Boligmarkedet er på vej ind i en ond cirkel

Danskerne flytter mindre end før. Årsagerne er flere, men en boligejere del låses fast af pinsepakkens gamle skat på flytninger.

Boligmarkedet er på vej ind i en ond cirkel - 1
Mobiliteten på arbejdsmarkedet kan lide skade, fordi det er for dyrt at flytte.<br>Foto: Bent Midstrup
Læs mere
Fold sammen
Hastigt stigende priser huse og lejligheder kombineret med en ren skat på flytninger har sendt det danske boligmarked ind i en ond cirkel, hvor færre flytter, mens pendlingen mellem hjem og arbejde omvendt vokser hastigt.

Det viser nye tal og analyser. Udvikling skader ikke alene mobiliteten på arbejdsmarkedet med fare for, at der opstår flaskehalse og lønpres. Miljøet tager også skade, fordi mere pendling betyder øget biltrafik og større brug af offentlig transport.

Den faldende flyttelyst hænger sammen med flere forhold. Men én vigtig årsag er, at Folketinget i 1998 med pinsepakken indførte en skat på flytninger, som er kommet til at betyde en del. Alle, som har købt bolig før 2. juli 1998, betaler således »kun« 0,8 pct. i ejendomsværdiskat af vurderingen. Flytter de til ny bolig, stiger skatten til 1,0 procent.

»Det er ikke særlig smart. Er der tale om et typisk hus til 2,5 mio. kroner, svarer det til, at man skal betale 5.000 kr. ekstra i skat om året i al evig fremtid. Det er med til at låse folk fast i deres eksisterende bolig og nedsætte flyttelysten,« siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Sune Worm Mortensen.

De 5.000 kr. om året er faktisk så meget, at man kan låne 500.000 kr. hos realkreditten med 30-årige lån for denne sum penge. Derfor vælger flere end tidligere at bygge om på deres gamle bolig i stedet for at flytte til ny. Også selv om de får nyt arbejde og måske skal pendle længere end før.

Prisen er en stopklods
En anden årsag til, at danskerne flytter mindre, er de hastigt stigende boligpriser, fremhæver Sune Worm Mortensen fra Realkredit Danmark.

»En del unge mennesker i København kan sidde relativt billigt i den bolig, de har nu, hvis den er købt for flere år siden. Men de har ikke råd til at flytte ud af byen, og da andre gerne vil flytte ind til byen, hvor de nye arbejdspladser opstår, så presses priserne op,« siger han.

Danskernes flyttelyst er ellers steget voldsomt over de seneste 20 år, så 16 procent flere flytter nu end i 1980. Det er mere end 700.000, som årligt flytter til ny bolig, hvor tallet for 20 år siden var omkring 600.000. Befolkningstalelt er i samme periode steget med fem procent, så langt flere danskere skifter bopæl end før. Men nu tager flyttelysten af, ikke mindst fordi udgiften ved at bo i hus stiger. Siden boligpriserne for alvor begyndte at stige i starten af 1990erne, er antallet af årlige flytninger faldet otte procent.

Pendlingen stiger
Når danskerne så endelig flytter, er der en tendens til, at de flytter længere væk end før. Flere finder således ny bolig i et andet amt, og typisk er det unge, som flytter langt uden for byen.

»Unge i etableringsfasen udgør en stor del af dem, der flytter, og de er meget påvirkelige over for ændringer i økonomien. Der er derfor flere, der flytter ud af amterne og længere og længere væk fra København, når priserne på boliger stiger,« siger Sune Worm Mortensen.

Det øger pendlingen mellem hjem og arbejde, som er steget med hele 20 pct. herhjemme siden 1993. Især pendlingen fra København er vokset markant mere end på landsplan.

»Det hænger givet sammen med, at mange har sikret sig en relativt billig bolig i kommunen og pendler ud fra denne,« vurderer Realkredit Danmarks cheføkonom.

En flytning tættere på jobbet vil for de fleste betyde en markant stigning i boligudgiften. Derfor flytter man ikke. Det betyder, at de nye, der kommer til København, ikke har så mange boliger at vælge imellem, hvilket presser priserne op. Denne tendens er selvforstærkende, og derfor er der meget der tyder på, at særligt ejerlejlighederne i København vil fortsætte med at stige i pris, lyder vurderingen fra Sune Worm Mortensen.