Her er prisen på Trumps valgløfter og trusler

»Make America great again,« siger Donald Trump, men ikke meget om, hvordan han vil gøre det. Berlingske Business har taget udgangspunkt i fire konkrete tiltag, han har omtalt i løbet af valgkampen, og beregnet, hvad de kan få af økonomiske konsekvenser.

»Make America great again,« siger Donald Trump, men ikke meget om, hvordan han vil gøre det. B Fold sammen
Læs mere

Blus på kullene

»Vi kommer til at vinde, og I kommer til at være meget stolte, og til jer minearbejdere: Gør jer klar, for I kommer til at arbejde jeres røv ud af bukserne.«

Donald Trump lagde ikke fingre imellem, da han lovede at genoplive den amerikanske kulindustri, der har lidt i mange år. Det er uklart, hvad Trump konkret vil gøre, men med mindre han direkte vil subsidiere kulindustrien, ser fremtiden noget dyster ud.

Analysehuset Bloomberg New Energy ­Finance gennemgik i en rapport fra 2015, hvad det koster at producere en megawatttime strøm i USA alt efter produktionsmetode. Her kom kul kun ind på andenpladsen efter landvindmøller, men hvad værre er, så kan amerikanerne nu producere strøm på gas – til den samme pris som på kulkraftværker, efter at det amerikanske fracking-eventyr har givet landet ufatteligt meget skifergas. Det giver altså ikke længere entydigt mening at bygge kulkraftværker.

Amerikanske kularbejdere har i stedet håbet, at Kinas voldsomme udbygning af sin elproduktion kunne skabe eksport, men ak, ­Kinas import af kul er faldet fra 15-20 mio. ton i 2013 til omkring ti mio. ton i år, og med underskrivelsen af Paris-aftalen er det usandsynligt, at det vil ændre sig synderligt.

Skår i NATO-samarbejdet

I juli var Trump klar med en bredside til de andre medlemmer af den transatlantiske forsvarspagt, NATO, som han beskyldte for ikke at investere tilstrækkeligt i deres militær.

»Hvis vi ikke kan få ordentlig tilbagebetaling for vores militærs enorme udgifter til at beskytte andre lande ... Ja, så er jeg absolut parat til at sige til de lande: »Til lykke, nu kan I forsvare jer selv«,« sagde Trump til New York Times.

Det fik panikken til at stige blandt de europæiske allierede – især i Østersøregionen – da Trump som den første amerikanske præsidentkandidat nogensinde såede tvivl om USAs forpligtelse til at forsvare sine allierede.

Ambitionen er, at alle NATO-medlemslandene skal bruge to procent af deres brutto­nationalprodukt på deres forsvar, men sidste år var det kun fem af de 28 medlemslande, der kunne leve op til det.

Danmarks militærudgifter lå eksempelvis på 1,14 pct. af BNP, hvilket betyder, at Danmark skal bruge yderligere 17,1 mia. kr. på forsvaret.

En stor økonomi, der skal have forsvars­pungen op af lommen for at imødekomme ambitionen, er Tyskland. De brugte sidste år 1,19 pct. af BNP forsvaret, og det kræver ifølge CNN en merinvestering på omkring 32 milliarder dollar for at nå målet.

Mur dem ude

»De kommer med stoffer. De kommer med kriminalitet. De er voldtægtsforbrydere, og nogle af dem er gode mennesker, går jeg ud fra.«

Sådan lød det i juni, hvor Donald Trump lagde kimen til hans meget omdiskuterede mur, der skal lukke grænsen mellem USA og Mexico.

»Vi kommer ikke til at betale for den f... mur. Det er en skør idé,« lød det fra Vicente Fox, der er tidligere præsident for Mexico, til CNN.

Gør Trump alvor af sin trussel om at bygge en mur, vil det være en enorm entreprenør­ordre for det firma, der skal stå for opførelsen. Det amerikanske medie Marketwatch har tidligere skrevet, at muren kan komme til at ­koste op mod 25 mia. dollar, svarende til omkring 170 mia. kroner.

Af de 3.145 kilometer grænsestrækning mellem USA og Mexico er der allerede rejst hegn eller mur langs lidt over 1.100 kilometer. Det betyder en kilometerpris på 1,25 mia. dollar.

Én af favoritterne til at opføre muren er ifølge Marketwatch og The Times den irske ­cementgigant CRH, der er den største producent af asfalt i USA. Og det kan ses på CRH-aktiens udvikling: Siden juni er aktien steget 35 pct. Alene onsdag steg den med seks pct. Også danske FLSmidth har oplevet en stor kursstigning de seneste dage.

Nyt liv i broer og veje

Det drejer sig ikke kun om kollapsede broer i Californien eller forurenet vand i Michigan. Det er faktisk hele den amerikanske infrastruktur, der halter. Investeringsbehovet varierer lidt, alt efter hvem man spørger, men det ­ansete American Society of Civil Engineers vurderer, at der skal bruges 3,600 milliarder dollar på infrastruktur frem mod 2020. Af dem er 1,880 milliarder ifølge Reuters allerede afsat.

Den nyvalgte præsident har offentliggjort en plan for at investere 1.000 milliarder dollar i ny infrastruktur, hvilket ifølge Trump selv vil ­koste et rundt nul for den gældsplagede, ­amerikanske stat.

Planen er at give entreprenører 147 mia. dollar i skatterabat, og ifølge Trumps plan vil det være løftstangen til yderligere 853 mia. dollar i private investeringer. Det vil give flere job, og arbejdernes skatteindtægter vil så finansiere hullet på 147 mia. dollars.

Planen har mødt kritik for at være politisk svær at presse igennem i en republikansk ­ledet kongres, men har også fået kritik for at være økonomisk uholdbar, hvis Trump holder fast på sit løfte om samtidigt at skære i skatterne. Kritikken har dog været meget afmålt i forhold til dundertalerne mod andre dele af Trumps politik.