Under den pompøse overflade er Donald Trump (R) i virkeligheden en blød keynesianer, der vil føre en ekspansiv finanspolitik på steroider?
Sådan lyder spørgsmålet i nogle amerikanske digitale medier, efter at Trump tirsdag blev valgt til ny præsident i USA. I den kommende tid vil det vise sig, hvilken økonomisk politik han vil føre. I valgkampen har han talt for kraftigt øgede offentlige udgifter, der skal bruges til militæret og investeringer i infrastruktur. Hertil kommer skattelettelser for at hjælpe de trængte amerikanere.
Sammenlignes med Reagan
Den lidt specielle cocktail kan sammenlignes med den økonomiske politik, som Ronald Reagan (R) satte gang i, da han i begyndelsen af 1980erne blev valgt til præsident.
»Det er ligesom Reaganomics med den forskel, at Reagan kun øgede udgifterne til militæret. Det var hårdt for statsbudgettet, men satte gang i den økonomiske vækst. Det er det samme med Trumps økonomiske politik. Den vil give en enorm eksplosion i den offentlige gæld,« siger chefanalytiker i Nordea Johnny Bo Jakobsen, der mener, at »uhyret har to fjæs«.
»Med Trump i Det Hvide Hus kan man håbe, at han tager fat med den ekspansive politik og i stedet lægger nogle af de protektionistiske tendenser, han også har lanceret, bag sig,« siger Johnny Bo Jakobsen, der understreger, at Trump har det problem, at han vil få svært ved at få sin økonomiske politik gennem Kongressen.
Kan komme for sent
Som udgangspunkt kan Trump se ind i en amerikansk økonomi, hvor statsgælden udgør et svimlende beløb på lidt over 18.100 mia. dollar. Det svarer til omkring 514.000 kr. for hver amerikaner.
Til sammenligning er den danske statsgæld på 139.600 kr. pr. indbygger.
Cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, fremhæver, at den klassiske keynesianske tankegang går ud på at lempe finanspolitiken, når ledigheden er høj. Det er ikke tilfældet på nuværende tidspunkt i USA, og Las Olsen frygter, at Trumps økonomiske tiltag kan komme for sent.
»Det, som kan tale for en mere ekspansiv politik, er, at det kan være med til at løfte den amerikanske økonomi ud af en lav vækst. Hvis man virkelig sparker til den med højere offentlige udgifter og kører økonomien helt ud over grænsen, kan det være med til at få virksomhederne til at investere noget mere. Det kan samtidig være med til at få løftet inflationen, som der er meget behov for,« siger Las Olsen, der understreger, at ulempen ved den politik er, at der senere skal strammes op igen, og det er aldrig morsomt rent politisk.
