Søndagsudsflugten: Her er Danmarks første demokratiske kirkegård

Mariebjerg Kirkegård i Gentofte bryder med tidligere traditioner for kirkegårdes organiske udbygning og hierarkiske opbygning. Den er blandt arkitekturens perler i Kulturministeriets kanon - og så er den smukt stedsegrøn i vintermånederne.

Mariebjerg Kirkegård i Genrofte har en parklignende karakter, der understreges af de brede alleer, som leder den besøgende rundt i de omkring 40, små mindre afdelinger eller haverum. Mariebjerg er et forsøg i 1920rne på at skabe en ny type kirkegård til de moderne tider. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

I Danmark er der cirka 2.000 kirkegårde - hvorfor er Mariebjerg Kirkegård i Gentofte så særlig interessant?

Mariebjerg Kirkegård er Danmarks første modernistiske og såkaldt »demokratiske« kirkegård.

I døden er vi alle lige, hedder det med et omskrevet Kierkegaard-citat - men så alligevel ikke på landets begravelsespladser. Nogle afdøde ligger i  store familiegravsteder, der bærer generationers historie i lokalmiljøet, andres rester er placeret i mere ydmyge urnegravsteder, og Jens Vejmand, hvis »liv var fuld af sten«, som det hedder i Jeppe Aakjærs sang: »På hans grav i døden, man gav ham aldrig en.«

Måske kunne Jens Vejmand have fået en lille, anonym plads på Mariebjerg Kirkegård, hvis den ellers var anlagt, da den udslidte stenhugger var færdig med at »forvandle de hårde sten til brød«.

Det var kirkegården ikke. Mariebjerg blev først til i årene 1926 til 1933 efter helt nye principper. Flere af de ældre romantiske kirkegårde strækker sig ligesom ud fra den kirke, de er anlagt omkring, hvor de er vokset i takt med, at medlemmer af menigheden har forladt jorden. Eller som der står på en sten på netop sådan en smuk landsbykirkegård et sted i landet med udsigt over havet: »Han er ikke død. Han er blot taget i forvejen«.

I udkanterne og i visse afsnit antager Mariebjerg Kirkegård karakter af en vildere bevoksning, der foregriver de senere skovkirkegårde, der er placeret uden for de egentlig gravpladser ved landets kirker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Mange små kirkegårde

Mariebjerg Kirkegård er derimod anlagt af G. N. Brandt efter et geometrisk mønster, der betyder, at kirkegården i virkeligheden er inddelt i omkring 40 rum, der mere eller mindre ligner hinanden. Der er et ensartet præg over anlægget, der forlener det med en ro, og så betyder helhedspræget og valget af fyr og bøg men også eg og taks, at det også på denne tid af året er smukt takket være den overvejende stedsegrønne beplantning, der står i snorlige rækker og danner de små indhegninger og bidrager til at definere kirkegårdens alleer og pladser.

Mariebjerg Kirkegård, der er blevet til efter tegninger af landskabsarkitekten G.N. Brandt, er i vid udstrækning skabt med en stedsegrøn beplantning, der også virker imødekommende om vinteren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Det overordnede, landskabsarkitektoniske greb med blandingen af den stramme, geometrisk komponerede havearkitektur og den mere vilde eller tilsyneladende tilfældige beplantning, der i yderkanterne begynder at ligne egentlig skov, dannede skole for andre, senere kirkegårde, og de skovkirkegårde, der er ved at blive realiseret rundt om i landet, har rødder i Mariebjerg Kirkegård. Sikkert en blandt flere grunde til at kirkegården i 2005 blev optaget på Kulturministeriets kanon som et mesterværker i dansk arkitektur ligesom for eksempel Frederiksstaden (Amalienborg mv.), Utzons operahus og Aarhus Universitet.

Blandt de heldige greb ved universitetet i Aarhus er det parklignende campus, der omgiver C.F. Møllers korngule murstensbygninger. Historien vil vide, at C.F. Møller gik en tur sammen med C.Th. Sørensen, en af det 20. århundredes helt store landskabsarkitekter, og hvor C.Th. syntes, at der skulle være et træ, borede de et hul i jorden, og på den måde blev området til et ualmindelig stykke vellykket landskabsarkitektur.

En meter under

C.Th. Sørensen ligger begravet på kollegaen G.N. Brandts kirkegård i Gentofte. Andre af generationens store arkitekter og designere hviler der også. For eksempel Hans Wegner og Børge Mogensen. Scenekunsten har bidraget med ingen ringere end Poul Reumert, og et sted kan man støde på forfatteren Leck Fischers gravsted. Og på Poul Bundgaards gravplads. Var det ikke en kirkegård, kunne man måske vende sig om og slå ud med armene og synge, at »Sangen har vinger/ langt den os bringer«, indtil, altså, vi en dag befinder os den foreskrevne meter under jordoverfladen.

Næstsidste stoppested plejer at være kirken, hvis man altså ikke har fravalgt den, eller kapellet. Sådan et er der også på Mariebjerg Kirkegård. I pagt med stedet også en prunkløs bygning tegnet af Frits Schlegel. Blandt hans mest kendte bygninger i København er den monumentale, hvide kolos, der tidligere husede Overformynderiet ved Holmens Kanal. I dag Social- og Børneministeriet. Schlegel ligger ikke selv begravet på Mariebjerg Kirkegård men derimod på Ordrup Kirkegård. Men den havde G.N. Brandt nu også omlagt og udvidet - og der fandt Brandt også sit sidste hvilested.

Kapellet til Mariebjerg Kirkegård er tegnet af Frits Schlegel, der er en af de fremtrædende arkitekter i funktionalismen i det 20. århundrede. Frits Schleget var pioner inden for anvendelse af jernbeton i byggeriet - sådan som det også er tilfældet på kirkegården. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Gudmund Nyeland Brandt (1878-1945) er en af Danmarks store landskabsarkitekter - selv om han egentlig foretrak at omtale sig selv som gartner. Blandt andre anlæg kan for eksempel nævnes grønnegården i Designmuseum Danmark og terassehaverne med de små springvand i Tivoli. Men Mariebjerg Kirkegård er hans mesterværk.