Penge gør os lykkeligere: MEN - her er vejen til den ægte lykke

Danskere med en indkomst på 600.000 om året er mest tilfredse med livet, viser en ny undersøgelse. Men der er andre veje til lykken

En ny, stor måling af danskernes livskvalitet viser, at danskere med høj indkomst er mere tilfredse med livet end danskere, der har lave indkomster. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der i efteråret 2015 og vinteren 2016 udspurgte 42.500 danskere i 38 kommuner om deres liv og levevilkår.

Ifølge seniorforsker i mental sundhed ved Statens Institut for Folkesundhed Vibeke Koushede handler det især om sociale omstændigheder i forholdet mellem indkomst og lykke.

I disse år strømmer det ind med videnskabelige data om lykke. Et af de seneste og mest opsigtsvækkende forskningsområder er forholdet mellem lykke og vores gener. Forskerne er enige om, at generne spiller en rolle. Men hvor meget, er der ikke enighed om endnu.

I forsøget på at påvirke sin egen lykke, skal man dog være meget bevidst om én ting ...

LOG IND PÅ B PLUS og læs meget mere om hvordan du kan påvirke din egen lykketilstand i hverdagen, selvom pengene ikke strømmer ind på kontoen i uhæmmede mængder. Faktisk kan du gøre en hel del selv ...

Det får du:

  • Artikel om hvad lykken er: Penge gør os lykkeligere ...
  • 7 tip fra lykkeforskeren
  • GUIDE: Myte eller fakta - gør disse ting dig lykkeligere?

Danskere med en indkomst på 600.000 om året er mest tilfredse med livet, viser en ny undersøgelse. Men der er andre veje til lykken

En ny, stor måling af danskernes livskvalitet viser, at danskere med høj indkomst er mere tilfredse med livet end danskere, der har lave indkomster. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der i efteråret 2015 og vinteren 2016 udspurgte 42.500 danskere i 38 kommuner om deres liv og levevilkår.

78 pct. af de adspurgte danskere med en disponibel indkomst på mindst 600.000 kroner eller mere om året, angiver en høj score på spørgsmålet om, hvor tilfredse de er med deres liv. Spørger man den gruppe af befolkningen, som har en disponibel indkomst mellem 100.000 og 200.000 kroner, er det kun 61 procent, der giver en høj score.

Ifølge seniorforsker i mental sundhed ved Statens Institut for Folkesundhed Vibeke Koushede handler det især om sociale omstændigheder i forholdet mellem indkomst og lykke.

»Jeg er overbevist om, at meget af forklaringen skal ses i de sociale omstændigheder, der hænger sammen med indkomst. Vi ved, at der eksempelvis er stor ulighed i sundhed, når det kommer til social baggrund,« siger hun til Ritzau.

Penge er bare én blandt mange faktorer, der forskes i, når det gælder lykkefølelse: der forskes i dag i lykke præcis, som der forskes i fedme og depressioner. For hvad er det egentlig, der gør os fede? Og hvad gør os lykkelige - eller det modsatte?

»Lykke er et felt, som alle mulige fagdiscipliner i disse år prøver at belyse. Både sociologer, antropologer, økonomer og statskundskabsfolk. Der sker rigtig meget lige nu,« fortæller en af de førende lykkeforskere herhjemme, Meik Wiking, for nyligt udråbt til ‘verdens lykkeligste mand’ af den engelske avis The Times.

Han er direktør for Institut for Lykkeforskning, en uafhængig tænketank, som samler viden og samarbejder med byer, regeringer og organisationer om at øge livskvaliteten for borgere.

Den slags foregår mange steder i verden i disse år. På Harvard University, i FN-regi og hos OECD samt en række regeringer, som alle er involveret i at måle befolkningers lykke og livstilfredshed.

Ligger det i generne?

»Lykke er blevet en måde at måle et samfund på. Det skal ikke længere kun måles i økonomi og bruttonationalprodukt. I stedet fokuserer man på lykken og forsøger at bryde den i forskellige bestanddele, blandt andet økonomi, for at finde ud af, hvad der skaber en høj livstilfredshed,« forklarer Meik Wiking.

I disse år strømmer det ind med videnskabelige data om lykke. Et af de seneste og mest opsigtsvækkende forskningsområder er forholdet mellem lykke og vores gener. Forskerne er enige om, at generne spiller en rolle. Men hvor meget, er der ikke enighed om endnu.

»Jeg plejer at sammenligne det med vores sundhed. Vi er også født som mere eller mindre sunde. Resten af livet handler det så om de livsvalg, du tager, om du bliver mere eller mindre sund. Det samme gælder for lykke. Så ja, udover lotteriet med dine gener, er vi til dels vores egen lykkes smed,« mener Meik Wiking.

Lykke bør ikke være målet

I forsøget på at påvirke sin egen lykke, skal man dog være meget bevidst om én ting:

»Det at have lykke som målet – som i ’jeg vil have et lykkeligt liv’ – er forhindrende for at blive lykkelig. Man skal glemme alt om at være lykkelig og så i stedet engagere sig i livet og gøre de ting, der giver en et godt liv,« lyder opfordringen fra lykkeforsker Jan Brødslev Olsen, der dermed advarer mod at lade sig tryne af ’lykketyranniet’.

»Fokusér på noget andet end lykken. Byg en båd, flyt sammen i kollektiv, gør noget, hvor du ikke piller dig selv for meget i navlen. At få fokus væk fra os selv er paradoksalt ret godt for vores livstilfredshed,« siger Meik Wiking.

GUIDE: Myte eller fakta - gør disse ting dig lykkeligere?

Sex

Nyere forskning inden for sexologi har vist, at der er et stort overlap mellem vores glædesfølelser og lystfølelser. Når vi er glade, skaber det ofte mere sexlyst, og omvendt, når vi oplever nydelsesfuld og berigende sex, løfter vi livsglæden – i kortere eller længere tid.

»Pilen går begge veje. I mine bøger kalder jeg det lyst-lykke-linket, og det handler om, at lykkefølelse er en fantastisk trædesten for livets forskellige lystfølelser, inkl. sexlysten, og mangler man livsglæde kan man overveje at starte med et godt knald,« forklarer læge og klinisk sexolog Jesper Bay-Hansen, som bl.a. har skrevet bøgerne Få mere lyst og bestselleren Recepten på lykke.

Men forskning viser også, at parforholdet har indflydelse på vores livstilfredshed og chancerne for lykkefølelse. At socialisere med andre, også i et parforhold, er en såkaldt ’lykkeaktivitet’, forudsat at samværet er lyst- og glædesfyldt og dermed berigende.

»Kan man ikke lide at være sammen med sin partner, og har man samlivsproblemer, går det omvendt ud over livsglæden,« tilføjer han.

En af verdens førende ægteskabsforskere, psykologen John Gottman, har vist, at forholdet mellem positive og negative følelser i såkaldt blomstrende ægteskaber er cirka 5:1, mens forholdet i skrantende ægteskaber er lavere og måske nede på 1:1 eller mindre.

»Den viden skal man bruge til at være opmærksom på balancen mellem de positive og negative følelser, f.eks. ved at lave ting, der løfter fællesglæden og er til fælles bedste,« siger Jesper Bay-Hansen.

Penge

Indtil for nyligt var forskerne nogenlunde enige om, at penge gør os lykkeligere, men kun indtil et vist punkt. Blev man rigere end, hvad der svarer til den øvre middelklasse, begyndte lykkekurven at flade ud. Med andre ord, flere penge betyder mindre for de riges lykke og mere for de fattiges. I dag er forskerne kommet i tvivl, fortæller lektor i Nationaløkonomi og lykkeforsker ved Aarhus Universitet Christian Bjørnskov:

»Umiddelbart ser det ikke ud til, at det flader ud. Tværtimod, jo rigere, jo bedre,« lyder de nye toner.

Hvad er det så, der gør de rige lykkeligere, jo flere penge de får? Formentlig er det ikke de mange ting, de har råd til at købe.

»Jo rigere man bliver, jo nemmere bliver det at købe sig til noget, der ikke er bare er ekstra ting. Køber man endnu en ny bil eller et par dyre sko mere, får man måske en lykkefølelse, men man vender hurtigt tilbage til det lykkeniveau, hvor man startede. Derfor er det snarere de mange ekstra oplevelser,  som koncerter eller rejser til Thailand, der gør de rige mere lykkelige« forklarer Christian Bjørnskov.

Motion

Endorfiner, dopamin, serotonin. Hjernen har sit eget lille apotek, som udskriver helt naturlige lykkestoffer, når du gør bestemte ting. Mad, sex og motion er alt sammen aktiviteter, der udløser feel-good-signalstoffer.

»Den kortvarige lykkefølelse, som vi får, når vi spiser god mad, dyrker sex eller motionerer, kommer fra belønningscentret i midten af hjernen. Når vi gør noget godt for os selv og artens overlevelse, udløses der stoffer, som giver livstilfredshed her og nu. Hvis jeg lagde dig under en hjernescanner og sendte din kæreste ind til dig, ville man på skærmen kunne se belønningscentret lyse op,« forklarer lykkeforsker Meik Wiking.

Men sex, motion og mad skal ikke overdrives, advarer hjerneforsker Jon Sigurd Wegener, ekstern lektor ved CBS:

»Det er vigtigt, vi ikke overgør de ting. En halv til en hel times intensiv motion om dagen er godt, men træner man intenst mere end en time, kommer man til at opbruge for mange af de vigtige signalstoffer, og så kan det have den modsatte effekt.«

Positive tanker

Hører du til dem, der jævnligt får at vide, at ”du er altid så negativ”, en brokkerøv og pessimist? Så kan det være fordi, du i for høj grad lader de negative tanker få plads i dit hoved. Men det kan du faktisk gøre noget ved. Positiv psykologi er det nye sort og går ud på, at du faktisk kan blive gladere og få et lysere sind af at tvinge dig selv til at tænke positive tanker.

»I positiv psykologi taler man meget om at lave en taknemmelighedsdagbog. At man hver dag skriver tre ting ned, som har været godt ved dagen. Den er god nok, det hjælper faktisk,« siger lykkeforsker Meik Wiking.

Øvelsen, hvis effekt er videnskabeligt dokumenteret, gør, at vi bliver mere opmærksomme på det positive i vores liv i stedet for at fokusere på det negative.

»Det handler om at skabe en holdbarhed omkring de gode oplevelser i hverdagen,« forklarer Meik Wiking.

Tro

Der er lavet mange studier af sammenhængen mellem tro og lykke, og som viser, at troende mennesker har en lidt højere livstilfredshed end ikke-troende. Men der er forskel på, hvordan man tror.

»Der er forskel på den kollektive og den individuelle tro. Troende, der kommer i kirken, spiser sammen og mødes ser ud til at have en højere grad af livstilfredshed end dem, der dyrker deres tro uden sociale fællesskaber,« siger Jan Brødslev Olsen.

Om det er trosfællesskabet eller bare fællesskabet, der batter, er der uenighed om i forskerkredse.

»Måske kan man ligeså godt spille, tennis hver søndag end at gå i kirke. Det ved vi ikke med sikkerhed,« siger Meik Wiking fra Institut for Lykkeforskning.

Til gengæld ved man, at troen har den allerstørste virkning på folk, der oplever sygdom, sorg og ulykke.

»Dér betyder det noget at tro, fordi man finder formål, mening og forklaringer på det, som sker,« forklarer Jan Brødslev Olsen.

Artiklen fortsætter under billedet

Land

Betyder det noget for lykken, hvor du er født? Ifølge World Happiness Report, der hvert år udgives af Columbia University, rangerer Danmark igen og igen som nummer et eller to mest lykkelige land i verden.

»Det gør en forskel for ens livstilfredshed, om man er født i Zimbabwe eller Danmark. Jo rigere et land er, jo lykkeligere er befolkningen også generelt,« siger lykkeforsker Jan Brødslev Olsen.

Samfundets levefod, politiske styreform og befolkningens følelse af personlig frihed, sikkerhed og indflydelse spiller nemlig alt sammen ind på befolkningers lykkefølelse.

Men den nationale lykkefølelse stikker måske endnu dybere, viser en forskningsrapport lavet af økonomer fra University of Warwick i England. Jo tættere en befolkningsgruppes dna er på danskernes, desto lykkeligere er de, viser studiet, der har konstateret, at danskere har den laveste forekomst af et gen, der påvirker optagelsen af hormonet serotonin, som igen påvirker humøret negativt.

»Det ser altså ud til, at vi danskere som befolkningsgruppe har et fordelagtigt genetisk udgangspunkt, når det kommer til humøret,« siger Meik Wiking.

Gener

Lyder det overraskende, at vores lykkefølelse er 20-80 procent styret af vores gener? Det burde det ikke, mener Meik Wiking, direktør for Institut for Lykkeforskning, er selv anslår et fifty-fifty forhold mellem gener og miljø:

»Der er jo også en genetisk komponent i mentale lidelser som skizofreni og depression,« påpeger han.

Tvillingestudier viser, at enæggede tvillinger, der er adopteret af to forskellige familier, har forholdsvis ens lykkeniveauer på trods af forskellige livsvilkår.

Forskning viser også, at vi formentlig er født med et individuelt lykkeniveau.

»Nogle mennesker er bare født mere optimistiske og håbefulde og ser mere positivt på tingene. Derfor har de et højere niveau af grundlæggende tilfredshedsfølelse,« forklarer lektor i socialpsykologi Jan Brødslev Olsen fra Aalborg Universitet.

Alder

Er de unge lykkeligere end de gamle, eller skal man være midt i livet for at være mest tilfreds med livet? Ifølge Meik Wiking fra Institut for Lykkeforskning kan man lave en kurve over vores lykkeniveau livet igennem, og kurvens hældning vil måske overraske os.

»Vi er mest lykkelige, mens vi er unge og igen, når vi bliver gamle. Når vi er midt i livet, dvs. i 40’erne, er lykkekurven i bund,« fortæller Meik Wiking,

Årsagen skal findes i de børn og den karriere, som gør dagligdagen ekstra presset for de 40-årige. Dog er årsagen til den stigende lykke senere i livet ikke kun forbundet med den frihed, der følger med.

»Kort sagt, kan man sige, at de lykkelige lever længere, mens de mindre lykkelige dør. Når de mindre lykkelige dør, stiger gennemsnittet for hele populationen, fordi de mere lykkelige bliver tilbage,« forklarer Meik Wiking.

Lykkepiller

Hvordan lykkepiller hjælper på depression og angst er ikke helt klart for lægevidenskaben, men man regner med, at pillerne virker ved at blokere for genoptagelsen af et af hjernens signalstoffer – serotonin – så der efterlades mere tilgængelig serotonin i hjernen. En øget mængde serotonin forbedrer humøret. Men gør lykkepiller os så mere lykkelige?

»Som udgangspunkt er alt, hvad der sker i os, styret af vores organisme og vores hjerne. Det betyder, at alt fra signalstoffer og hormoner til blodsukker og blodtryk determinerer fuldstændig, hvordan vi har det. Når vi tager medicin, der påvirker organismen, vil det også påvirke, hvordan vi har det,« forklarer hjerneforsker og ekstern lektor ved CBS Jon Sigurd Wegener.

Alligevel gør lykkepiller os næppe mere lykkelige på langt sigt, understreger han:

»Depression er kroppens naturlige signal om, at noget skal ændres i dit liv. Lykkepiller, alkohol eller overspisning er alt sammen symptombehandling. Det gør ikke noget ved selve årsagen. Derfor det vigtigt ikke bare at maskere følelserne med lykkepiller, alkohol eller mad. Derfor skal du også arbejde på at ændre dit liv, så du får en højere livstilfredshed,« påpeger Jon Sigurd Wegener.