Skuffelse i Stram Kurs over resultat: »Det er en livsdrøm, der smuldrer«

Mediehetz og sen opstilling til valget er blandt årsagerne til, at Stram Kurs glippede Folketinget, mener Stram Kurs-politikere.

Partileder for Stram Kurs, Rasmus Paludan, på Christiansborg til folketingsvalget 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Så tæt på. Og så alligevel ikke.

En overgang onsdag aften lå Stram Kurs i de første prognoser på to procent af stemmerne og havde således stram kurs mod faste pladser i folketingssalen og parlamentarisk indflydelse.

Men i takt med at stemmerne blev talt op, faldt Stram Kurs til 1,79 procent, og da partileder Rasmus Paludan heller ikke trak et kredsmandat, forduftede håbet.

I en tale til partiet, som DR transmitterede, fremhævede Rasmus Paludan, at hans egen bror havde opfordret til at undlade at stemme på Stram Kurs. Samtidig fastslog han, at kampen for, »at danskerne kan få lov at forblive danskere i eget land«, vil fortsætte.

»Mit højeste ønske er ikke at komme i Folketinget. Mit højeste ønske er at forhindre Danmarks totale undergang. Og jeg bliver ved med at kæmpe,« sagde Rasmus Paludan.

Stram Kurs passerede de påkrævede 20.109 vælgererklæringer i udgangen af april. Formelt blev partiet opstillingsberettiget den 6. maj, valget blev udskrevet dagen efter.

I den afsluttede partilederdebat fremhævede Rasmus Paludan, at han kun havde én dag til at forberede valget. Han henviste til, at den personlige trussel mod ham nu er øget, men at han vil fortsætte med at »kæmpe for danskerne«. Paludan afviste, at danskerne havde sagt nej til hans hadske tone:

»Det kan man ikke sige på baggrund af, at der mangler 0,2 procent. Desuden mener jeg ikke, at jeg har en hadsk tone.«

Rasmus Paldudan undlod at give interview til flere af de medier, som har dækket ham kritisk under valgkampen, heriblandt Berlingske.

Tidligere onsdag aften forklarede Rasmus Paludan, at pressen netop ikke havde haft fri adgang til valgfesten hos Stram Kurs, fordi partiet føler sig dårligt behandlet af medierne.

»Jeg kan nævne 20 journalister, som havde sørget for, at det ikke ville blive en hyggelig aften,« sagde Rasmus Paludan tidligere onsdag aften om, hvorfor døren til Stram Kurs' lokale var blevet lukket.

Carsten Normann Munk er spidskandidat for Stram Kurs i Sydjyllands Storkreds. Han var med stor sandsynlighed kommet i Folketinget, havde partiet passeret spærregrænsen. Da det stod klart, at det ikke ville gå sådan, sagde Carsten Normann Munk, at partifællerne ikke var glade, men at man nu måtte se fremad.

Her kan du se, hvordan det gik Stram Kurs ved valget:

Han fremhævede især to årsager til, at Stram Kurs ikke kommer i Folketinget.

»Vi er blevet udsat for en mediehetz, som din egen avis også har stået bag, og så blev vi opstillingsberettiget så sent, at det blev svært at stable en valgkamp op på så kort tid,« sagde Carsten Normann Munk til Berlingske.

De seneste uger har Berlingske afdækket en række forhold om partileder Rasmus Paludans fortid, blandt andet en chikanesag og hans brug af aktindsigter mod politifolk.

Partileder for Stram Kurs, Rasmus Paludan, på Christiansborg til folketingsvalget 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Stram Kurs er formentlig det parti i efterkrigstiden, som fører den hårdeste indvandrerpolitik. Partiet går til valg på, at et stort antal muslimer hvert år forlader Danmark. Som udgangspunkt skal Danmark være for etniske danskere, danske jøder og tidligt adopterede. Resten skal sendes hjem gennem »storstilede tvangsmæssige hjemsendelser,« som partiet formulerer det.

Undtagelserne er blandt andre de såkaldt værdsatte fremmede, som har »vilje, evne og grund« til at være i Danmark.

For spidskandidat Carsten Normann Munk blev det også personligt, da medierne rejste tvivl om, hvorvidt hans filippinske kone var blandt de personer, som ifølge Stram Kurs’ egen udlændingepolitik var blandt dem, der skulle hjemsendes.

»Først var jeg ved at dø af grin. Men smilet stivnede, da jeg kom hjem til min kone, som sad og græd,« fortalte Carsten Normann Munk.

Sagen endte i øvrigt med, at Stram Kurs konkluderede, at Carsten Normann Hansens kone var blandt de såkaldt værdsatte fremmede, som må blive i Danmark.

Adspurgt om fremtiden for Stram Kurs siger Carsten Normann Munk:

»Jeg ved det ikke. Men jeg går ud fra, at vi begynder at opbygge et parti. Jeg er stolt af at være i et parti, som ikke bare har sat fokus på, hvor mange udlændinge der kommer hertil, men at de kommer usorteret. Vi er nødt til at se på sindelag.«

Om sin personlige skuffelse over valgresultatet sagde Carsten Normann Munk:

»Ja, jeg ville gerne i Folketinget. Men jeg synes, at jeg tager det rimeligt fattet, i forhold til at det er en livsdrøm, der smuldrer.«

Spidskandidat Helmuth Nyborg

»Vi kunne have gjort noget for Folketinget, men vi kunne have gjort endnu mere for landet«


I 1973 stormede Fremskridtspartiet ind i Folketinget med 28 mandater. Op gennem 1980erne argumenterede partiet for fuldt stop for indvandring fra muslimske lande og hjemsendelse af indvandrere. Udløberen af Fremskridtspartiet, Dansk Folkeparti, har siden stiftelsen i 1995 bygget på en stram udlændingepolitik. Nye Borgerlige er netop gået til valg på krav om totalt asylstop og udvisning af kriminelle udlændige efter første dom. Men ingen har argumenteret for massedeportationer af udlændinge i et omfang som Stram Kurs.

Stram Kurs bygger på såkaldt etnonationalistisk utilitarisme. På partiets hjemmeside forsøger man at oversætte det filosofiske grundlag til »mest muligt lykke til flest mulige etniske danskere«.

»Vores politik er, at islam skal forbydes i videst muligt omfang inden for grundlovens rammer,« skriver Stram Kurs på partiets hjemmeside.

Partiets spidskandidat i Østjyllands Storkreds, professor emeritus Helmuth Nyborg, omtalte også valgresultatet som »skuffende«.

»Vi kunne have gjort noget for Folketinget, men vi kunne have gjort endnu mere for landet. Der bliver færre etniske danskere dag for dag. Andre folk bliver flere og flere, og nogle af dem har en lavere IQ og vil ikke Danmark det godt. Det vil få vores produktion til at falde,« sagde Helmuth Nyborg.

Han kalder partiets fremtid for »uafklaret«, men mener, at man har en forpligtelse til at oplyse om de demografiske træk.

»Og derfor er valgresultatet skuffende. Vi havde haft bedre mulighed for at forklare udviklingen, hvis vi havde været inde,« sagde Helmuth Nyborg sent onsdag aften til Berlingske.

Op til valget havde flere meningsmålinger indikeret, at Stram Kurs ville lande omkring spærregrænsen. I Berlingske Barometers vægtede gennemsnit af flere institutters målinger lå Stram Kurs 4. juni på 2,1 procent, altså lige over spærregrænsen.

Læs mere:

Du kan få overblik over Berlingskes artikelserie om Rasmus Paludan og Stram Kurs her.