Kendt avis advarer mod nye finansbobler

Den kendte og toneangivende ugeavis The Economist ser tegn på, at unoderne og overvurderingerne fra før finanskrisen er ved at vende tilbage.

Avisen ser tegn på bobler i en stribe markeder og hæfter sig ved, at finansmarkederne igen er blevet så ivrige efter udlån, at de tilbyder mere risikable lån. Fold sammen
Læs mere
Foto: TIMOTHY CLARY

Det fortæller to af avisens korrespondenter og klummeskrivere i deres ugentlige podcast Money talks.

Avisen ser tegn på bobler i en stribe markeder og hæfter sig ved, at finansmarkederne igen er blevet så ivrige efter udlån, at de tilbyder mere risikable lån.

- Nu, få år efter krisen, ser vi flere af disse dubiøse finansielle produkter, som var kendetegnende for tiden op til finanskrisen. Eksempelvis lån uden stor sikkerhed for långiveren (såkaldte covenant light loans, red.), siger The Economists økonomiske korrespondent Ryan Avent i podcasten.

Finansiel korrespondent og skribenten bag klummen Schumpeter Stanley Pignal peger på det amerikanske marked, som et eksempel.

- Specielt i USA ser vi en tilbagevenden af de mere risikable udlån, som vi så ankomme til markedet fra midten af nullerne og frem til 2008, siger Stanley Pignal.

Covenant Light-lån dækker over lån, hvor banken, eller ejeren af låneporteføljen, ikke er beskyttet via sikkerhedsstillelse på samme måde, som med klassiske udlån.

SKRÆMMENDE UDVIKLING

- Når markedet er godt for låntagerne, har de mere magt til at forhandle med bankerne omkring betingelserne for lånene. Det gør udlånene meget mere risikable for bankerne og bedre for eksempelvis kapitalfonde, der er afhængige af at optage disse lån for at øge deres udbytte, siger Stanley Pignal og fortsætter:

- Covenant Light-lån er nu blevet normen i USA, når det gælder udlån til kapitalfonde. Det er skræmmende, når man tænker på, hvor store problemer denne praksis skabte for verden i 2007 og 2008.

Der er også en vækst i antallet af lån, der ikke bliver afdraget på, men hvor lånet bare vokser og vokser på forventet afbetaling senere.

The Economist ser samtidig tegn på en generel overophedning i markedet. Ikke bare på grund af den nye udlånslyst og de mere risikable produkter, men fordi der helt åbenlyst er ganske mange meget risikolystne investorer derude.

- Jeg mener, at der er en overophedning. Ikke bare i lånemarkedet, men også i aktiemarkedet og i andre mindre konventionelle aktiver, hvor prissætningerne er uden for normalen, siger Stanley Pignal og fortsætter:

- Det er ikke bare i Londons ejendomsmarked eller Bitcoin, der er steget til over 600 dollar. Det er også i kunst, der bliver handlet i nye rekorder og eksempelvis smartphone-applikationen Snapchat, der sagde nej til 3 mia. dollar fra Facebook, fordi de mener, de kan få et bedre bud.

Det får klummeskriveren til at råbe vagt i gevær:

- Det minder mig utroligt meget om to tidligere bobler. Teknologiboblen i 1990'erne og den seneste aktivboble, der ledte op til finanskrisen.