Internettet afløses af splinternet

Den vigtigste økonomiske opfindelse siden dampmaskinen, internetttet, kæmper for et af sine grundlæggende principper: Én stor global markedsplads. Læs om de to største trusler mod internettet.

To af de vigtigste internet kamppladser i disse år hedder national regulering og netneutralitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: LIONEL BONAVENTURE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De forgangne to årtier har været et unikt glimt i verdenshistorien. Internettet, som vi har lært at kende og værdsætte, er ved at forsvinde til fordel for et mere kontrolleret og fragmenteret cyberspace.

Det kan lyde melodramatisk, men truslen er reel, lyder det fra ledere og tænkere inden for teknologi og politik. Netop fordi internettet har en unik global struktur med lige adgang for alle, er stærke konventionelt tænkende kræfter ivrige efter at tæmme det. Udviklingen har allerede fået flere navne som »cyberbalkanisering« og »splinternet«.

To af de vigtigste kamppladser i disse år hedder national regulering og netneutralitet:

1. Hvert land sine netregler

Internettet har altid været en torn i øjet på magthavere verden over. Den fysiske verden består af nationalstater, der med love og institutioner holder styr på borgerne. Internettet har på en række områder ophævet disse spilleregler, og det kan være svært at acceptere for en statsmagt.

Denne nationale kamp mod nettets demokratiske kræfter har naturligt nok været mest udpræget i lande som Kina, Rusland og Iran, hvor staten skal være stærk og udemokratisk for at kunne overleve. Derfor har disse lande også i lang tid arbejdet på forskellige indhegninger, som Kinas »Great Firewall.«

Men Edward Snowdens afsløringer af overvågningsmetoderne hos NSA har givet regeringer verden en anledning til at optrappe arbejdet på lokale internet. Nu taler vi ikke længere kun om USAs traditionelle modstandere, men også nære allierede som EU og Sydkorea samt en række udviklingslande som Brasilien, Malaysia, Indonesien og Vietnam. Samtidig arbejder Kina, Rusland og andre intenst på at fravriste amerikanerne deres ofte afgørende indflydelse i internationale internetorganer som ICANN, og Edward Snowdens afsløringer har givet dem ny vind i sejlene.

Trods den dårlige NSA-karma er der ikke noget alternativ til USA som bannerfører for et frit internet, og lande som Danmark bør bakke op i bestræbelserne på bibeholde denne globale vækstmaskine.

2. Netneutraliteten truet

Hvor truslen fra national regulering er markant og overhængende, er problemstillingen med netneutralitet af mere latent karakter. Netneutralitet handler om adgang til nettet og hylder princippet om samme muligheder til alle, borgere som virksomheder.

Det lyder umiddelbart som en god idé, men ikke hos de virksomheder – typisk teleselskaber – der leverer forbindelserne. Det er nemlig ikke nogen løfterig forretning på sigt at levere en bulkvare som forbindelser. Derfor vil netudbyderne helt i tråd med konventionel management-tænkning gerne dif­fe­ren­tie­re produktet. Det vil sige tilbyde et internet i flere hastigheder og kvaliteter.

Men teleselskaber skal ikke være gatekeepers, så begynder det at ligne TV-markedet, lyder det fra tilhængerne af netneutralitet. De frygter, at det går ud over tjenester som Skype og Netflix, der er i direkte konkurrence med teleselskaberne på indholdsmarkedet.

En anden bekymring går på nettets rolle som innovationsplatform. Netneutralitet sikrer, at enhver idé har adgang til hele nettet og dermed milliarder af potentielle kunder, siger fortalerne, der blandt andet tæller virksomheder, hvis forretningsmodel bygger på et neutralt net. Det vil sige typer som Google, Facebook og Netflix.

Aktuelt er diskussionen mest ophedet i USA, hvor netneutralitet forleden led et juridisk nederlag, mens holdningen i EU er mere venlig stemt. Det er en interessant diskussion, ikke mindst for liberalt sindede, der må konstatere, at de borgerlige kræfter i EU ofte er kritisk indstillede over for netneutralitet, der også kaldes digital-kommunisme. Men mon ikke der snarere er tale om overvældende demokrati.

Udfordringen for de mange aktører er at finde en ordning, hvor teleselskaberne har incitamenter til at investere i deres netværk, uden at der gives køb på princippet om internettet som en unik global markeds- og legeplads.

Pas på internettet

De ovenstående problemstillinger er komplekse netop på grund af deres globale natur, men det gør dem ikke mindre vigtige for alle os, der bruger nettet.

Ifølge det ansete amerikanske Council of Foreign Relations er internettet den vigtigste drivkraft for handel og innovation, siden dampmaskinen så dagens lys i anden halvdel af det 18. århundrede. De kvaliteter skulle gerne bevares.

Tricket lige nu er ikke at tage internettet for givet, men at erkende, hvor vigtigt cyberspace er for borgere og virksomheder. Så vigtigt, at det er værd at passe på og diskutere.