er rasende over, at Theresa May har holdt hende helt uden for de afgørende Brexit-forhandlinger.‏

Brexit uden retning

Da Theresa May i 2017 pludselig udskrev valg, forsøgte hun, at overbevise vælgerne om, at valget udelukkende handlede om Brexit, og at hun havde behov for et klart mandat til at udvise lederskab med en »fast og sikker hånd«. Men hun nægtede at gå i detaljer og forpassede igen den oplagte chance til endeligt at få det få det folkelige mandat til at gennemføre sin version af Brexit.

I Theresa Mays Maidenhead-valgkreds vest for London forklarede den liberaldemokratiske kandidat, Tony Hill, dengang til Berlingske, at han ikke var overrasket:

»Det skræmmer mig, at jeg ikke kan få øje på nogen retning. Hvis der er stemmer i det, vil hun uden tøven sige et til dig og noget andet til andre. Det er bekymrende, at jeg ikke kan se et indre kompas eller ledetråde for den retning, hun selv ønsker.«

Mens den politiske krise i Westminster udviklede sig op til weekenden, valgte Theresa May at deltage i et radioprogram, hvor lytterne kunne ringe ind. Men det var en let omgang for May i forhold til den opgave, der venter i Underhuset, mente BuzzFeeds  nyhedschef Stuart Miller.

Tony Hill førte op til folkeafstemningen kampagne sammen med Theresa May for at blive i EU, men har været hendes politiske modstander gennem 20 år. Tony Hill var ikke noget sandhedsvidne midt i en valgkamp. Men de seneste to et halvt års begivenheder peger i Tony Hills retning.

Siden folkeafstemningen har alt handlet om Brexit, men Theresa May har konsekvent undladt at udstikke en kurs, og briterne valgte en leder til at føre dem ud af EU, der var den ophidsede Brexit-stemnings direkte modsætning.

Da Theresa May til sidst bekendte kulør, skete det hverken i form af et hårdt eller et blødt Brexit – det blev Mays helt personlige følelsesforladte Brexit.