»Næppe risiko for statsbankerot i USA«

Der er ingen risiko for, at USA går i ægte statsbankerot, konkluderer Maj Invests administrerende direktør Jeppe Christiansen i en kommentar i Maj Invests månedlige nyhedsbrev.

Foto: DAVID MAXWELL. Barack Obama har haft sit at se til for at holde det offentlige budget i gang, men en egentlig statsbankerot vil ikke finde sted, mener Jeppe Christiansen fra Maj Invest.
Læs mere
Fold sammen

»Der er næppe risiko for statsbankerot i USA. Om der teknisk indtræder en tilstand, der svarer til statsbankerot, kan man jo aldrig vide, men amerikanerne skal nok betale enhver sit. USA er et rigt land med en velfungerende økonomi, som har masser af muligheder,« vurderer han.

Den opfattelse deles af markedet.

Man kan forsikre sig mod en amerikansk statsbankerot. Prisen herpå er forsvindende lille, idet præmien er 0,4 pct. årligt.

»Bemærk i den sammenhæng, hvor dyrt det har været at forsikre sig mod græsk og spansk statsbankerot de sidste fem år. I Sydeuropa kan man tale om reel statsbankerotrisiko, fordi en række lande ikke har værdier, der er tilstrækkelige til at tilbagebetale deres statsgæld. Dette gælder ikke USA,« vurderer Jeppe Christiansen.

Prisen for at forsikre sig mod græsk statsbankerot er 25-30 pct.

At USA ikke går statsbankerot skyldes ifølge Jeppe Christiansen, at USA har meget store værdier.

»USA har rigelig økonomisk styrke til at betale sin gæld. USA har verdens bedste virksomheder, masser af værdier, et kreativt dynamisk erhvervsliv og formuer, der langt overstiger den statsgæld, man også har. USA har værdier, der er 10 gange så store som deres gæld, og kan derfor sagtens betale enhver sit - også i de næste 10 år,« konstaterer Maj Invest-direktøren.

USAs politik har i mange år været præget af jævnlige og voldsomme opgør mellem republikanere og demokrater, som også omfatter kampen om gældsloftet.

Det skønner Jeppe Christiansen er en del af den demokratiske proces.

»Nogle oplever det som en svaghed og henviser til, hvor effektive kinesere og asiater er i deres totalitære politiske systemer,« skriver han og tror sandheden er den modsatte.

»Demokratiet med retten til ytringsfrihed, åbne debatter, meningsudvekslinger og ofte alvorlige konfrontationer er en naturlig del af et stærkt moderne demokrati. Det fører som regel til løsninger hen over midten. Dette er også sket denne gang, hvor man i syvende time blev enige om en midlertidig forligsløsning, som udskyder drøftelsen af gældsloftet i fire måneder,« konstaterer han.