Hvad skal køkkenet egentlig være?

Køkkenet er ved første øjekast blevet ganske anti-køkken at se på. Det skal snarere ligne et møbel i stuen, og i nogle tilfælde skal ovn og emhætte forsvinde helt i sine omgivelser. Men tag ikke fejl. Bag facaden skal køkkenet stadig være et back to basic madværksted.

Svanes nyeste køkken MS12 med et lille modul, der kan gemmes bag en »hide away-wall«. Foto: Svane Køkkenet Fold sammen
Læs mere

Der lød en spådom fra de trendsættende firstmovere i slutningen af 00erne. Samtalekøkkenet ville dø, mens Cofoco og kvalitets-sushi ville blive den nye hverdagstake-away. Fremover ville en miniovn og to kogeplader være alt rigeligt i et køkken, for grejet skulle kun bruges til at riste toppings til den færdigindkøbte thai-ret fra en eller anden specialbutik.

De tog grueligt fejl. I hvert fald i tesen om, at take-awaybølgen ville gribe om sig i en sådan grad, at køkkenet blev nærmest overflødigt. Ganske modsat er det blevet lig med højprestige at tilbringe masser af tid over gryderne. Men de fik ret i, at samtalekøkkenet er passé – i hvert fald i sin daværende form.

Det seneste køkken fra Kvik, der brander sig som »opfinderne af samtalekøkkenet«, har nu inkorporeret hyggekroge med bløde bænke og puder, udtræksborde med plads til den bærbare computer og reolelementer til mere end kogebøger. Elementer, der i højere grad får køkkenet til at blende ind med resten af vores hjem.

Trods dødsdommen kalder Kvik dog stadig sit køkken et samtalekøkken. Men samtalen er ændret. Nu efterspørger kunderne i højere grad muligheden for samvær, viser interviews, som Kvik har foretaget med 18 forskellige familier og singler, forud for udtænkningen af de nye køkkenfunktioner.

»Kunderne ville gerne være sammen på en anden, mere afslappet måde i deres køkken. De ville gerne sidde mere komfortabelt, og det viste sig ved, at folk slæbte sækkestole ind i køkkenet. Det behov ville vi prøve at efterkomme,« siger Niels Stendys, der er ansvarlig for Kviks produktudvikling og designafdeling.

En anden køkkennyhed finder man hos Svane Køkkenet, der i sit seneste køkken-design opererer med en »hide away-wall«. Den kan trækkes ud fra væggen og hen foran et fuldt udstyret køkken i ask, så køkkenet forsvinder ind bag hvide skabslåger og kun køkkenøen står tilbage.

Spørger man de to firmaer, hvorfor køkkenet nu ændrer sig på den måde, falder svaret klart: Køkkenet har overtaget stuens plads som boligens samværsrum, og det kræver, at køkkenet skal kunne meget mere – og nogle gange træde i baggrunden, forklarer arkitekt Rolf Birk, der er ansvarlig for Svane Køkkenets design- og koncept-udvikling.

»Hvis vi kigger på nyere boliger, har køkkenet afløst stuen som det sociale rum i den moderne familie. Det er nærmest den sidste sociale platform, vi har i boligen. Derfor er køkkenet ofte centralt placeret og træder ind i en større boligsammenhæng, hvor man kan se køkkenet fra stuen eller fra gangen. Og her er vores »hide away-wall« tænkt som en funktionel, men måske også i højere grad en æstetisk funktion. At man kan åbne køkkenet, når man bruger det og lukke det, når man ikke bruger det. Det er en hurtig oprydning, og med lukkede låger træder køkkenet mere anonymt ind i boligen,« siger Rolf Birk.

Meningen er, at man placerer alt, der »larmer«, bag væggen – det kan være ovnen, emhætten eller kogepladerne – og så kan det stilrene anti-køkken tone frem, når maden er serveret, og samværet er centreret om noget andet end selve madlavningen.

Køkkenet skal ikke ligne et køkken

Senti-køkkenet fra Kvik introducerer bløde siddepladser som en integreret del af køkkenet. Foto: Kvik Fold sammen
Læs mere

Selv om Kvik ikke har en lignende væg i sortimentet, er tanken om at gemme væk ikke fremmed. Køleskabet og opvaskemaskinen har længe været gemt væk bag låger, og den trange plads i små bylejligheder kræver mere kreative løsninger. Kvik arbejder med flere udtræksborde, der det ene øjeblik giver mere bordplads og det næste kan skjules bag en neutral skuffe. Og sofakrogene har naturligvis også opbevaringsplads under hynden, fuldstændig som man kender fra den gamle slagbænk.

Men tricket er, at køkkenet ikke skal ligne et køkken, påpeger Niels Stendys.

»Køkkenet har gennemgået en udvikling fra at være et separat rum til at smelte sammen med spisestuen og opholdsstuen. Det hele bliver nu bare ét stort rum, man opholder sig i. Og det stiller flere krav til, at køkkenet bliver mindre køkken at se på og mere møbel.«

I den ånd giver bløde hjørner og hyggelige reoler god mening, mener han, mens skuffer uden greb også er med til at nedtone køkkenets køkkenudtryk. Samtidig skal køkkenets sider gerne gå helt ned til gulvet, så køkkenet får en »møbelramme«, der gør udtrykket mere »neutralt«.

Og det er bestemt ikke kun hos de store kæder, at køkkenet tænkes som et veldesignet møbel. Denne tanke gennemsyrer også snedkerkøkkenerne fra Nicolaj Bo, der bliver lavet på et gammeldags værksted på Teglholmen i København.

»Jeg er uddannet i klassiske møbler på en møbelfabrik og har lavet det ene Børge Mogensen-møbel efter det andet. Det er der, min holdning til køkkenet og idéen om oplevelsen af køkkenet, kommer fra,« siger Nicolaj Bo, der er kreativ direktør med 14 ansatte.

Her finder man forskellige køkkenløsninger i et meget underspillet og stringent design. Nogle modeller holder bordpladen og skabslågerne i samme farve og materiale, så køkkenet får et anderledes, harmonisk udtryk. Det kan være en mat koksgrå linoleum eller varmt egetræ, og det er en teknik, der med Nicolaj Bos ord snarere er en måde at »tænke møbler på end en måde at tænke køkkener«.

Også hans kunder efterspørger det speciallavede køkken, som har forskellige zoner. Både den lille krog med bænke og bløde puder, samt den lille siddeplads ved køkkenbordet.

Det komfortable køkken

Udtræksborde er gode i de små køkkener. Foto: Kvik. Fold sammen
Læs mere

For kultursociolog ved RUC, Klaus Rasborg, tyder køkkenernes nye omskiftelighed og den lounge-agtige indtrængen på, at køkkenet er blevet et mere multifunktionelt rum i stil med det velkendte køkkenalrum, der dog hverken placerede sofaer i køkkenet eller krævede, at køkkenet skulle være et »møbel i stuen«. Set i det lys er det gamle samtalekøkken blevet for stift, fordi vi i højere grad end tidligere bruger køkkenet til at slappe af efter en stresset arbejdsdag. Det kræver mere komfortable siddepladser, som samtidig understøtter multitasker-kulturen.

»Vi multitasker bedre, når vi kan slænge os lidt. På den måde øger loungen muligheden for at have et individualiseret fællesskab. For vi vil gerne være sammen, men der skal også være plads til, at vi, mens vi er sammen, er individuelle, forstået på den måde, at vi kan være online og offline på vores smartphone eller tablet samtidig med, at vi småsnakker lidt. Hvis det bliver kedeligt, kan vi gribe tabletten, og derfor er vi hele tiden to, tre eller fire steder via forskellige medier,« siger Klaus Rasborg.

Lars Dybdahl, der er forskningschef ved Designmuseum Danmark og medforfatter til bogen »Design – Køkkenet«, noterer sig også lounge-elementerne som noget nyt ved det moderne køkken. Men bagved loungen og den rene, simple overflade skal køkkenet stadig være det madværksted, som mange begyndte at forvandle køkkenet til for et par år siden, fastslår han. Hvor man vendte tilbage til at bruge lang tid i køkkenet og rettede fokus mod bæredygtighed, de gode råvarer og det gode håndværk.

»Det har jo udviklet sig til, at vi alle sammen er interesseret i madlavning. Køkkenet er også blevet et mandligt domæne, og madtilberedningen et socialt samlingspunkt. Det er også klart, at den fortravlede familie, der går så mange steder hen efterhånden, oplever en kvalitetstid ved at samle sig i køkkenet som et værkstedsfællesskab,« siger Lars Dybdahl.

Køkkenet som en arbejdsplads understreger endnu en ny feature fra Svane Køkkenet også, påpeger han. Ud over en »hide away-wall« kan køkkener fra Svane nu hæves og sænkes med et tryk på en cirkel på køkkenøen.

»Med det anerkender man, at køkkenet også er et sted, hvor der foregår nogle reelle arbejdsfunktioner, og hvor køkkenet skal have den ergonomisk rigtige højde, uanset om det er dig selv eller dit barn på 12 år, der bruger det,« siger han.

»Jeg tror, at det er et udtryk for, at det, vi roder med i et køkken, er meget back to basic«

Snedkerfirmaet Nicolaj Bo laver designkøkkener. Her ses Molly, der er under uddannelse som møbelsnedker. Her dækker du knaster i en køkkenbordplade. Foto: Sophia Juliane Lydolph. Fold sammen
Læs mere

Teknologi og udstyr er dog noget, vi varsomt gør til en del af det moderne køkken. For nok har mange taget den kogende vandhane med navnet »quooker« til sig, lyder meldingerne fra Svane Køkkenet. Men det er de færreste, som i dag vil have et stort og prangende »pralekøkken«. Det hørte til tiden før finanskrisen, hvor køkkenscenen var præget af udskiftningsboom, mener Lars Dybdahl. Og uanset om køkkenet i dag har komfortable kroge eller udtræksborde, er vi tilhængere af det underspillede.

»Der er en klar tendens mod det simple. Man søger ikke noget, der pumper køkkenets ego, men går snarere den modsatte vej mod noget oprindeligt og autentisk. Den konsumfest, der var før krisen, stoppede med krisen. Nu skal de ting, man køber, være langtidsholdbare,« siger designforskeren.

Det oprindelige og det simple er netop også målet for Nicolaj Bo. Han tror ikke på »modeluner« som stenbordplader, hævesænke-funktioner eller vægge, der skal skjule køkkenet. I stedet arbejder han med klassiske materialer, der er behandlet naturligt, og som fungerer helt analogt.

»Mennesker er analoge. Det er intuitivt at tage i et skuffegreb, og det enormt besværligt at have en skuffe, der skubber en væk, hvis man kommer til at røre ved den. Køkkenet skal have nogle meget simple funktioner, og et møbel er et møbel. Det har det været i tusind år, og det er ikke så meget anderledes i dag,« siger han.

Selv hos Svane opfattes teknologien i køkkenet som noget ganske low tech. Godt nok kan køkken-øen nu køres op og ned i højden, men de nyeste Svane-køkkener bygger mest på fortællingen om naturens genkomst i vores hjem. Her er intentionen også, at køkkenet skal være resultatet af det gode håndværk, og januarnyheden MS12 er lavet i massiv ask hentet fra »nordiske skove«, som de siger i køkkenets reklamespot.

Rolf Birk ser det som en sanselig og håndgribelig modvægt til det immaterielle omkring os. TV-skærme i køkkenet er eksempelvis for længst blevet fortid, og touch-skærmene har aldrig rigtig fået fat.

»Jeg tror, at det er et udtryk for, at det, vi roder med i et køkken, er meget back to basic. Det er noget med at få noget mad og bruge nogle ordentlige råvarer og selvfølgelig omgive sig med noget, som kan håndtere det på den mest funktionelle måde. Men så heller ikke mere.«