Ubehagets røde tråd

Fra drengerøv til 30-års-pessimist! Marius Nørup-Nielsens nye digtsamling »og pludselig forstod vi et levende suk« har ubehaget ved de eksistentielle vilkår og store dele af den menneskelige ageren som en slags rød tråd. Det er ikke de store forhåbninger, der levnes plads til i et signalement som dette: »Du er, ligesom far her, ikke meget/mere end knogler, organer, blod, muskler, fedt, hud og/masser af plads til/svulster og betændelse...«. Desillusionen og de kyniske attituder spilles ud med sproglig veloplagthed og vrængende eftertryk hos Marius Nørup-Nielsen, der pendler mellem nærbillederne af parlivets forkvaklinger og seksuelle udfoldelser og samfundslivets mere ubehagelige sider, hvor fordomme og idiosynkrasier blomstrer. Når Marius Nørup-Nielsen for alvor træder på den sproglige speeder, bliver det ofte lidt for meget af det gode eller snarere af det frastødende.