Ole Palsbys børn om kunsten at skabe det perfekte bestik

Caroline og Mikkel Palsby købte sidste år boet efter deres berømte far, designeren Ole Palsby, der døde for fem år siden. Om kort tid lancerer de to søskende de første produkter, som faren tegnede færdig, inden sin død. Blandt dem er bestikket »Ichi«, som er skabt i Japan efter alle smedekunstens regler.

Caroline og Mikkel Palsby fotograferet hos Paustian, som er et af de steder, som kommer til at forhandle bestikket »Ichy«. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hjemme hos Mikkel Palsby står ti store flyttekasser fyldt til randen med skitser, billeder og færdige projekttegninger. Det er alt det arbejde, som hans far, Ole Palsby, efterlod sig, da han pludseligt døde i oktober 2010.

Ole Palsby var en flittig designer med gang i mange projekter, og det tog derfor kuratoren flere år at gøre boet efter ham op. Først i oktober 2014 kunne Mikkel Palsby og hans søster, Caroline, langt om længe åbne de mange kasser og relancere deres fars livsværk under navnet Ole Palsby Design.

»Vi var meget triste ved udsigten til, at det hele bare skulle flyve væk, men jeg havde aldrig troet, at det ville være realistisk for os at købe firmaet, for jeg forestillede mig, at det ville koste mange millioner kroner. Men da jeg hørte beløbets størrelse, ringede jeg med det samme til Mikkel og sagde »vi skal starte et firma!« siger Caroline Palsby.

Insolvent bo

Søskendeflokken tæller foruden Mikkel og Caroline to andre brødre, som ikke har haft mulighed eller tid til at gå ind i projektet. Caroline Palsby, som er uddannet billedkunstner, men arbejder som kok, har da også valgt at beholde sit job indtil videre, mens Mikkel Palsby er gået all in og har sagt farvel til sin karriere som chefanalytiker i den finansielle sektor.

»Det var nu, det skulle gøres, så jeg hævede min pensionsopsparing og fik en bank med på idéen. Vi var drevet af, at nogen måtte gøre noget,« siger Mikkel Palsby.

Ole Palsby havde samlet sit virke i et dansk selskab med et datterselskab i London, som ejede mange af rettighederne til hans berømte design. Men på trods af de mange salgssucceser, som gennem fire årtier har båret Ole Palsbys navn, var boet – til manges store overraskelse – insolvent, da kuratoren åbnede det. Derfor gik en lang proces i gang for at få solgt aktiverne – blandt andet en del designrettigheder for andre producenter – fra, og da den proces var afsluttet, fik arvingerne i slutningen af 2013 langt om længe mulighed for at byde på firmaet.

Det, som var tilbage, var blandt andet rettighederne til den berømte Alfi-termokande og måske vigtigst af alt, en lang række af Ole Palsbys designprojekter, som aldrig var blevet realiseret, og som altså nu står og fylder godt op hjemme hos Mikkel Palsby.
Op til sin død var Ole Palsby desuden i gang med designprojektet »Enkel« for dagligvarekæden COOP, hvor pander, gryder og andet køkkentilbehør skulle ud på hylderne hos Kvickly og SuperBrugsen. De første 36 produkter kom et år efter hans død, 20 yderligere kom til senere, og nu er det planen, at Mikkel og Caroline Palsby skal udsende resten af produkterne løbende.

Tog mange chancer

Det nye selskab, Ole Palsby Design, har endnu ikke fået en permanent adresse, for Mikkel og Caroline Palsby har valgt at lægge forsigtigt ud. Det gjorde deres far ikke altid. Han tog ofte chancer og brugte store summer på at sætte nye idéer i gang. Fra slutningen af 1970erne og 20 år frem var Ole Palsby en af Danmarks førende og mest succesfulde industrielle designere, som samtidig rejste intensivt og byggede dyre huse, blandt andet sit smukke hus i Ålsgårde, hvor der ikke var sparet på noget.

Da han i 2001 blev ramt af en hjerneblødning, måtte han geare arbejdstempoet ned, og da finanskrisen senere satte ind, begyndte værdierne i virksomheden at skrumpe. Han efterlod sig derfor et selskab, der på trods af mange års store succeser skrantede økonomisk, og det 15 millioner kroner dyre hus i Ålsgårde endte på tvangsauktion.

»Set udefra kan det godt virke mærkeligt, at det ender som et insolvent bo, men når man ser ned i alle de kasser, fornemmer man, hvor dyrt det har været for ham at sætte så mange ting i produktion. Det kan vi se nu, hvor vi selv skal på messer og holde møder med producenter. Han havde flere gange tidligere reddet sit firma fra økonomisk ruin, og hans håb var, at COOP-projektet skulle rejse virksomheden igen. Det kunne det sikkert også have gjort,« siger Mikkel Palsby.

I mange år var Ole Palsby gift med keramikeren Bente Hansen, som ikke selv havde mulighed for at føre firmaet videre.

»Hun har haft travlt med sit eget arbejde, så hun er glad for, at det er os, som tager over. Hun var også ked af, at det gik, som det gjorde,« siger Caroline Palsby, som gennem årene har fulgt sin fars arbejde fra sidelinjen.

»Vi har altid været involveret i hans tanker og fulgt produkternes tilblivelsesproces tæt. Det er ikke fremmed for os, hvordan udviklingen af et produkt forløber, og hvor man skal passe på i samarbejdet med producenterne. Vi ved, hvilke af dem, han har haft et godt samarbejde med, og hvilke, der har været vanskelige,« siger Caroline Palsby og fortæller om de to spor, Ole Palsby Design kommer til at følge fremover. Det ene med masseproduceret design, som COOP-serien »Enkel«, og det andet med dyrere unika-design, hvor bestikket »Ichi« er det første, der om kort tid lander i butikkerne.

»Vi har ikke fundet tegninger frem, der er 30 år gamle. Der er vitterlig tale om hans sidste design, som det har været vigtigt for os at gennemføre. Hvis han havde levet, var det også kommet nu. I stedet for at bruge kræfter på at skabe en fortælling, har vi mere været fokuseret på at tage de ting frem, som allerede har en historie,« siger Mikkel Palsby.

Den japanske forbindelse

»Ichi« betyder »1« på japansk, men ordet kan også bruges i betydningen »det første« eller »det oprindelige«.

I mere end 25 år havde Ole Palsby en kærlighedsaffære med Japan. Flere gange om året rejste han til landet, og da han fyldte 70 år, inviterede han venner og familie til Kyoto for at fejre fødselsdagen. Men det blev også til et tæt venskab med Kazu Ohizumi, ejer af stålfabrikken Ohizumi Bussan, der i 1990 bad Ole Palsby om at designe et bestik til det japanske marked. Fabrikken ligger i den lille fiskeri -og industriby Niigata, to timers rejse med hurtigtoget Shikansen fra Tokyo.

»Det var oplagt for os at starte i Japan, fordi vores fars samarbejde med Kazu Ohizumi var så personligt. Da vi skrev til ham, at vi ville sætte bestikket i produktion, gik det meget hurtigt. Vi havde de første møder med dem i København i august 2014, og i oktober tog vi til Niigata for at godkende prototyper. Det er en familiefabrik, hvor man bekymrer sig om hinanden, så vi blev modtaget med åbne arme. Det var helt fantastisk,« siger Caroline Palsby.

Ole Palsbys fascination af Japan startede allerede i begyndelsen af 1980erne, inden sushi og japanske køkkenknive var blevet fast inventar i danske hjem – og det var en interesse, han blandt andet delte med vennen Poul Kjærholm.

»Japan prægede meget af vores fars design, og vi har også selv været optaget af zenbuddhisme. »Design er at gøre sig umage,« sagde vores far med et meget zenbuddhistisk mantra. Jeg har selv studeret zen, siden jeg som 19-årig rejste i Indien, og kom hjem og fortalte min far om det. Zen forholder sig blandt andet til, hvordan man gør hverdagens objekter smukke. At det er de ting, man holder i hånden hver dag, som er de vigtige. De fleste mennesker går ikke særligt meget op i deres bestik, men når man fortæller dem om, hvordan der er tænkt over »Ichis« design, bliver folk som regel nysgerrige og vil gerne høre mere,« siger Caroline Palsby.

Vandt flere priser

I sin korte levetid i begyndelsen af 1990erne vandt bestikket både Formland-prisen og en japansk designpris. Men fordi det var designet til det japanske marked, passede størrelserne ikke helt til europæiske hænder. To år inden sin død, gik Ole Palsby derfor i gang med at tegne det om.

»Det er bestik, vi altid selv har haft hjemme i skuffen, så vi kender det utrolig godt. Fabrikken gik sådan set bare og ventede på, at det ville ske. I marts 2010 havde vores far det sidste møde med Ohizumi hjemme i Ålsgårde. Her kom de sidste aftaler på plads, men kort tid efter blev han syg. Alle prototyper og tegninger lå klar og ventede bare på en godkendelse fra os, og fabrikken var meget taknemlig, da vi kom og fortalte, at det nu ville blive til noget. Vores far betød meget for familien Ohizumi, og de gav os en meget fin velkomst med teceremoni i deres private hjem. Det er normalt meget svært at få foden indenfor i japansk forretningsliv, men her var dørene fra starten åbne,« siger Caroline Palsby.

Ohizumi Bussan er den ældste bestikfabrik i Japan og har produceret bestik siden krigen, hvor der på grund af de mange amerikanere pludselig var behov for andet end spisepinde. Fabrikken har kun 25 ansatte og stort set alt arbejde foregår manuelt. Af ikke-japanske designere producerer fabrikken foruden »Ichi« Kay Bojesens »Grand Prix«-bestik – som efter råd fra netop Ole Palsby flyttede produktionen til Japan.

»Man ser især deres ekspertise i knivene, som er lavet næsten ligesom køkkenknive. Stålet slibes på en måde, så de er lige så fleksible, som de er skarpe. Det er ægte håndværk, og det afspejles også i prisen. Det er derfor heller ikke bestik, der kommer ud til de store kæder, « siger Mikkel Palsby.

Når Ole Palsby designede, var hans filosofi, at hver tings funktion skulle undersøges i dybden. Hvorfor ser en gaffel ud, som den gør, hvor kommer den fra, og hvordan kan man forbedre den? Samtidig med, at man skulle undgå spild i produktionen. Alting skulle optimeres.

»Og så skulle det være smukt at se på og behageligt at røre ved,« siger Caroline Palsby og nævner som eksempel, at håndtaget på kniven er hult, så man sparer materiale. Og så er der de næsten-usynlige detaljer: At skeen er lidt flad og har et skær på siden, så man kan skære gennem en kartoffel. At gaflen er en smule skeformet, så man kan få sovsen med op. Og at de to midterste skær er lidt længere, så man bedre kan spidde frikadellen.

»Det er detaljer, som man ikke umiddelbart lægger mærke til, men som man alligevel fornemmer, når man sidder med det i hånden. Men det kræver, at bestikket ikke bare sprøjtes ud på en stor fabrik, for der er nogle, der skal stå og holde øje med det. Det er meget præcist håndværk,« siger Mikkel Palsby og viser, hvor fleksibelt stålet er. Der er også tænkt på detaljer, som at knivens forende er tungere end bagenden, så den ikke falder af tallerkenen, når man lægger den fra sig.

»Vores far rejste altid rundt med sit lille kamera for at blive inspireret og – som han sagde – kunne kopiere de gamle mestre. Han var meget opmærksom på, at hans design stod på skuldrene af andres. Når man ser hans små skåle fra EvaTrio, kan man se, at han har ladet sig inspirere af en indisk vandskål. Han brugte meget tid på research og på at analysere og beskrive sine produkter, inden han gik i gang med at tegne. Han sagde altid, at design ikke er noget, man kan tegne. Først når han vidste, hvordan en ting skulle se ud, begyndte han at skitsere. Han var helt nede i kroppens anatomi, og derfor bliver hans ting ofte opfattet som erotiske. Hans arkiv er fyldt med billeder af kroppe og hænder, som han benyttede, når han designede. Da han tegnede »Ichi«-bestikket, samlede han stakkevis af billeder af alt det bestik, han kunne komme i nærheden af, for at analysere sig frem til, hvordan det perfekte bestik skulle se ud,« siger Caroline Palsby.

Skarp til det sidste

I dagene inden Ole Palsby døde, besøgte Caroline Palsby ham på Skodsborg kurhotel sammen med sine to børn. Her sad den evigt tænkende designer og rasede over alt det dårlige design, han var omgivet af. Især gav bestikket ham mange panderynker.

»»Det er for tungt! Det falder af tallerkenen!« knurrede han,« fortæller Caroline Palsby.

»Han var meget krakilsk, og hvis producenterne begyndte at slække på kvaliteten, kunne han finde på at trække sine designrettigheder tilbage. Han tog slagsmålene, selv om det var udmattende for ham, men det lå ham så meget på sinde, at kvaliteten forblev høj, og det har vi lært meget af. Hvis man ikke hele tiden er efter producenterne, så slækker de på kvaliteten. Han kunne være meget strid, når der var noget, han ikke brød sig om. Han er ofte blevet uvenner med dem, han arbejdede sammen med.«

Snart skal Mikkel Palsby til Frankfurt og holde møde med blandt andre Alfi og den store tyske producent af industrielt design, WMF.

»Men dem, som han ikke blev uvenner med, blev han til gengæld nære venner med. Og nu kommer vi så som de søde børn og får dem i tale igen, fordi vi har en helt anden tilgang til det.«

I en af de mange flyttekasser ligger en skitse til en tekande, som også har en fornemmelse af Japan. Desuden er der kokkeknive, lakskåle og andet, som Ole Palsby har leget med, men som aldrig er blevet sat i produktion.

»Vi kunne godt tænke os, at »Ichi«-brandet bredes ud til en lang række ikoniske produkter, som skal produceres i Japan. Vi vil meget gerne lave det sammen med Ohizumi-fabrikken, og hvis det ikke er en opgave, de kan klare, så bruge dem til at finde ud af, hvem der kan,« siger Mikkel Palsby.

Det kræver ni forskellige værktøjer og 32 arbejdsgange blot at skabe kniven, som derfor også er den dyreste del af »Ichi«-sættet. I den nye version er gaflen blevet lidt smallere og skeen en smule mere oval, men ellers er der ikke sket de store ændringer i forhold til det originale design.

»Da vi første gang så det, var vi lige ved at tude. Så lækkert var det. Vi er taknemmelige for, at vi har fået lov til at arbejde med ting, som hele vores liv har betydet så meget for. At det ikke gik tabt, er meget vigtigt,« siger Caroline Palsby.

Bestikket kommer i tre forskellige gavekasser i cedertræ med henholdsvis »dinner«, »lunch« og »breakfast«. Hver æske indeholder sæt til fire personer – i alt 16 dele. En æske middagsbestik i mat stål koster 2.500 kroner og 3.250 kroner i matsort titanium. Der er i alt 15 dele i »Ichi«-serien. Til salg hos Paustian, Illums Bolighus og fra april i firmaets kommende butik i Ravnsborg Tværgade 7.