Lys, luft og byens bedste udsigt

Med 280 graders udsigt over København har Lisbeth Franck skabt et lyst og luftigt hjem med klassikere og udeliv uden ukrudt og dræbersnegle.

Hovedattraktionen ved lejligheden er den 50 kvm store terrasse, hvor der er en fantastisk udsigt over København og omegn. Lisbeth Franck har skabt et grønt univers uden alt bøvlet med stedsegrønne træer og buksbom. Hun har efter lang tids jagt fundet de perfekte plantekasser fra Outside. De er galvaniserede og på hjul, hvilket gør, at de kører hen over terrassen i stedet for at vælte, når blæsten tager fat – og det gør den i høj grad så højt oppe. Den høje bænk er Lisbeth Francks eget design. Den hedder View og er inspireret af en stol i New York og en bænk i Nice. Ideen til højden kom sig af, at Lisbeth Franck var irriteret over, at hun ikke kunne nyde udsigten ordentligt, fordi altanværnet sidder lige i øjenhøjde. Fold sammen
Læs mere

Da Lisbeth Franck og hendes mand skulle flytte fra deres villa i Værløse, ville de gerne ind til byen. Villaen var den perfekte ramme, mens deres to børn var små, men da deres datter flyttede hjemmefra og deres søn blev halvvoksen, virkede den store have mere som en pligt, hvor der skulle luges ukrudt og bekæmpes dræbersnegle, end et skønt fristed.

Familien gik derfor på udkig efter et nyt hjem i byen, og det var et krav, at der i den nye bolig skulle være en stor terrasse eller gårdhave, hvor der var plads til krukker, borde og udeliv, men hvor de ikke skulle bekymre sig om mælkebøtter i græsplænen og dræbersnegle. De faldt derfor pladask for projektbyggeriet på Havnevigen på Islands Brygge i 2012, da de så tegningerne og planerne for den rummelige lejlighed med 50 kvm terrasse. Og de blev ikke skuffede, da byggeriet stod klar til indflytning i 2014.

»Bygningen er rund, så vi får 280 graders udsigt på vores terrasse med firkantede vinkler. Vi bor så højt, at vi har den vildeste udsigt over Amager Fælled, vi kan se lufthavnen mod sydøst og op til Geels Bakke i Holte mod nordøst, og vi kan se Roskilde Domkirke mod vest. Det er helt fantastisk, og vi er så glade for at bo her,« fortæller Lisbeth Franck.

Udsigten er dominerende i hele indretningen, og den er en af grundene til, at parret ikke har særlig meget hængende på væggene.

»Udsigten fylder meget. Vi har mange vinduer, og lige meget hvordan vejret er, har vi en fantastisk udsigt og et vidunderligt lys, og derfor har vi ikke brug for, at der er noget på væggene, der tager opmærksomhed. Det har taget mig tre år at acceptere, og vi har billeder og hylder stående, men jeg kan ikke få mig selv til at hænge dem op. Udsigten er det, vi har lyst til at kigge på, og som konstant tager opmærksomheden.«

Køkken, stue og spisestue er samlet i ét kæmpestort rum i midten af lejligheden, hvor også den bedste udsigt er. Det er her, familien lever. Parret har valgt at have hylder i stedet for overskabe i køkkenet, så der ikke er noget, der lukker af og tager lys. For enden af rummet skaber et farverigt maleri fundet på en udstilling for otte år siden kontrast til alt det nedtonede. Den lille skænk under maleriet er fra Via Cph. Fold sammen
Læs mere

Også i resten af indretningen er der sparsomt med ting. Lejligheden består af ét kæmpestort rum med døre ind til tre værelser og et badeværelse. Det meste af livet foregår derfor i det store alrum, som er delt op i funktioner, selv om det hele hænger sammen. Det er klassiske møbler, der dominerer indretningen, og her er ikke meget nips.

»Vi går efter det klassiske og funktionelle uden for mange dikkedarer. Vi elsker at have meget luft og plads, så vi har indrettet os uden for mange dimser, dutter og nips. Jeg synes, den enkelte ting skal have lov at træde frem og ikke drukne i mængden. Og hvis jeg ikke kan finde præcis det, jeg vil have, så får jeg det lavet selv. Jeg har f.eks. fået lavet bænken i vores entré på Kvindesmedien på Christiania, fordi jeg ikke kunne finde en, der passede perfekt. Og det var også sådan, idéen til mit eget design af View-bænken opstod, fordi altanværnet blokerer udsynet, når du sidder på almindelige stole eller bænke. Der fandtes ikke nogen høje bænke, og så måtte jeg jo selv lave en.«