Søndagsudflugten: Ved en romantisk park i magtens centrum ligger et lille, men vigtigt museum

Dansk Jødisk Museum i Galejhuset ved siden af Det Kongelige Bibliotek er indrettet af arkitekten Daniel Libeskind som et foruroligende billede på danske jøders historie.

Det jødiske museum
Det jødiske museum, der er tegnet af Daniel Libeskind, ligger i Det Kongelige Biblioteks have. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pressefoto: Jens Lindhe

Ikke så få romantiske forbindelser er efter sigende blevet indgået i Det Kongelige Biblioteks have – den lille fredelige park i magtens centrum, hvor man blandt andet finder en statue forestillende Søren Kierkegaard.

Umiddelbart vil man tro, at filosoffen sidder og nedskriver sine tanker. »Af en endnu levendes papirer« kunne måske være et bud? Men en af historierne om stedet går ud på, at Kierkegaard i stedet kigger sørgmodigt på et sted bag murene, hvor hans tabte romantiske forbindelse, Regine Olsen, boede.

Kommer man ind i haven fra Christiansborg, kan man gå ligeud mod Det Kongelige Biblioteks tidligere indgang. Den er nu flyttet til Søren Kierkegaards Plads ved havneløbet. Mere praktisk – mindre charmerende. Tilbage til Bibliotekshaven.

Det jødiske museum i København er ikke det første af slagsen, Daniel Libeskind har tegnet. Her er han fotograferet i Berlin - i det jødiske museum i den tyske hovedstad. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

I et hjørne af parken finder man en tilføjelse til Hans J. Holms historicistiske biblioteksbygning fra 1906. Her ligger Dansk Jødisk Museum i Galejhuset, der er en reminiscens fra dengang, området var en flådehavn anlagt af Christian IV. Den samme konge som i 1622 inviterede en række jødiske familier til Danmark.

Museet er indrettet af arkitekten Daniel Libeskind, der også har tegnet Berlins jødiske museum; en langt større, mere radikal og vild bygning. Udstyret blandt andet med et Holocausttårn med en dør, der smækker tungt, så man er meget alene i et skræmmende højloftet rum med et lysindfald for oven. Nogle vandringer gennem Libeskinds museum i Berlin fører til steder som Udslettelsen eller Eksilet. Bygninger skjuler de ubevidste lag, mente Freud, og Libeskind har suppleret ham ved engang at fortælle, at bygninger er erindringer. Sådan er det også i Galejhuset: Erindringer om snart 400 års historie om den jødiske minoritet i Danmark.

Rejsen som billede

Mindre skræmmende er Libeskinds museum i Bibliotekshaven, der åbnede i sommeren 2004, men også hans indretning her arbejder med en foruroligende form for desorientering på grund af de skæve vægge, det ulige gulv og den ildevarslende belysning.

Alt andet lige er historien om de danske jøders skæbne under Besættelsen også en anden end for eksempel de tyske. Flere end 7.000 blev reddet i efteråret 1943. Under 100 omkom i Theresienstadt. Libeskind har derfor kaldt sin indretning af Dansk Jødisk Museum for Mitzvah, som museet selv forklarer som en god gerning eller pligten til at gøre det rigtige.

Det fortæller Libeskind selv om i en af de små film, man kan se som noget af det første, når man bevæger sig rundt i museet. Filmene tjener som en introduktion til den tematisk opbyggede udstilling, der først fortæller historien om jødernes indvandring til Danmark med glimt af en række menneskers fremragende indsats i dansk kultur, politik og erhvervsliv. Dernæst om opbruddet og flugten over Øresund og om ønsket om at være en del af samfundet og så for nogles vedkommende stadigvæk drømmen om at rejse til forjættede lande.

I det hele taget er rejsen et gennemgående tema i udstillingen, fordi rejsen afspejler begrebet diaspora; forestillingen om jødernes hjemløshed i verden efter ødelæggelsen i år 70 af det andet tempel i Jerusalem. Det kan også siges at afspejles i Libeskinds desorienterende museumsscenografi.

Det uundværlige museum

På rejsen har jøderne medbragt forskellige genstande, der har været brugt i forbindelse med religiøse handlinger – og de udgør også en del af udstillingen. Ikke regelret præsenteret på række som i traditionelle museale opstillinger. Men iscenesat som tableauer, der rummer stærke stemninger af noget, der er vigtigt.

Vigtigt. Det er det, Dansk Jødisk Museum er. Som en relevant del af dansk historie placeret som en betydningsfuld del af hele den imponerende vidensinstitution, som Det Kongelige Bibliotek er. Også uden indgang fra den romantiske bibliotekshave.