Tiden rinder ud for landbruget

Dansk landbrug står over for en udefra påtvunget tilpasning af strukturen. Som ledende producent af svinekød er tiden ved at rinde ud. I fremtiden må danske landmænd bosætte sig i lande med mildere klima og lavere jordpriser.

er cand. polit og aktieanalytiker med mange års erfaring inden for finanssektoren. Han er ansat hos Aktie-info.net og skribent på magasinet Finansinfo.dk.

FORHANDLINGERNE i verdenshandelsorganisationen WTO har i sidste uge opnået et afgørende gennembrud omkring liberalisering af markedet for fødevarer.

Det skal dog understreges, at der kun er tale om en rammeaftale, og den konkrete udformning vil formentlig komme til at indeholde mange modifikationer. Aftalen markerer dog et vigtigt skridt i retning af fri handel.

Kræfterne bag denne succes ser ud til at være en koalition mellem U-lande og industri/service erhverv i I-landene, mens landbrugets interesseorganisationer i EU, USA og Japan synes presset i baggrunden.

For U-landene vil den nye aftale muliggøre eksport til fx EU, mens disse velstående nationer omvendt må imødese et pres nedad omkring egen fødevareproduktion.

EU har i lang tid arbejdet hen imod en sådan udvikling ved at sænke priserne på fødevarer og i stedet yde forhøjet arealtilskud for at kompensere landbruget. DEN EVIGE DEBAT om tilpasning til verdensmarkedspriser kan nu få en ny retning, idet det frie marked i stort omfang kan opfattes som et restmarked for over-/underproduktion og dermed udligning af ekstremiteter.

På et sådant marked er prisudsvingene større end normalt og selve niveauet kan være helt skævt, idet produktionen ikke afhænger af de registrerede priser.I EU VIL FORBRUGERNE næppe komme til at opleve et stort prisfald i praksis.

Efter det tabte slag om de principielle retningsliner vil lobbyisterne drage i krig for at påvise alskens forskelle i de enkelte typer af kød, mælk og grøntsager/vegetabilske produkter.

Beskyttelse af helbredet mod fremmede bakterier vil formentlig blive en ny vigtig barriere, og her er der jo klart et problem ved et næsten frit flow af produkter.

Transportbranchen vil kunne tilbyde særdeles effektive, hurtige og billige løsninger som vil kunne bringe afrikansk kost på bordet inden forrådnelsen ødelægger varen.BASISPRISERNE vil naturligvis falde i I-lande og stige i U-lande, hvilket vil komme til at påvirke produktionens struktur.

Inflationsmæssigt vil det give en beskeden positiv påvirkning i OECD-landene, men kompensation via EU/statsfinanserne må skønnes at opæde prisfordelen via skattebetalingen.

Især Japan kan blive interessant, idet landet har særdeles høje interne priser i forhold til det niveau som må kunne påregnes ved fri import. FOR DET DANSKE SAMFUND vil den allerede igangværende afindustrialisering blive udvidet til også at omfatte landbruget.

Udfordringen består i at neddrosle det intensive landbrug samtidig med at kvalitet skal sikre afsætningen og udnyttelsen af de eksisterende store faciliteter.

Høj standard omkring renhed/sikkerhed kan muligvis blive et halmstrå for den animalske produktion.

Uanset dette må Danmark som samfund se i øjnene, at tiden som en ledende producent af især svinekød er ved at rinde ud.

Med en nogenlunde ligelig fordeling af dækningsbidraget mellem selve opdrættet og slagterifunktionerne vil en nedtrapning af dansk svineavl også ramme industrien kraftigt. DE KOLDE VINDE fra globaliseringen har en sådan styrke at ny opfindsomhed næppe vil kunne sikre et nyt skift i dansk produktion.

I stedet bliver fremtiden at danske bønder må bosætte sig steder med mildere klima og i særdeleshed lavere jordpriser.

I forvejen er landbrugsproduktionen i et industrialiseret land som Danmark helt unormalt stor, hvilket også gælder opgjort i forhold til arealet.

Vi får således en udefra påtvunget tilpasning af strukturen.