Kan lykken ligge i at skride fra det hele?

Kan lykken ligge i at stikke af fra det hele, fra nedbrudte ovne og vaskemaskiner? Eller hvordan? Fold sammen
Læs mere
Foto: Kate Copeland

Ovnen gik i stykker i weekenden. Lige pludselig brummede den bare underligt, hvorefter der lød et ordentligt »klonk!«, efterfulgt af en stilhed, der kun kunne betyde, at det arme apparat omsider havde varmet sin sidste pizzaburger. Efter at have trykket febrilsk på alle tænkelige knapper, lykkedes det os at finde en gammel, støvet manual, som den tidligere ejer havde efterladt i skuret. Men lige lidt hjalp det. Den 15 år gamle ovn stod ikke til at redde.

Under normale omstændigheder var jeg bare kørt hen til den lokale hvidevareforhandler og havde købt en ny, nøjagtig som jeg gjorde, da opvaskemaskinen, køleskabet, tørretumbleren og kogepladerne satte ud. Men pengene er små for tiden, så i ren frustration valgte jeg den noget mere ukonstruktive udvej, hvor jeg dunkede panden ned i spisebordet, mens jeg proklamerede, at jeg »på ingen måde orkede det her åndssvage gamle hus længere« tilpas højlydt til, at min kone sukkede og forsvandt ud i haven.

Og så skete det. Med et pludseligt klarsyn kom jeg i tanke om et TV-program, jeg for nylig havde set om folk, der af den ene eller anden årsag havde forladt den meget lidt eksotiske hverdag som dansk børnefamilie. Nogle for at rejse rundt i Asien med rygsæk og unger i et helt år, andre for at forfølge drømmen om et hus i Kretas helårsvarme. Hvor jeg i første omgang havde afskrevet deres indfald som værende urealistiske, en udvej forbeholdt fantaster og friværdismillionærer, gav det nu pludselig mening. Jo længere væk fra hverdagen, vi kunne komme, jo bedre.

Jeg begyndte at drømme mig væk til alle de steder, vi kunne flygte hen. Jeg har altid gerne ville bo i Texas eller Tennessee, så hvorfor ikke bare flytte derover? Vi kunne købe en hest og en pickup truck, og så ellers leve lykkeligt af frisk luft og Willie Nelson-sange til pengene slap op. Vi kunne lære os selv at bestige bjerge i Afrika, campere på hvide sandstrande i Indien, eller købe to gamle motorcykler med hver sin sidevogn og køre tværs gennem Sydamerika. Nej, jeg kan ikke reparere motorcykler, men jeg kan tilsyneladende heller ikke reparere varmluftsovne, så det går vel lige op?

Selvfølgelig ville det være helvedes besværligt at skulle sælge huset, hive drengene ud af skolen og skaffe de nødvendige opholdstilladelser. For slet ikke at nævne bøvlet med at vende tilbage til hverdagen, når kontoen en dag er tom, og eventyret må slutte. Men som min mor siger: Fortryd kun det, du gør, og aldrig det, du ikke gør. Og hvis jeg endelig skulle fortryde noget, kunne det vel lige så godt være mit pludselige anfald af en voldsom trang til at flygte fra det hele, ikke?

»Måske skulle du bruge dit krudt på at skaffe en ny ovn, fremfor at ævle om brugte pick-up trucks?« sagde min kone, da jeg begejstret forelagde hende idéen. Og dermed var den drøm parkeret. Men med lidt held får den lov til at leve lidt igen, når vaskemaskinen brænder sammen næste weekend.