Søndagsudflugten: Mindelunden var engang et sted for henrettelser. Nu er den et udflugtsmål

Mindelunden hæver sig over hverdagen. Man stiger op til parken i Hellerup. Gravpladsen er i dag en fredelig plet ved en heftigt trafikeret vej. Men engang var det et sted til henrettelser.

Axel Poulsens skulptur »Moderen med den dræbte søn« er centralt placeret på Den Store Gravplads i Mindelunden i Hellerup. Skulpturen vakte ved mindeparkens åbning en vis kritik, fordi det var sådan et grædekonemotiv, der ikke afspejlede Modstandskampens trodsige ånd. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Den ti meter høje portal og den stejle trappe skal stemme sindet til alvor. Men måske også til optimisme? For i de lyse timer kan man se dagslyset som et håb for enden af indgangens mørke korridor.

Søndagsudflugten går til Mindelunden i Ryvangen, der blev anlagt et sted, hvor den tyske besættelsesmagt henrettede modstandsfolk efter den 29. august 1943.

Efterhånden er der ikke mange tilbage, der oplevede Besættelsen, men der er stadig efterkommere - og Mindelunden var også tænkt som et monument over frihedskampen og en erindring om at suverænitet kun forsvares gennem et stærkt forsvar eller stærke forsvarsalliancer. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

For frihedskæmperne var alt håb ladt ude, når de kom til området i Hellerup, der tidligere havde været anvendt af det danske forsvar som øvelsesterræn. Den sidste rejse til henrettelsespladsen må have været frygtelig og frygtelig ensom. Et øjenvidne i en naboejendom fortæller i Berlingske Tidende den 8. maj 1945, hvordan de »med oprejst Ansigt gik frem til Stedet, hvor Døden ventede dem. Ingen tilsagde dem Afskedsord eller trykkede deres Hænder. De var alene i Fjendens Vold.«

Ligene blev ikke udleveret til de henrettedes pårørende, men begravet på stedet. Først in einfacher Sarg, som besættelsesmagten foreskrev. Siden mere eller mindre kulet ned i åbne grave. »En Losse- og Skrammelplads er den Rosengaard, danske Patrioter har faaet til sidste Hvilested,« skrev B.T. »Men med gavmild Haand har Vorherre dog strøet Buket efter Buket af solgyldne Fandens Mælkebøtter over Gravene.«

I døde ikke forgæves

Efter Befrielsen fulgte arbejdet med at identificere de henrettede i Ryvangen, og nogle blev sendt til deres hjemstavns kirkegård. Men hurtigt opstod tanken om at omdanne henrettelsespladsen til en national mindepark for både de pårørende og for efterfølgende generationer som for at fastholde historien i erindringen. Aldrig mere en 9. april.

Sammen med landskabsarkitekten Aksel Andersen udformede Kaj Gottlob - som man blandt andet kan sende en venlig tanke, når man passerer tårnet på Knippelsbro - anlægget, der blev indviet den 29. august 1945 på toårsdagen for samarbejdspolitikkens sammenbrud.

Stedets ånd

Mindelunden ligger smukt og fredeligt hen som en park med sine ganske særlige mindesteder.

Det kan ligne træstubbe, men det er det ikke. Billedet viser et par af de pæle, hvor flere end 200 frihedskæmpere blev henrettet i perioden fra august 1943 til Befrielsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Det er for eksempel Henrettelsespladsen med pælene. Flere end 200 frihedskæmpere blev skudt her. Der er den lange pergola til venstre for indgangen med mindetavler med de dødes navne og også gerne et citat som for eksempel »Frihed uden Ære er ingen Frihed«.

I en lysning blandt nogle af Mindelundens træer finder man en mindeplads for modstandsfolk, som omkom i tyske koncentrationslejre. Et fjerde centralt sted er Det Store Gravfelt. Her står billedhuggeren Axel Poulsens skulptur – og den skabte en del ufred. Blandt andet fordi, som maleren Folmer Bentsen udtrykte det, kirkeministeren havde uddelt opgaven af køkkentrappen. Det havde han gjort ved at negligere det kunstneriske udvalg, der var nedsat af Modstandsbevægelsen med henblik på netop de monumenter, der kunne rejses over Besættelsen. Og det bringer os frem til den mere principielle kritik:

Axel Poulsens skulptur, »Moderen med den dræbte søn«, parafraserer den store lidelseshistorie i den vestlige kultur; en pieta af Jomfru Maria med Jesus’ afsjælede legeme i sine arme. Et grædekonemotiv - med lyrikeren Paul la Cours ord - der sentimentaliserede mindet om de faldne og ikke gengav Modstandsbevægelsens trodsige ånd. Mere et 9. april-motiv som det blandt andet hed i kritikken fra et stort set enigt kunstliv med lederne af Kunstakademiet og Statens Museum for Kunst i spidsen.

Næppe tilfældet; det med den 9. april-stemningen: Axel Poulsen havde haft motivet i tankerne siden angrebet på Danmark i 1940.

Altid frejdig

Men nu står skulpturen der, og det er foran den, man samles ved nogle af de mærkedage, der markeres året igennem, som for eksempel den 4. maj og den 24. december.

Her er porten til freden. Indgangen fra travlt befærdede Tuborgvej til Mindelunden i Ruvangen, hvor freden hviler over parken og minder om værdien i et bo i et frit land. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Historie er fastholdt i Mindelunden, og traditioner holdes i hævd. Men undertiden er der også fornyelser. Den 29. august 2017 blev der opsat et monument, »Sortladne hav«, af Per Arnoldi til minde om de flere end 1.000 danske krigssejlere, der mistede livet under krigen, og til efteråret afsløres en skulptur af Bjørn Nørgaard i Mindelunden i Ryvangen.