Universitet ansatte Paludan som underviser – trods flere års chikane og klagesager samme sted

Stram Kurs-lederen Rasmus Paludan var fra 2015 til 2018 ansat som ekstern lektor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Han blev ansat trods en årelang historik med chikane og klager vendt mod medstuderende og ansatte på søsterfakultetet humaniora.

I flere år chikanerede Rasmus Paludan en ung mand, som han mødte på latinstudiet på Københavns Universitet. Men også ledelsen på Det Humanistiske Fakultet kæmpede i flere år med utallige klager og trusler om diverse retlige skridt fra Paludans side. Få år senere blev han ansat som ekstern lektor på jurastudiet på samme universitet. Her ses Paludan under et valgfolkemøde hos TV 2 på Kvægtorvet i Odense 19. maj 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

I flere år kæmpede ledelsen på Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet med at håndtere Rasmus Paludans chikane mod en medstuderende og hans aktindsigtsanmodninger, klager og hårde personlige beskyldninger mod medarbejdere.

Chikanesagen endte, som Berlingske tidligere har beskrevet, med, at Rasmus Paludan i 2013 fik et polititilhold mod den medstuderende. Sagen var så grov, at politikere på tværs af Folketinget for nylig varslede skrappere regler for at forhindre lignende stalkingsager.

Den grove chikanesag fik imidlertid ingen betydning for Paludans karrieremuligheder på universitetet.

To et halvt år efter tilholdet – 1. september  2015 – blev Paludan ansat på en treårig kontrakt som ekstern lektor på Det Juridiske Fakultet ved samme universitet. Ifølge Berlingskes oplysninger underviste Paludan i fagene civilprocesret og tingsret, ligesom han bedømte skriftlige eksamensopgaver. Kontrakten udløb med udgangen af august 2018.

Som underviser vakte Rasmus Paludan dog hurtigt de studerendes utilfredshed og vrede.

Berlingske har talt med en række tidligere jurastuderende, som fortæller, at der gentagne gange blev klaget over Rasmus Paludan til studieledelsen fra både enkelte studerende og hele hold. Andre studerende tippede ledelsen mere uformelt om problemer.

Nogle klager gik på kvaliteten af Paludans undervisning. Andre gik på hans opførsel uden for universitetets mure - blandt andet på de sociale medier. En opførsel, som ifølge de studerende hverken var fakultetet eller lektortitlen værdig.

»Jeg ville elske jura mere, hvis folk som dig forsvandt«

For eksempel var Rasmus Paludan med i en Facebook-gruppe for jurastuderende på KU med over 8.000 medlemmer.

Ifølge en klage, der blev sendt til dekanen i marts 2016, udtalte Rasmus Paludan sig nedladende om andre kulturer i onlinedebatter med jurastuderende. Klagen, som Berlingske har set, var udstyret med Facebook-screendumps.

Berlingske har tillige set et eksempel på, at Rasmus Paludan i sin tid som underviser skrev til en kvindelig studerende, at »det er det, du bruger dit liv til hver eneste dag, når du ikke falbyder dine tjenester på gader og stræder.«

Til en anden studerende skrev han, at »Jeg ville elske jura mere, hvis folk som dig forsvandt fra jura. Så niveauet kunne forbedres«.

I gruppen luftede han også sine politiske standpunkter. For eksempel ved at tale om »tilbagestående kulturer« og »Danmarks fjender« og kalde profeten Muhammed en »morder og pædofil« med »en lille penis«. Også i diskussioner, som i udgangspunktet ikke handlede om islam.

Derudover har mindst én studerende i Facebook-gruppen beskrevet, hvordan hun efter en debat med Paludan oplevede, at han søgte aktindsigt i hendes personalemappe på hendes studiejob.

»4-0 til Palle«

Det var også i Paludans tid som underviser, 1. oktober 2016, at han holdt sin »floder af blod«-tale i Nyhavn. Her forudså Paludan en borgerkrig og opfordrede danskerne til at gribe til våben som selvforsvar mod »de fremmede fjender«.

I sin tid som ekstern lektor huserede Rasmus Paludan også andre steder på sociale medier med opsigtsvækkende udsagn. Som Radio24syv tidligere har afdækket, skrev Rasmus Paludan i september 2016 Facebook-kommentaren »4-0 til Palle, han skød dem alle« med henvisning til politimorderen Palle Sørensen, der i 1965 dræbte fire betjente. I en anden Facebook-kommentar i sin lektor-tid kaldte Paludan politifolk for »HIPO-svin« med henvisning til det danske korps, som fungerede som tysk hjælpepoliti under Anden Verdenskrig.

Over for Radio24syv har Rasmus Paludan meddelt, at han ikke kender til de to kommentarer, som hans Facebook-profil var afsender på.

En tidligere jurastuderende, som var medlem af studienævnet for de juridiske kandidatuddannelser på Københavns Universitet i 2016-2017, siger til Berlingske, at studenterrepræsentanterne i studienævnet gjorde ledelsen opmærksom på Paludans opførsel. Efter de studerendes opfattelse var Paludans ageren i strid med det såkaldte decorumkrav til offentligt ansatte om værdig og sømmelig optræden.

»På baggrund af flere henvendelser om Paludans optræden på sociale medier og i undervisningen mente vi ikke, at han var en værdig underviser i forhold til at skulle være rollemodel for fremtidige jurister,« siger det tidligere studienævnsmedlem, som af hensyn til sit nuværende job har bedt om anonymitet.

Han understreger, at de studerendes utilfredshed ikke gik på Paludans politiske holdninger, men på hans fremturen i såvel undervisning som på de sociale medier.

Sten Bønsing er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet. Han vurderer, at Rasmus Paludans samlede opførsel gennem årene bringer ham på kant med netop decorumkravet.

Decorumreglen er nedfældet i Lov om tjenestemænd, og den betyder, at offentligt ansatte - også uden for deres daglige arbejde - skal »vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver«, forklarer Sten Bønsing.

Kigger man på det samlede billede, som Rasmus Paludan har efterladt med sin offentlige optræden og udtalelser, levede Stram Kurs-lederen tydeligvis ikke op til den agtelse og tillid, som man må forvente af en ekstern lektor ved jurastudierne, vurderer professoren.

»Jeg er ikke i tvivl om, at Rasmus Paludan har overskredet decorumkravet. Københavns Universitet kunne sagtens have afskediget ham på den baggrund. Men de var ikke forpligtet til at gøre det,« siger Sten Bønsing.

Vurderer løbende, om procedurer er gode nok

Berlingske har stillet en række spørgsmål om Rasmus Paludans ansættelse til dekanen på Det Juridiske Fakultet, Jacob Graff Nielsen. Hovedspørgsmålet er naturligvis, hvordan en mand med en årelang chikanesag, som har involveret selvsamme universitet, efterfølgende kan blive underviser.

Jacob Graff Nielsen har imidlertid ikke mulighed for at udtale sig konkret om forhold af personalemæssige karakter, da sådanne oplysninger er fortrolige.

Dekanen oplyser, at Det Juridiske Fakultet har cirka 450 eksterne lektorer ansat. De ansættes bl.a. efter en ansøgning, en faglig bedømmelse og en ansættelsessamtale, men dekanen vil ikke oplyse detaljer om Paludans ansættelsesforløb eller undervisningsomfang.

»Fakultetet har interesse i at sikre, at eksterne undervisere har en baggrund, der er forenelig med at undervise. Det har indtil nu ikke vist sig hensigtsmæssigt eller nødvendigt at indhente oplysninger om alle ansøgeres generelle baggrund. I forbindelse med bedømmelsen af ansøgerne kan referencer dog blive indhentet. Vi vurderer løbende – også p.t. – om vores procedurer er gode nok,« siger Jacob Graff Nielsen.

Berlingske har også spurgt dekanen, om Rasmus Paludans mere politiske aktiviteter i sin tid som ekstern lektor – for eksempel »floder af blod«-talen i Nyhavn – burde have haft konsekvenser for ansættelsen.

Også her vil Jacob Graff Nielsen kun udtale sig generelt.

»Fakultetet kommenterer ikke på tidligere ansattes politiske holdninger. Men i det omfang vi bliver bekendt med udtalelser, som overskrider ytringsfrihedens grænser eller måtte være strafbare, vurderer vi naturligvis konkret, hvorledes vi skal reagere, herunder ansættelsesretligt. Dette ligger også i det såkaldte decorumkrav, hvorefter blandt andet strafbare handlinger kan være uforenelige med ansættelsen,« siger Jacob Graff Nielsen.

Han oplyser, at Rasmus Paludan ikke underviste i årene 2017 og 2018. Ifølge Berlingskes andre kilder kan dette have været en konsekvens af de mange klager over Paludan.

Rasmus Paludan fra Stram Kurs fører valgkamp under Tulipanfesten i Ribe 17. maj 2019. Indtil august 2018 var han formelt ansat som ekstern lektor på Københavns Universitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mikkel Berg Pedersen.

Tavshedspligt forhindrede udveksling af oplysninger

For udenforstående kan det forekomme mærkværdigt, at to fakulteter under samme universitet ikke taler mere sammen.

Da Rasmus Paludan var latinstuderende ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet i en periode fra sommeren 2009 gjorde han sig nemlig særdeles berygtet internt på universitetet blandt undervisere, studerende og det administrative personale. Ikke bare med den chikanesag, der er detaljeret beskrevet i pressen de seneste uger, men med en række andre sager, som ledelsen ved Saxo-Instituttet måtte håndtere henover en årrække.

Flere kilder på universitetet beskriver, hvordan folk i studiemiljøet frygtede Rasmus Paludan, og hvordan han smed om sig med usande påstande, klager og trusler om retlige skridt på baggrund af selv mindre uenigheder.

Berlingske er kommet i besiddelse af en række skriftlige henvendelser, som Rasmus Paludan sendte til ledelsen ved Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. Oplysninger i brevene indikerer, at de blev afsendt af Paludan i 2012. Der var tale om en blanding af klager, anmodninger om aktindsigt og hårde personlige kritikpunkter mod universitetet og navngivne medarbejdere og studerende.

Blandt andet kaldte Rasmus Paludan en tidligere dekan for »løgner«, og en medstuderende benævnes som »fedladen«, »majonæsehåret« og »kommunist«. En studielektor kaldte han »den gamle ulækre kvinde«.

Flere af Paludans klagepunkter havde petitessekarakter. På et tidspunkt klagede Rasmus Paludan eksempelvis til universitetets øverste ledelse over, at en ledende medarbejder ved Saxo-Instituttet ikke anvendte sit fulde fornavn på arbejdet. Personen, som er døbt Kirstine, kaldte sig blot Tine.

»Jeg klager derfor hermed til rektoratet over den falske brug af navn. Jeg lægger i min klage vægt på, at det står Kirstine (efternavn udeladt, red.) fuldstændig frit for at ændre sit navn til Tine, men så længe hun vælger at hedde Kirstine og af uransagelige årsager anser sig kvalificeret til at være institutleder, så skal hun i sin »embedsførelse« benytte sit rigtige navn. Det modsatte er i strid med god forvaltningsskik,« skrev Rasmus Paludan til ledelsen.

Berlingske har været i kontakt med Tine, som ikke ønsker sit fulde navn frem. Hun bekræfter episoden og kalder det »ubehageligt«, at Rasmus Paludan på et så spinkelt grundlag satte spørgsmålstegn ved hendes kvalifikationer til at varetage en lederopgave.

Nøgen-insinuationer

I denne periode klagede Rasmus Paludan også til studieledelsen over den medstuderende, som han senere gennem et polititilhold fik forbud mod at kontakte.

Offeret for Paludans chikane blev tilsyneladende på et tidspunkt ansat på universitetet, viser korrespondancen. Rasmus Paludan skrev til universitetet og gjorde opmærksom på, at den unge mand var »en voldsmand« og »en mobber«.

Alle kilder, Berlingske har talt med, afviser pure Rasmus Paludans påstande. De opfatter beskyldningerne fra Paludan som ubegrundede og led i den årelange systematiske chikane af vedkommende.

Dokumentet vidner desuden om Rasmus Paludans vrede over, at den unge medstuderende deltog i en svømmeklub for både studerende og undervisere ved græsk- og latinstudierne. Rasmus Paludan bad om aktindsigt i den mandlige medstuderendes personalemappe og i oplysninger om svømmeklubben, og anmodningen var ledsaget af et spørgsmål til den administrative ledelse om, hvorvidt »karakterer og studenterjobs fremover bliver givet ud fra, hvor meget synet af den nøgne unge studerende behager underviseren?«

Brevet med nøgen-insinuationer ser ud til at være afsendt af Paludan i 2012.

Blot tre år senere kunne Paludan indtage positionen som underviser på universitet.

Rasmus Paludan betragter Rasmus Paludan. Valgfolkemøde på TV 2 i Odense, 19. maj. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt.

Paludan: Ingen kommentarer

Professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing forklarer, at det ikke er underligt, at ledelsen ved Det Juridiske Fakultet ikke var opmærksom på Rasmus Paludans handlinger som latinstuderende på Saxo-Instituttet, da de ansatte ham som ekstern lektor.

»Det kan umiddelbart forekomme uretfærdigt, at en person, der tilsyneladende har chikaneret medstuderende og medarbejdere, senere kan blive ansat på universitetet. Men det ville formentlig være ulovligt, hvis Det Juridiske Fakultet havde indhentet oplysninger om ham hos Saxo-Instituttet. Der er stærke begrænsninger på, hvad man må indhente af oplysninger i ansættelsesmæssig sammenhæng, og det ville i hvert fald kræve Rasmus Paludans forudgående samtykke,« forklarer Sten Bønsing.

Rasmus Paludan har ingen kommentarer til denne artikel, oplyser en medarbejder i Stram Kurs via e-mail.

Berlingske har været i kontakt med den mandlige medstuderende fra latinstudiet, som heller ikke ønsker at kommentere sagen.

Læs mere:

Læs Berlingskes gennemgang af chikanesagen her.

Læs mere fra Berlingskes gravegruppe her.