Tillidsfolk advarer Dansk Industri

Arbejdsgiverne vil reducere lønnen for folk, der arbejder på skæve tidspunkter.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det vil være et selvmål, hvis Dansk Industri fastholder kravet om at reducere betalingen for arbejde på skæve tidspunkter.

Det mener tillidsfolkene fra fem af landets største industrivirksomheder, som beder om, at arbejdsgiverne viser respekt for de industriarbejdere, der er tilbage, skriver Nyhedsbrevet 3F.

"Der mangler arbejdskraft i industrien, og så hjælper det jo ikke noget at forringe arbejdsforholdene. Her på Fyn har vi måske ikke de store problemer endnu, men virksomheder som Grundfos og Danfoss mærker manglen på arbejdskraft," siger Kim Skovlund, der er fællestillidsrepræsentant på Glud & Marstrand i Odense.

De øvrige tillidsfolk bag den fælles udtalelse kommer fra Grundfos, Danfoss, Vestfrost og B&O. De har en 25-årig tradition for at bruge et par dage i efteråret til at udveksle erfaringer, og sidste måneds udmelding fra Dansk Industris direktør Hans Skov Christensen kaldte på en reaktion.

"Vi mener, at vi som medarbejdere levere den fleksible arbejdskraft, der er behov for. I alle vore virksomheder har vi treholdsskift og weekenddrift. Maskinerne har mulighed for at snurre døgnet rundt, alle ugens syv dage, hele året rundt," hedder det blandt andet i udtalelsen.

Kilde: Nyhedsbrevet 3F