»Cordua & Steno«: Danmark bør melde sig ind i det demokratiske forsvar for Taiwan

Danmark bør forsvare Taiwan, islam på stemmesedlen i fremtidens Europa, Pernille Vermund om den offentlige sektor, strammere regler for unges køb af alkohol, ligesom USAs militær er ved at blive overhalet teknologisk. Alt sammen i »Cordua & Steno« på Berlingske torsdag.

»Cordua & Steno« – podcast om dansk og international politik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pr
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Første time

Efter Hong Kong er Taiwans demokrati næste mål for Kinas præsident, Xi Jinping. USA stiller sig i stigende grad militært på Taiwans side, men også lande i Europa, især Litauen, Slovakiet og Tjekkiet, udbygger samarbejdet med Taiwan. De husker det kommunistiske åg og ønsker ikke samme skæbne for Taiwan.

Danmark bør også melde sig i det demokratiske forsvar af Taiwan og engagere sig i forsvaret af den internationale retsorden, som Kina ignorerer i Det Sydkinesiske Hav. Det mener Jonas Parello-Plesner, der er direktør i Alliance of Democracies Foundation.

Hør med live i »Cordua & Steno« på Berlingske eller Facebook fra klokken 10.05.

Derefter vender vi ugen i dansk politik og uddeler Ugens Fidusbamse til en værdig modtager.

Førende internationale politologer forudser, at fremtidens afgørende politiske skillelinje bliver forskellen mellem europæere og indvandrere. Ifølge politologerne har indvandring skabt grundlaget for en ny sammentømret, muslimsk vælgergruppe, der vil forandre fremtidens politiske landskab i Europa. Vi kigger ind i en fremtid, hvor islam kommer på stemmesedlen, forudså Christian Foldager, der er cand.mag. og tv-vært, i en artikel i Weekendavisen for nylig.

Anden time

Hvad vil blå blok med den offentlige sektor? Har man et mål med den? Hvordan skal den indrettes? Skal den vokse eller skæres ned? I denne uge spørger vi Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund.

Dagligvarehandlen har svært ved at kontrollere de helt unge kunders køb af alkohol. Derfor vil Coop-kæden hæve aldersgrænsen fra de nuværende 16 år for køb af blandt andet øl:

»En aldersgrænse på 18 år for at købe alkohol er en god idé. Jo enklere og jo mere ensartede reglerne er, jo bedre er vores chancer for at overholde reglerne,« mener Coops informationsdirektør Jens Juul Nielsen. På Christiansborg er der delte meninger om forslaget. Vi tager debatten i studiet med sundhedsordførerne Henrik Dahl fra Liberal Alliance og De Radikales Stinus Lindgreen, der begge repræsenterer liberale partier, men er nået til et forskelligt standpunkt i sagen.

Verdens eneste supermagt, USA, er pludselig ved at indse, at man ikke kan vinde en krig så overlegent, som det er sket tidligere. Dels er verden blevet mere kompliceret, dels haler potentielle modstandere – ikke mindst Kina – ind på USA teknologisk og militærstrategisk. Og det i et uhyggeligt tempo. Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Kristian Mouritzen, uddyber.

Følg Cordua & Steno på mobil