Var det måske en idé med en fransk udflugt til den jyske vestkyst i selskab med prins Henrik?
Muligheden byder sig i den digtsamling, »I mine lykkelige nætter«, der er en del af fejringen af H. K. H. Prinsgemalens 80-års-fødselsdag. «La Côte Jutlandaise« eller »Den jyske vestkyst« er et af de digte, hvor prins Henrik med hørbar fransk accent spiller sin glæde ved et dansk natursceneri ud: »Som et mørkt silkeskærf/drukner den dunkle/himmel sig i det rasende/stormpiskede hav/i en øredøvende koncert.«
Glæden ved ordmusikken og den indlysende invitation til deklamation er et afgørende element i prins Henriks poesi, og »I mine lykkelige nætter« er endnu en fornemt udstyret digtsamling, hvor den franske og den danske tekst står side om side og indbyder til sammenligninger mellem ordene, som de falder på fransk og i Niels Lyngsøs gendigtninger.
Poetisk dømmekraft
Sansen for at vælge oversættere er i øvrigt i sig selv et vidnesbyrd om prins Henriks litterære kompetence og sikre poetiske dømmekraft. Efter Peter Poulsens gendigtninger i »Hviskende brise« og Peter Laugesens i »Fabula« er det nu Niels Lyngsøs tur til at demonstrere sit tag på formidlingen af en digtning, som er præget af en for danske læsere måske lidt fjern tradition, og hvor formuleringer som »mit hjertes damer« leder tankerne i retning af troubadourdigtningens artigheder, hvor sigøjnerne fra Baudelaires univers går igen, og hvor forsiringerne i omgangen med kærligheden tager form med en karakteristisk selvfølgelighed: »Kærligheden skjuler sig,/men viser sig hvert øjeblik./Den synger med forsiringer,/den drejer og flyver/gennem uvejret og den skyfri himmel.«
At Niels Lyngsø gør det glimrende og i fin samklang med for eksempel de erotiske motiver i digtsamlingen er med til at gøre »I mine lykkelige nætter« til en passende fødselsdagsudgivelse, og at digtene ledsages af en håndfuld af Dronning Margrethes akvareller, understreger bogens dimension af fejring.
Kærligheden, minderne om de »lykkelige nætter«, melankolien og nostalgien i omgangen med de svundne tider er dominerende temaer i Prins Henriks nye digte, som altså i en vis forstand alligevel ikke er så nye, men som synes at opsummere stemningen fra utallige generationer af poeters »Sørgmodige spadsereture«:
Tilgroede stier
»Kærlighedens strejftog,/tilgroede stier,/forsvundne spor,/erindringer, nu er I kun/et tonløst ekko.«
At prins Henrik både skriver om Chateau de Cayx og om vinen fra Cahors, der er »lavet af strålende druer«,og om den danske natur, hvor digtet »Den jyske vestkyst« står sammen med »Kornet på Fyn« og »Sjællands skove«, er et vidnesbyrd om digterens dobbelte tilhørsforhold, og når han slutter sin nye bog med digtet »Fredensborg Slot«, lykkes det ham ikke alene at demonstrere den humor, der er en del af hans poesi, han foretager også en slags strategisk tilbagetrækning til det reservat på afstand af en nutidig og påtrængende samfundstumult, som i en eller anden forstand også er blevet hans kunstneriske domæne. Her udfolder han sig med solid håndværksmæssig formåen.
Titel: »I mine lykkelige nætter/ Dans mes nuits sereines«. Forfatter: Prins Henrik. Oversættelse fra fransk: Niels Lyngsø. Akvareller af H. M. Dronning Margrethe. Sider: 160. Pris: 270 kr. Forlag: Lindhardt og Ringhof.
