Søndagsudflugten: Her bor de hvide heste i kongelige omgivelser

Bag Christiansborg Slot åbner et stort smukt rum sig. Her trænes hestene til kongelige karetture - og i staldene bor de under fine forhold.

Ridebanen bag Christiansborg Slot. Stadig i dag trænes hestene på det store areal i midten. Det er ikke altid, det er i fuld uniform som på billedet. Men den daglige træning fortæller om, hvordan en tradition holdes levende. Lige i aksen med tårnet kan man skimte en rytterstatue. Den er skabt af billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen og forestiller Christian IX. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mikkel Grønlund

Ved Christiansborg Slot ligger et stort smukt byrum.

Nej, det er ikke Charlottenborg Slotsplads, efter den er blevet skamferet af terrorsikringen. Vi skal om på den anden side af det tidligere kongeslot og nuværende parlamentsbygning. Vi skal hen til ridebanen.

Ridebanen lever op til sit navn som et sted, hestene til for eksempel de kongelige karetture trænes året igennem, og det kan man iagttage, når man for eksempel går i de buegange, der omkranser ridebanen. Hvis man tilmed er litterært interesseret, kan man undervejs for eksempel tænke på, at netop i disse gange spadserede også engang Danmarks to uomgængelige bidragydere til verdenslitteraturen: H.C. Andersen og Søren Kierkegaard.

Det var gennem ridebaneanlægget, man for mange år siden ankom til det første Christiansborg - og for at gøre indkørslen mere pompøs blev Marmorbroen opført efter tegninger af Niels Eigtved, der også bidrog til at færdiggøre bygningerne ved ridebanen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pressefoto.

Ridebaneanlægget stammer fra det første Christiansborgs tid. Det blev i 1730erne tegnet af Elias Davis Häusser; en arkitekt indforskrevet fra Tyskland. Men netop med ridebanens bygninger - samt Marmorbroen, der forbinder slottet med Ny Vestergade - fik han hjælp af den unge Niels Eigtved, der siden skulle indskrive sig i dansk arkitekturhistorie som virtuosen, der skabte planen for Frederiksstaden med Amalienborg.

Slotte i flammer

Bygningerne, der indrammer ridebanen, overlevede altså branden i 1794, da det første Christiansborg forsvandt efter kun at have tjent som kongeslot i et halvt århundrede. Også det andet Christiansborg brændte - det var tegnet af den danske nyklassicismes mesterarkitekt C.F. Hansen - og det blev så afløst af det nuværende, der stod færdigt i 1928. Betragtet fra vores tid og det kompakt udbyggede København må det have været en mærkelig oplevelse, at der i generationer - mellem både det første og det andet og det andet og det tredje Christiansborg - har ligget en meget stor ruin i den danske hovedstad.

Som Christiansborg Slotsplads er udstyret med en rytterstatue (Frederik VII) - nu sært og kejtet afspærret af de rækker med kugler, der skal sikre bygningen mod angreb - er også ridebaneanlægget forsynet med en. Ridebanens rytterstatue er skabt af billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen, og rytteren er Christian IX. Hvis man vil se levende heste, må man ind i de varme stalde, der blev smukt restaureret for nogle år siden. De er også rigtig pæne og ryddelige at se på og minder mest af alt om et museum. Men et levende museum på grund af de smukke heste. I rideanlæggets storhedstid var bestanden af heste omkring 250, og det skulle et halv hundrede mand (mænd har det jo nok været) til at passe dem.

Indenfor i staldene bor hestene under statelige forhold. Staldbygningerne er næsten 280 år gamle men er blevet restaureret for nogle få år siden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Rahbek.

Også i kongehuset rykkede motoriserede hestekræfter ind, og i dag er der mellem 14 og 16 heste og et stor rum med et tilsvarende antal kareter. Nogle af mere historisk betydning end til praktisk anvendelse, men en af de udstillede er den såkaldte guldkaret, som den berømte karetmager, Henry Fife, fremstillede i forbindelse med Christian VIIIs kroning i 1840.

Hurra for de blå husarer

For tiden er det hvide heste - kladrubere fra Tjekkiet - der befolker staldene. De er som nævnt ikke så mange, men ved de store begivenheder - som nytårskuren eller når ambassadører afleverer deres akkreditiver - får de selskab af op mod 50 andre, der sammen med deres ryttere kommer ind fra gardehusarregimentet i Slagelse, og de kan så beundre, hvor standsmæssigt de faste beboere har indrettet sig. De gamle rum er i sig selv imponerende, og båsene er delt af søjler. Der er ophængt PH-lysekroner i loftet, og i et hjørne kan man finde en videoinstallation, der fortæller træk af traditionen med karetture og kongelige stalde.

Guldkareten bruges til særligt festlige rideturen gennem København som for eksempel Dronning Margrethes 40-års regentjubilæum. Den er fra 1840 og blev anskaffet ved Christian VIII's kroning Fold sammen
Læs mere
Foto: Pressefoto.

Tradition og fornyelse, nyt og gammelt mødes i de kongelige stalde. Over videoværket hænger et billede forestillende det første Christiansborg set fra ridebanen.