Anders Trentemøller befinder sig i lidt af en ønskeposition: I Danmark har han med flere end 25.000 solgte eksemplarer af sin 2006-lytteplade »The Last Resort« opbygget sig en status som ambitiøs elektronisk albumkunstner, der ad bagdøren har sneget sig ind på parnasset. Men samtidig er han, ikke mindst i udlandet, en efterspurgt DJ og remixer, der har taget sig kærligt af fester fra Rio de Janeiro til Berlin, og af sange med kunstnere fra Robyn til Röyksopp.
Det er den sidste, men kronologisk første, del af hans yin og yang, der præger den velkomne dobbeltopsamling »The Trentemøller Chronicles«: Hans klubmusik og remixes, hvoraf især første CD med beats til gulvet viser, hvorfor alle kunstnerne på den anden CD, fra Moby til The Knife, pludselig blev så tossede efter at få den driftige dansker til at fortolke – og som regel forskønne – deres musik.
Kun første oplag af »The Last Resort« blev udsendt med en ekstra-CD med Trentemøllers dansetræffere, men nu er chancen her altså igen: På tracks som »Rykketid«, »Killer Kat« og »Physical Fraction« hører vi, hvad det er, der fik verden til at vende øret mod Trentemøller i første omgang: Han tager udgangspunkt i den lettere humørforladte og blegkindede dansemusik, der i årene efter årtusindskiftet herskede under betegnelser som minimal og tech house. Men hvor de smagsdommerkorrekte beats ofte satte en ære i at holde sig indenfor de vedtagne rammer, gik Trentemøller i kødet på konventionerne. Han tvang liv ud af de ferske keyboardflader og snorlige beats ved at forsøge at bøje og tviste dem så meget som muligt, uden at det gik ud over deres evne til at hive en fest op ved nakkehårene. Hans sound lyder stadig sprød som sushitang og frisk som kurvand med ekstra hårdt brus i og repræsenterer en af de ganske få gange, en dansk kunstner har været med til at præge udviklingen inden for klubmusik med sin personlige vision.
Den blandede pose
Så er der remix-CDen, som er en mere blandet pose bolsjer. Blandt højdepunkterne er udgaven af Röyksopps ellers noget enerverende »What Else Is There«, hvor Trentemøllers kontante housemix får Karin Dreijer Anderssons ellers hysteriske stemme til at lyde helt subtil – mens hans berømmede remix af Mobys »Go« nærmest blegner i det fine selskab.
Endelig indeholder opsamlingen et melankolsk, fint og spritnyt lyttenummer med titlen »Klodsmajor«, hvor Trentemøller til fulde får demonstreret sin virtuositet udi musikalsk forskydning af lag og klange. Men der, hvor hans musik for alvor går op i en højere enhed, er harmonisk nok, hvor hans to verdener mødes, nemlig i hans eget remix af »Moan« fra »The Last Resort«, der med Ane Trolles længselsfulde messen »constantly thinking about you« er gået hen og blevet lidt af et househit. Her forener Trentemøller sine komplekse lydlege med et elegant beat, som man skal være gangbesværet for ikke at kaste sig rundt i lokalet til. Anders Trentemøller er en af de mest musikalsk inspirerende og indflydelsesrige danskere i årevis, og her er dokumentet, der viser det med al ønskelig tyde- og kropslighed.
