Briternes nye ordforråd: Det simple kryds for Brexit var alt andet end simpelt

Briterne står på tærsklen af udmeldelsen fra EU, men de har endnu ikke fundet ud af, hvad de egentlig stemte på. Berlingske bringer en guide til et helt nyt Brexit-ordforråd, der kun har bidraget til endnu større forvirring. For hvad betyder Brexit egentligt?

FILES-BRITAIN-EU-POLITICS-BREXIT-DEAL
Den sidste store hurdle i Brexit-forhandlingerne har handlet om grænsen mellem Irland og Nordirland. Den er nu – muligvis – løst. Fold sammen
Læs mere
Foto: PAUL FAITH/AFP/Ritzau Scanpix

Det virkede simpelt nok for briterne 23. juni 2016. Vælgerne skulle sætte kryds ud for:

»Forblive medlem af Den Europæiske Union« eller »Forlade Den Europæiske Union«. Næsten 52 procent af stemmerne faldt i den anden kategori.

Selve den mulig udmeldelse var en formssag, lød det fra britiske Brexit-tilhængere op til folkeafstemningen.

»Spørgsmålet på stemmesedlen er meget klart: Det er at blive eller gå,« sagde den daværende britiske premierminister David Cameron.

Så simpelt virkede det, at nogle briter dagen efter afstemningen ikke kunne forstå, at Brexit ikke allerede havde fundet sted.

Tiden efter afstemningen har vist, at det langt fra var så simpelt. Det er en yndet historie, at Google-søgemaskinen blev bombarderet med spørgsmålet: »Hvad er Brexit?« dagen efter afstemningen. Det blev der grinet meget af i resten af Europa.

Men måske var spørgsmålet slet ikke så dumt endda. Briterne foretog et tilsyneladende klart valg, men allerede dagen efter viste det sig, at der ikke var meget, som vælgerne kunne stole på, og at heller ikke politikerne vidste, hvad Brexit egentlig var.

På tærsklen til briternes udmeldelse af EU strides tilhængere og modstandere af EU fortsat om, hvad der egentlig blev stemt om for to et halvt år siden. Politikerne har bidraget til forvirringen ved at skabe et helt nyt Brexit-ordforråd uden konkret indhold.

Berlingske har fulgt briternes vej gennem tågede formuleringer, luftige vendinger og uklare forhåbninger fra »Brexit betyder Brexit« til »folkets stemme«.

Brits don’t quit

»Briter stikker ikke af,« sagde premierminister Cameron op til folkeafstemningen, som han selv havde besluttet at holde, selv om han erklærede, at det var vigtigt for landet at forblive i EU. Cameron havde lovet at blive på posten uanset resultatet, men allerede dagen efter afstemningen lagde Brexit-tågen sig tungt over landet. Cameron gik af stik imod sit klare løfte, og ingen vidste, hvad der nu skulle ske.

David Cameron, tidligere britisk premierminister, trådte af umiddelbart efter, at briterne havde stemt sig ud af EU i 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: PHILIPPE HUGUEN.

Brexit means Brexit

»Brexit betyder Brexit,« gentog premierminister Theresa May igen og igen, så snart hun rykkede ind i Downing Street 10. Politiske kommentatorer konstaterede snart, at ordene ikke gav synderlig mening, uanset om de blev læst forfra eller bagfra.

Briterne spejdede fortsat forgæves efter de politiske anvisninger på vejene fremad. Under et et møde med arabiske lande lancerede May begrebet »rødt, hvidt og blåt Brexit«. Og briterne begyndte for alvor at spørge hinanden om, hvad de egentlig havde stemt om.

Deliver Brexit

»Jeg vil levere Brexit,« er blevet en tilbagevendende replik i Mays taler. Men det ubesvarede spørgsmål er fortsat: Hvilket Brexit? May havde ført kampagne for at blive i EU. Den liberaldemokratiske kandidat i Mays valgdistrikt fortalte til Berlingske, at han stod på gaden sammen med May og »med stor succes« i valgkredsen argumenterede for at blive i EU. Nu lovede May, at hun vil udføre folkets vilje.

Da May officielt indledte den to år lange udmeldelsesproces, erklærede hun, at det var bevis for, at hun ville og kunne »levere Brexit«. Derefter udskrev hun valg og opfordrede vælgerne til at give hende frie hænder til at forhandle »det bedst mulige Brexit for alle«. »Ingen aftale er bedre end en dårlig aftale,« fastslog May. Men hun ville ikke sige, hvornår en aftale ville være dårlig. Valgkampen gjorde ingen klogere på Brexit, og vælgerne tog flertallet fra May i Underhuset.

Theresa May, presset britisk premierminister, der lovede, at hun kunne levere et Brexit. Fold sammen
Læs mere
Foto: TOLGA AKMEN/AFP.

Hard Brexit - soft Brexit

»Hård Brexit eller blød Brexit?« Debatten bølgede frem og tilbage i Storbritannien, men ingen tog synderligt hensyn til, at det endelige Brexit skulle formes på forhandlingsbordet i Bruxelles.

»Brexiteers« ønskede et hårdt brud, hvor handel på alle planer med EU skulle fortsætte stort set som hidtil. »Remainers« ønskede den blødest tænkelige adskillelse fra EU, men ville samtidig tage hensyn til briternes modstand mod arbejdskraftens frie bevægelse. Ingen af siderne kunne forklare, hvorfor netop deres udgave af Brexit skulle lykkes.

A bespoke deal

En skræddersyet aftale for Storbritanniens Brexit. Det var kravet, som May fortalte, at hun ville lægge på forhandlingsbordet i Bruxelles. Det skulle hverken være en norsk, schweizisk eller canadisk model for briternes fremtidige forbindelse med EU. Men hvad så? Måske Canada plus?

Hverken i EU-systemet eller i den britiske befolkning blev man meget klogere på, hvad det ville betyde. Endsige hvordan May under Brexit-forhandlingerne ville opnå den helt særlige, skræddersyede britiske handelsaftale med EU.

Modstanderen. EUs Brexit-forhandler Michel Barnier. Fold sammen
Læs mere
Foto: FRANCOIS LENOIR/REUTERS.

Meaningful vote

»En meningsfuld afstemning,« blev det nye mantra i det britiske underhus, efterhånden som Brexit-forhandlingerne sneglede sig af sted. Først var det konservative EU-tilhængere, der blev lovet en »meningsfuld afstemme« om den endelige aftale, for at de skulle medvirke til at sikre regeringens flertal under tidligere Brexit-afstemninger. Siden tog oppositionen udtrykket til sig. Imens begyndte flere og flere at diskutere, hvad det egentlig betød.

May og Brexiteers i regeringen siger, at det er valget mellem at stemme ja til en forhandlet aftale eller forkaste den og forlade EU uden aftale, »deal eller no-deal«. EU-tilhængere blandt de konservative og i oppositionen siger, at det valg ikke giver nogen mening og er alt andet end meningsfuldt.

People’s vote

Folkets stemme bør høres ved en ny folkeafstemning. Det er den mulighed, som flere og flere briter er begyndt at tale om. Kritikere siger, at kravet er omtrent lige så uklart som de tidligere, luftige Brexit-definitioner.

Skal det være ja, eller nej til en forhandlet aftale på stemmesedlen? Er et nej et ja til at forlade EU uden en aftale, eller er det et krav om nye forhandlinger? Skal der være mulighed for at stemme for at forblive i EU? Hvordan skal man stemme om noget, som i givet fald vil kræve en efterfølgende accept fra de øvrige EU-lande? Og kan man overhovedet nå det inden den automatiske EU-udmeldelse 29. marts?

Folkets stemme – eller hvad? Fold sammen
Læs mere
Foto: SIMON DAWSON/REUTERS.

Selv i slutspillet om udmeldelsen er alle helt i vildrede over, hvordan bruddet mellem briterne og EU kommer til at se ud. Men eksperter i EU-forhold, britisk politik og Brexit-processen tvivler på, at briterne vil få en ny folkeafstemning. I hvert fald lige nu. I 1975 stemte 67 procent af de britiske vælgere ja til at bringe Storbritannien ind i EF, og i 40 år regnede de fleste med, at den afstemning ville stå ved magt.

Hvis Brexit bliver til Brentry skal briterne endnu en gang til at udvide ordforrådet.