Rasmus Paludan har i årevis forsøgt at skaffe oplysninger om danske betjente: »Det er usædvanligt og ubehageligt, at han går efter landets politifolk«

Han vil gerne have politiets beskyttelse. Men samtidig har partileder Rasmus Paludan i flere år systematisk bedt om aktindsigt i mindst 81 betjentes personaleoplysninger. Det ligner chikane og bevidst misbrug, fastslår politifolk og juraprofessor.

I årevis har Paludan udøvet noget, der af politifolk opfattes som systematisk chikane mod danske betjente og politianklagere. I mindst 81 tilfælde har Rasmus Paludan bedt om aktindsigt i politiansattes personalemapper, viser oversigter, som Rigspolitiet har udleveret til Berlingske. Her er Paludan under politibeskyttelse på vej mod tivolipladsen under Tulipanfesten i Ribe, 17. maj.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Når Stram Kurs-lederen Rasmus Paludan i disse dage fører valgkamp, sker det under et markant antal politibetjentes beskyttelse. Udgiften for politiet er allerede i år løbet op i et større tocifret millionbeløb.

Men Rasmus Paludan er tilsyneladende ikke stor fan af alle betjente.

I årevis har Paludan udøvet noget, der af politifolk opfattes som systematisk chikane mod stribevis af danske betjente og politianklagere, herunder de politifolk, som har beskyttet ham under konkrete demonstrationer.

I mindst 81 tilfælde har Rasmus Paludan i perioden 2012 til 2019 bedt om aktindsigt i politiansattes personalemapper, viser oversigter, som Rigspolitiet har udleveret til Berlingske, og i mindst 16 tilfælde har Stram Kurs-partilederen søgt om aktindsigt i personalemapper på bl.a. politianklagere og jurister, viser oplysninger fra Justitsministeriet.

Derudover har Rasmus Paludan i 18 tilfælde kørt klagesager mod konkrete betjente. Han har ikke fået medhold i nogen af sagerne.

Aktindsigterne i personalemapperne er spredt over hele landet, og ingen uanset funktion er tilsyneladende fredet. Dokumenterne viser, at Paludan har bedt om aktindsigt i alt fra studentermedhjælpere og menige betjente til politiinspektører og en PET-ansats personaleoplysninger.

Flere tillidsrepræsentanter i politiet tager stærkt afstand fra Paludans metode. De mener, at hans brug af mulighederne for aktindsigt tangerer chikane og misbrug.

Flere politifolk peger også på det paradoksale i, at Rasmus Paludan gør krav på politiets beskyttelse for at kunne gennemføre sine demonstrationer og happenings, men samtidig forfølger betjentene.

Claus Oxfeldt, forbundsformand for Politiforbundet, var klar over, at Rasmus Paludan søger aktindsigt i politiansattes personalemapper.

»Men jeg vidste ikke, at det var så omfattende,« siger Claus Oxfeldt.

»Det virker, som om det fuldstændig er sat i system. Jeg synes, at det er en underlig måde at chikanere politiet på. Jeg ved godt, at han juridisk er i sin gode ret til det, men for den enkelte betjent opleves det intimiderende, når der bliver bedt om personlige oplysninger. Og når det er så omfattende, har jeg svært ved at opfatte det som andet end chikane,« siger Oxfeldt.

Berlingske har talt med én af de 81 politifolk, Rasmus Paludan har bedt om oplysninger om. Rigspolitiet orienterede vedkommende, da vedkommendes personaleoplysninger om blandt andet ansættelse, uddannelse og kurser blev udleveret til Paludan.

»Selvfølgelig var det ikke behageligt. Især fordi Rasmus Paludan også kontaktede mig privat. Han overskred min grænse,« siger den politiansatte, som har bedt om anonymitet.

»Det er da tankevækkende, at han har så anstrengt et forhold til de mennesker, der samtidig passer på ham. Det er usædvanligt og ubehageligt, at han så systematisk går efter landets politifolk,« siger Claus Oxfeldt, forbundsformand for Politiforbundet, om Rasmus Paludan. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph.

Søger om personaleoplysninger

Berlingske har gennemgået Paludans aktindsigtsanmodninger og sammenholdt dem med andre dokumenter og Paludans offentlige optrædener de senere år.

Sammenligningen tyder på, at Rasmus Paludan i en række tilfælde har indhentet personaleoplysninger på de selvsamme politifolk, som har beskyttet ham ved demonstrationer.

En gennemgang viser også, at Paludan har forsøgt at indhente personaleoplysninger om flere af de betjente, som var involveret i Paludans årelange chikane- og tilholdssag.

Ifølge offentlighedsloven kan alle borgere anmode om at få oplyst navn, stilling, lønniveau, oplysninger om tjenesterejser og arbejdsopgaver samt uddannelsesbaggrund på offentligt ansatte. Professor i forvaltningsret Michael Gøtze, Københavns Universitet, vurderer imidlertid, at der er tale om en helt usædvanlig gentagen udnyttelse af reglerne.

»Mig bekendt er der ikke eksempler på borgere, som på denne måde over så mange år som en fast del af sin kommunikation med det offentlige nærmest refleksmæssigt beder om indsigt i personalesager hos politiet. Det er meget usædvanligt,« konstaterer Michael Gøtze.

Politifolk greb ind – og fik aktindsigter

I juli 2018 demonstrerede Paludan på Åbyhøj Torv i Aarhus. Her blev Paludan mødt af en bilist, som truede med at ville »flække« Paludans ansigt, da to politibetjente lagde sig imellem, fremgår det af en videooptagelse.

Selv om politiet så ud til at beskytte Paludan i situationen, reagerede han med at søge aktindsigt i »samtlige politifolk, som på noget som helst tidspunkt var til stede på eller i nærheden af Åbyhøj Torv« i forbindelse med demonstrationen. Anmodningen blev dog afvist.

4. november 2018 vendte Rasmus Paludan tilbage til Åbyhøj Torv for at demonstrere. Ifølge Østjyllands Politi udviklede demonstrationen sig denne efterårsdag så voldsomt, at politiet af sikkerhedshensyn var nødt til at eskortere Paludan væk.

Beskyttelsen havde været for dårlig, lød det fra Paludan i et senere interview med Lokalavisen Aarhus.

»Det er den eneste politikreds, der har sørget for, at jeg er blevet overfaldet fysisk ved alle demonstrationer i kredsen,« udtalte Rasmus Paludan.

Rasmus Paludan var allerede før demonstrationen utilfreds med Østjyllands Politi, som forinden havde påbudt ham at flytte sin varslede demonstration. Han bad i forbindelse med sagsbehandlingen om aktindsigt i personalemappen på »alle juridiske medarbejdere i juridisk sektion« og på »enhver person, der har medvirket i behandlingen af demonstrationsanmeldelsen«.

Hans aktindsigtsanmodning dateret 29. oktober 2018 blev rundet af med ordene: »Østjyllands Politi er til grin. I hele landet. Med venlig hilsen Rasmus Paludan.«

Rasmus Paludan var i efteråret 2018 utilfreds med Østjyllands Politis påbud om at flytte en anmeldt demonstration. Det fik ham til at sende en byge af aktindsigtsanmodninger afsted. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aktindsigt.
Et eksempel på Rasmus Paludans anmodninger om aktindsigter i ansattes personaleoplysninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aktindsigt.

»Mine kolleger føler sig forulempede«

Jørgen Olsen, formand for Rigspolitiforeningen og hovedbestyrelsesmedlem i Politiforbundet, mener, at Rasmus Paludans systematiske aktindsigtsanmodninger tangerer chikane.

»Selvfølgelig kan der være tilfælde, hvor det er relevant for en borger at vide mere om en betjent. Men når man beder om aktindsigt i 81 ansattes mapper, vil jeg kalde det misbrug,« siger Jørgen Olsen.

Han tilføjer, at betjente normalt bliver mødt af taknemmelighed, når de beskytter en person.

»Så der må sidde nogle politifolk med en underlig følelse. Kollegerne føler, at det er intimiderende, når der bliver søgt aktindsigt, fordi det efterlader en følelse af, at nogen prøver at finde noget, der kan ramme betjenten. Det ene tidspunkt beskytter vi manden, det næste øjeblik forsøger han at chikanere os. Jeg er sikker på, at landets politifolk også fremadrettet vil varetage opgaven med at beskytte ham, men den slags chikane kan ikke undgå at påvirke den enkelte politimand,« siger Jørgen Olsen.

Skal den enkelte betjent ikke bare kunne holde til, at der bliver søgt aktindsigt i personalemappen?

»Jo, og det kan vi også. Derfor kan jeg godt påpege, at mine kolleger føler sig forulempede. Jeg synes, at hans brug af reglerne er meningsløs. Også for dem, der skal sidde og behandle hans ansøgninger. Det er mange ressourcer, politiet bruger på hans måde at agere på,« siger Jørgen Olsen.

Uffe Elbæk (Alternativet) og Rasmus Paludan på Naturmødet 2019 i Hirtshals 23. maj. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjørn Larsen.

Paludan har brug for politiet

Rasmus Paludan går til valg på en stærkt indvandrerkritisk politik, hvor han blandt andet kræver store dele af den muslimske befolkning sendt ud af Danmark. Paludans demonstrationer kræver talrige betjente til at beskytte ham, fordi hans demonstrationer ofte afholdes i områder med mange utilfredse personer. På vej ind i maj havde politiet brugt mere end 40 millioner kroner på at passe på Rasmus Paludan i år.

»Han er totalt afhængig af politiet, og selvfølgelig skal vi yde den beskyttelse, han har krav på,« siger Claus Oxfeldt, forbundsformand for Politiforbundet.

»Men det er da tankevækkende, at han har så anstrengt et forhold til de mennesker, der samtidig passer på ham. Det er usædvanligt og ubehageligt, at han så systematisk går efter landets politifolk. Jeg har ingen problemer med gennemsigtighed. Men her bruger han reglerne så omfattende, at det nærmest ville lamme Danmark, hvis alle gjorde det samme. Vi er nødt til at have en form for et tillidsbaseret samfund. Jeg forstår simpelthen ikke behovet.«

Kan lamme en hel organisation

I 2013 bad Paludan også om aktindsigt i logfiler vedrørende opslag på Rasmus Paludan i politiets registre. På den måde ville han muligvis få indblik i, hvilke politifolk der havde søgt på Rasmus Paludan i politiets registre.

Michael Agerbæk, formand for Politilederforeningen, mener, at Paludans talrige anmodninger om aktindsigt minder om chikane.

»Selvfølgelig har han ret til det, men både som politimand og borger mener jeg, at kræfterne kunne blive brugt bedre på service af borgerne end på noget, der mest af alt minder om en provokation. Hvis alle gjorde brug af retten til aktindsigt på den måde, ville det kunne lamme en hel organisation. Jeg er dybt forarget,« siger Michael Agerbæk.

Man skal som ansøger ikke begrunde sin anmodning, hvis man ønsker indsigt i offentligt ansattes personalemappe. Der er dog i loven indbygget en »nødbremse«, så myndigheden kan afslå at give indsigt, hvis man må formode, at oplysningerne vil blive brugt til chikane, hævn eller lignende, forklarer Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet. Men der skal meget til.

»Denne sag kunne være et eksempel på, at det fra ansøgerens side handler mere om at intimidere end at få indsigt i fakta. Alene det, at der er tale om så fast et mønster over så mange år og så specifikt rettet mod politiet, gør, at vi bevæger os ind i det felt, hvor der muligvis kan være tale om chikane,« siger Michael Gøtze.

Stram Kurs-leder Rasmus Paludan skriver i en mail til Berlingske:

»Jeg værdsætter, hvis politifolk er dygtige til deres arbejde. Ligesom jeg værdsætter, at folk i andre erhverv er dygtige til deres arbejde. Hvis politifolk handler kritisabelt, så vil jeg som udgangspunkt klage over dette. En betingelse for at være offentligt ansat er, at borgerne kan søge aktindsigt i ganske få oplysninger om den ansatte. Det støtter jeg. Politifolk i Danmark er usædvanligt godt beskyttet imod kritik og klager. Det er værd at overveje, om retstilstanden fortsat skal være sådan, at de personer, der udøver statens voldsmonopol, næsten aldrig modtager kritik, når de overskrider grænser for lovlig magtanvendelse. Det er min opfattelse, at en eller flere af Berlingskes anonyme kilder er politifolk, som ønsker med Berlingskes hjælp at påvirke valgkampen ved at sprede fake news,« skriver Rasmus Paludan.

Han skriver desuden til den Berlingske-journalist, han korresponderer med, at vedkommende er »den person i Danmark, som spreder mest fake news«.

Politiet beskæftiger i alt mere end 16.000 ansatte, hvoraf omtrent 11.000 er politiuddannet. Stram Kurs går i øvrigt til valg på at udvide styrken til op mod 30.000 politifolk.

Læs mere:

Læs Berlingskes gennemgang af Paludans chikanesag her.

Læs mere fra Berlingskes gravegruppe her.

LÆS MERE