Smykker er ej blot til pynt – vi vil have sjæl og historie

Gamle smykker er blevet samleobjekter - også for private købere. Og hvis smykkerne har siddet på en kongelig person, er det toppen af eksklusivitet, kulturhistorie og fascination.

Maleri
Historiske malerier blev bruggt til at verificere ægtheden af Marie-Antoinettes smykkesamling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Scanpix

Der er fredagsbar i Børsens renæssancebygning i København. Men inden du kan gribe glasset med weekendens første drink, skal du igennem en metaldetektor, og først derefter kan du sætte kurs mod den røde løber. Den fører ikke bare til en bar spækket med luksus-gin og feinschmecker-bobler, men et tilløbsstykke leveret af smykkehuset Chaumet: Det historiske smykkesæt fra Kejserinde Josephine, Napoleons første kone fra omkring år 1805.

»Hun var en trendsætter i sin tid og minder på mange måder om nutidens kvinder. Hun var stærk, intellektuel og ikke bare til pynt. Tværtimod havde hun både Napoleons respekt og hans øre. Han lyttede til hendes fornemmelser for kulturliv og det politiske spil,« fortæller Romain Condamine, der er kunsthistoriker og arbejder for Chaumets kulturhistoriske afdeling.

Han oplever, at de historiske smykker netop nu nyder en fornyet opmærksomhed, fordi de minder os om vores egne smykkers særegenhed. For modsat en aktie eller en boliginvestering er smykker både bærere af en reel værdi, en personlig sentimental værdi og en kulturhistorisk værdi. De demonstrerer ikke bare, at du er rig, men også at du er dannet.

»Josephine blev et stilikon i sin tid, fordi hun brugte sine smykker til at vise sin interesse for mytologi, naturvidenskab og botanik. I det udstillede smykke har hun fået sit signatur, et palmeblad, indlejret, og så portrætteres jagtgudinden Diana, handelsguden Merkur, kærlighedsgudinden Venus og Fortuna, der er heldets gudinde. Altsammen i ét smykke«

Marie Antoinette rykker på Instagram

Samtidig med at Josephines juveler turnerer i Europa, bliver en samling på ti af Marie Antoinettes samling sat til salg på Sothesbys auktion i Geneve - og solgt for eksorbitante 286 millioner danske kroner. Selv for et af verdens største, internationale auktionshuse, hvor vild luksus er dagligdag, er det vildt.

»Det særligt store fokus, der har været på netop Marie Antoinettes samling, handler om, at vi alle pludselig kunne få et kig på en samling smykker, som vi ikke har haft mulighed for at se i over 200 år,« siger Nina Wedell-Wedellsborg, der er direktør for Sothesby’s i Danmark.

Smykkernes ægthed er bekræftet gennem malerier fra Marie Antoinettes tid - altså dengang hun var Frankrigs sidste dronning før revolutionen. Hun døde i 1793. Hos Sothesby’s har de haft royale og adelige smykker til salg i over 100 år, men det sidste, store prominente salg var i 1987, hvor Hertuginden af Windsor, Wallace Simpson, solgte mere end 300 genstande fra diamanter til små manchetknapper, og hvor Elizabeth Taylor naturligvis var at finde blandt de handlende kunder. Men Marie Antoinettes smykker slog det meste.

»Der var deltagerer fra 43 lande, der bød på smykkerne, så det er ikke længere bare indkøbere fra Frankrig, England og USA, der dominerer,« fortæller Nina Wedell-Wedellsborg.

Nutidens hype om historiske smykker er hjulpet godt på vej af de moderne billedmedier som facebook og Instagram, hvor interessen for diamanter er enorm. Det var først i 2007, at der kom en dedikeret salgskategori for ‘noble jewels’ hos Sotheby's, og i løbet af de godt 10 år, der gået, er der solgt for tæt på to milliarder royale juveler. Og det er ikke kun professionelle, der køber smykker op.

»Der er mange private kunder blandt køberne. Det appellerer til mange, at auktionshusets pris starter ved stenens reelle værdi. Du betaler ikke for design, husleje og marketingkampagner. Eksperter har vurderet, hvad smykket ville koste på det åbne marked. Det er typisk midaldrende og ældre kunder, der samtidig vil købe sig ind i en historie. Det er ikke ren investering i materiale, for så kunne de lige så godt købe rent guld. De vil hellere eje noget, der har en historisk værdi, end noget der er købt en i en butik. Det er samlerobjekter, akkurat som de var for de oprindelige ejere. Både Hertuginden af Windsor og Marie Antoinette var syge med at samle på smykker. Og det er den tendens, der er på vej tilbage igen.«

Vi mangler ånd

Modeekspert Chris Pedersen, der har lavet en programserie om smykker for DR, mener, at smykker rammer noget essentielt i tidsånden. Smykkerne taler til os, fordi de både rummer et historisk element, et håndværkselement og rendyrket dekadence.

»Vi lever i et super industrialiseret forbrugsunivers, hvor det er svært at finde ånd i de ting, vi omgiver os med. Her bliver de historiske smykker unikke, fordi de har en sjæl udover deres reelle værdi,« forklarer Chris Pedersen, der også mener, at de historiske smykker kan antage karakter af danefæ.

Vedhænget med perle og diamant har tilhørt Marie Antoinette og blev solgt på Sotheby's auktion for 36 millioner USD. Fold sammen
Læs mere
Foto: DREW ANGERER.

»Vi får det galt i halsen, og det falder os for brystet, når komtesserne af Rosenborg sætter et historisk diadem til salg. Men der er masser af købere til ikoniske smykker. Præcis som da de franske kronjuveler i sin tid blev solgt til de nyrige millionærer i USA.«

Af samme grund var det heller ikke kun positiv opmærksomhed, som Sothesby’s salg af Marie Antoinettes smykker skabte. Mange franskmænd mente, at den franske stat burde gøre sin ophavsret gældende, men netop fordi salget fandt sted i Schweiz, var det ikke en mulighed.

»De historiske smykker bliver oftest solgt til anonyme samlere. Kina, Indien og Rusland er de nye kunder, der både køber smykkerne for at bruge dem og som en investering.«

Men ifølge Chris Pedersen er det ikke kun nyrige pralhalse og gamle gniere, der kigger på smykker som glimrende investeringer. De yngre generationer vil heller ikke længere kun smykke sig med bling fra bijouterikassen.

»Unge mennesker er blevet langt mere specifikke i deres forbrug, og Hollywoodstjerner som Emma Stone har været med til at popularisere dyre smykker. De gider ikke billige produkter med kort levetid, og derfor kigger de nu på investeringssmykker fra guldsmede som Marlene Juul Jørgensen, Sophie Bille Brahe og Olga Bonne. Det er i sig selv en markant forskel fra for bare 10 år siden, hvor markedet var domineret af bijouteri fra Pilgrim og Pandora. Nu er der knyttet prestige til at kende værdien af håndværket, og vi kommer til at se en stigende interesse for guldsmedekunst. Også det der er skabt af ældre guldsmede som Arje Griegst og Torben Hardenberg. Vi vil gerne have noget helt særligt i en verden præget af det banale.«

Maria Mackinney-Valentin, Ph.d og lektor ved Danmarks Designskole

»At noget er eksklusivt er i dag ikke kun synonymt med at det er dyrt. Det eksklusive opstår, med eksklusionen. Almindelige mennesker kan ikke komme i nærheden af at købe Marie Antoinettes diamanter, og det gør dem yderligt attråværdig«


»Diamonds are a girls bedst friend«... og når man hedder Marie Anoinette behøver man ikke at begrænse sig i sin omgangskreds. Fold sammen
Læs mere
Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS.

Ekskluder og vær eksklusiv

Men det er ikke kun kærlighed til kulturhistorie eller ædelt håndværk, der har vakt begæret efter kronjuvelerne. Ifølge ph.d og lektor ved Designskolen, Maria Mackinney-Valentin, har det voldsomme udbud af billigt bijouteri og modesmykker udvandet smykkers symbolværdi.

»De historiske smykker kan noget andet, fordi de rummer en slags aura. At noget er eksklusivt er i dag ikke kun synonymt med, at det er dyrt. Det eksklusive opstår med eksklusionen.«

Det ser man på fredagsbaren på Børsen, hvor folk flokkes om Josephines juveler. Damer i pels kommenterer i smug: »Så er de da heller ikke pænere«, og iler mod champagnebaren.

Kongelige juveler er måske nok kommet for at blive, men intet slår alligevel et let forgængeligt glas bobler.