FØRSTE TUR: Ny britisk kattekilling

Jaguar E-Pace er en ny lille luksus-SUV fra Jaguar til priser fra under 400.000 kr.

Den skal slås med Audi Q3, Volvo XC40 og BMW X2 om de SUV-glade bilkøbere, der gerne vil have lidt luksus og prestige, uden at bilen bliver for stor en skude. Den er klædt solidt på til succes, og selvom den ikke er så dynamisk, som Jaguar selv signalerer, så er dens dyder og kvaliteter forrygende matchet til efterspørgselen på bilmarkedet anno 2018. OG så er den lækrere end storebroderen F-Pace, når det handler om samlekvalitet og kvalitetsfornemmelse.