Tai chi og Warren Buffett

Rejsegiganten Thomas Cook, der omfatter Spies og Ving Rejser, har fået en af Kinas rigeste mænd som aktionær. Guo Guangchang har skarp fokus på den kinesiske middelklasse og dens livsstil.

Kina har fået industri og stålværker nok, så nu er det livsstilprojekter til den stærkt voksende middelklasse, Guo Guanchang vil satse virksomheden Fosuns kræfter på. Foto: Scanpix.
Læs mere
Fold sammen

»Pludselig er han der bare, en lille mand med briller, der ligner en krydsning mellem en bibliotekar og den migrantarbejder, han måske var blevet – hvis ikke han havde skabt et otte milliarder dollar stort konglomerat.«

Financial Times’ udsendte medarbejder havde ikke svært ved at lade sig imponere af Guo Guangchang, da denne for et par måneder sider lod sig interviewe – over en vegetarfrokost i Shanghai-hovedsædet for Fosun, en af Kinas største ikke-statslige virksomheder.

Fra opvæksten i en fattig landregion i det østlige Kina til en af Kinas største formuer – af Bloomberg anslået til 5,7 mia. dollar – er der vitterligt langt. Fosun – som han grundlagde sammen med tre studiekammerater i 1992 – er blevet beskrevet som en af de mest indflydelsesrige kinesiske virksomheder, de færreste i Vesten nogensinde har hørt om.

Fosun ejer alt fra stålværker og miner til medicinalvirksomheder, ejendomme, luksusproducenter og turist- og hotelvirksomhed. Og det er specielt inden for sidstnævnte kategori, at selskabet er begyndt at påkalde sig opmærksomhed uden for Kina. Dels med overtagelsen af resortvirksomheden Club Med, og senest med en aktiepost i rejsegiganten Thomas Cook, der blandt andet omfatter Ving Rejser og Spies i Danmark. Foreløbig en andel på fem pct., der tænkes udvidet til ti.

Og manden bag det hele – Guo er formand, men de tre studiekammerater er stadig med – fremstår nok som en beskeden herre. Men det er hans visioner, der tegner Fosun.

Når Guo Guangchang og Fosun er blevet sammenlignet med Warren Buffett og hans Berkshire Hathaway, så er det ikke uden grund. Guo henviser gerne selv til det amerikanske investorikon, og han følger samme model med langsigtede værdiinvesteringer i meget forskellige virksomheder og brug af forsikringsselskaber som afsæt for investeringerne. Alene sidste år foretog man 12 opkøb i udlandet, heriblandt Portugals største forsikringsselskab, Caixa Seguros, og en New York-skyskraber til omkring 750 mio. dollar.

Kinas middelklasse

Men det internationale udsyn har en tydelig kinesisk vinkel. Guo Guangchang har et klart blik på Kinas voksende middelklasse og dens behov, eller med hans egne ord på »de sektorer, hvor tilværelsen for Kinas middelklasse kan opgraderes: Sundhed, rejser, fritid, uddannelse og internettet«.

Eller igen sagt med andre ord: Kina har industri og stålværker nok, nu er det »livsstilprojekter«, det gælder om.

Med rejsesektoren vil han ikke kun sigte på kinesiske turister i udlandet, men også på landets egen turist- og livsstilssektor, blandt andet med ferieresorts i kystområder.

Inden for de næste fem år vil han fordoble Fosuns aktiver til godt 100 mia. dollar.

Målet er dog hverken penge eller indflydelse i sig selv, fastslår Guo Guangchang, der gerne – når han spørges om sin forretningsfilosofi – vedkender sig buddhisme, daoisme og en vægt på harmoni og balance mellem yin og yang. Det kommer tydeligt til udtryk i hans forkærlighed til den gamle kinesiske kampsport tai chi, som han ofte bryder spontant ud i, når han skal samle tankerne. Det hvadenten han har frokostpause eller sidder i telefonmøde med vigtige forbindelser. Eller når han holder årsmøde for sine ledere. I hovedsædet er der afsat særlig plads til, at medarbejderne kan tage sig en en tai chi-seance.

Interessen deler han tilsyneladende med vennen Jack Ma, grundlæggeren af Alibaba, der i øvrigt stammer fra samme region, Zhejiang. Og er meget klogere end han selv, siger han.

Guo giver også villigt til velgørenhed, specielt inden for fattigdomsbekæmpelse, adgang til uddannelse, og sundhed. Han har ikke glemt barndommens sparsomme kost.

Brød og buddhisme

Det skinner på mange måder klart igennem, at Guo oprindelig studerende filosofi, før han udviklede sin sans for at gøre forretninger. Hvilket i studietiden manifesterede sig ved, at han tjente til livets ophold ved at sælge brød til sine studiefæller.

»Penge er ikke målet i sig selv. Formålet er at gøre tingene bedre for andre mennesker, og derigennem skal pengene nok komme,« udtalte han i førnævnte interview med Financial Times. Og tilføjede:

»At drive virksomhed er den bedste form for velgørenhed. Når du skaber en succesrig virksomhed, skaber du også mere beskæftigelse, og hvis du behandler dit personale ordentligt, så bliver din virksomhed i sig selv velgørende.«