BP klamrer sig til halmstrå i USAs største olieskandale

Det britiske energiselskab BP får nu sin endelige bøde for sit ansvar for eksplosionen på olie-boreplatformen Deepwater Horizon. Energiselskabet har argumentet for at en lavere bøde pga. olieprisens fald.

BP har haft et skidt image siden olieskandalen i 2010. Fold sammen
Læs mere
Foto: HO

Det var sidst på aftenen den 20. april 2010. Der var stadig fuld aktivitet på boreplatformen Deepwater Horizon, der lå i den mexicanske golf, cirka 66 kilometer fra kysten ved den amerikanske sydstat Louisiana.

Arbejdet med at bore en ny oliebrønd var i sin afsluttende fase. Planen var, at Deepwater Horizon - der blev kaldt for en både heldig og stærk boreplatform på grund af sine mange tidligere succeser - snart skulle flyttes til et andet projekt.

Men klokken 21.45 begyndte platformen pludselig at ryste, en mærkelig høj lyd opstod og en stråle af havvand blandet med mudder skød omkring 70 meter op i luften.

Snart skete en kæmpe gas-eksplosion og boreplatformen brød i en brand. En anden eksplosion fulgte og al elektricitet gik ud. Størstedelen af 126 arbejdere reddede sig ved hjælp af redningsbåde eller ved at hoppe i havet og svømme i sikkerhed. 11 arbejdere mistede livet.

Branden på Deepwater Horizon slukkedes først, da boreplatformen efter to dage sank i havet. I forbindelse med ulykken opstod tre læk i borerøret, der betød, at der i løbet af de næste 87 dage strømmede op mod 68.000 tønder olie om dagen ud i den mexicanske golf. I alt 600 millioner liter olie flød ud i havet, inden lækket fra oliebrønden endelig officielt blev lukket.

Udslippet har ført til enorme langvarige skader på naturen, hav - og dyrelivet i området, og økonomiske tab for fiskere og turisterhverv.

Nu skal det afgøres, hvor stor en regning den hovedansvarlige britiske energigigant, BP, skal betale for det, der regnes for at være den største olieskandale til havs.

Sagen der har grundlag i den såkalte Clean Water Act begynder i dag ved den føderale domstol i New Orleans. Ifølge den amerikanske avis Wall Street Journal, der har fået adgang til dokumenter fra sagen, kan regningen maksimalt løbe op i omkring 13,7 milliarder dollar (87 milliarder danske kroner).

Som et led i sin begrundelse for at få bøden nedsat, har den britiske koncern peget på den lave oliepris, som er faldet med omkring 40 procent efter ulykken.

Ifølge retsdokumenterne har forsvarsadvokaterne påpeget, at den seneste tids fald i olieprisen alvorligt har forværret cashflowet (de positive pengestrømme) i datterselskabet BP Exploration & Production, som formelt er den anklagede part i sagen. Forsvaret argumenterer også for, at værdierne i moderkoncernens ikke bør tages i betragtning.

Ikke overraskende mener den anklagende part omvendt, at moderkoncernens finansielle robusthed skal tages med i betragtning, fordi den betyder, at det anklagede datterselskab: »nemt kan få adgang til kapital eller lån fra BP, som gør, at de kan betale den maksimale straf«

Flere rapporter og undersøgelser i kølvandet på skandalen har pointeret, at det hovedsageligt var manglende eller utilstrækkelige sikkerhedsprocedurer hos den britiske energigigant BP, der var skyld i katastrofen.

Den britiske koncern har i forbindelse med tidligere retssager i sagen erklæret sig skyldig i anklager om manddrab, at lyve for den amerikanske kongres og andre forseelser.

Allerede inden sagen i New Orleans er BPs samlede regning for olieskandalen løbet op i omkring 275 milliarder kroner på udgifter til oprydningsarbejde og forlig.