Sjov og chokerende kinesisk roman

Fremragende fortælling om (magt)grådighed og menneskelighedens kår i det ny Kina.

Yan Lianke, forfatter til »Lenins kys«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Chen Shuyi

En fattig, glemt landsby ved en bjergkæde med 197 invalide, krøblinge, døve, blinde og lamme kaldet »Lykken« får Kinas kapitalistiske boom i 1990erne at føle i den forunderligt stærke, sjove og chokerende roman »Lenins kys« af den prisbelønnede kinesiske forfatter Yan Lianke (f. 1958). 67 af landsbyboerne bliver sendt rundt i Kina som kunstnertrup, der skal opføre alverdens utrolige kunster af en magt- og pengegrådig amtsdirektør.

Han vil rejse penge til at finansiere en kæmpe turistpark, hvor hovedattraktionen skal være Lenins balsamerede lig – der skal købes af russerne, som i kriseårene seriøst talte om at sælge det til udlandet.

Kinas kæmpe velstandsboom har varet ved over nogle årtier, men særligt i 1990erne blev markedet i stigende grad sat frit, med både velstand og grådighed som sideeffekter – kapitalisme på kinesisk.

Yan Lianke regnes i Kina regnes for kæmpestor – og til tider kontroversiel. F.eks. er den erotisk-lavkomiske roman »Folkets tjener« oversat til dansk, men strøget af censuren bortset fra i Hongkong.

Storhedsvanvid og vildfarne ideologier

En hovedfigur er den 70-årige kvinde Mao Zhi, der var soldat under borgerkrigen på de rødes side og siden bliver en uformel leder af landsbyen. De mange sidehistorier handler om, at prisen for »at være med i samfundet« har været utrolig høj.

De viser, at de revolutionære idealer om at yde efter evne og nyde efter behov blev kompromitteret i historiens malstrøm; det store spring fremad 1959-61, hvor folk sultede ihjel. Og Kulturrevolutionen 1966-76, hvor folk blev pint og plaget af rødgardister, fordi øvrigheden var fraværende.

Pointen er, at Mao Zhi i disse år loyalt følger partilinjen og dermed kommer til at ofre de konkrete mennesker i landsbyen til fordel for den vildfarne ideologi. Det bruger hun årtier på at fortryde, og hendes livsmål ved romanens start er da også at få landsbyen »meldt ud af samfundet«. Men også amtsdirektør Liu viser sig at have en historie, og hans storhedsvanvid viser sig at have en rod i kulturrevolutionen, der kostede faren livet.

Her ser vi traumatiske øjeblikke i det ny Kinas histore væves ind i samtiden, som Yan Lianke på linje med andre nyere kinesiske forfattere – f.eks. nobelpristageren Mo Yan – behandler uforfærdet. Litteratur som kollektiv bearbejdelse, som renselse.

Stærk og sansemættende

»Lenins kys« er en blanding af kollektivroman, hvor vi ser ind i hovedet på flere af hovedpersonerne, og så en avanceret fortælleteknik, hvor der indgår masser af dialektord, der forklares i fodnoter.

Samt en masse forgreninger i form af sidefortællinger, hvor landsbyen »Lykkens« historie bliver flettet ind i den store historie, både tiden efter det ny kinas grundlæggelse i 1949 og frem til begyndelsen af det 21. århundrede. Det er stærk og sansemættet læsning, helt ufattelig skønne og grimme billeder side om side.

Vi ler og ikke mindst græder med menneskene, sympatien er mest hos de små, uden at det er sort-hvidt. Yan Lianke har en veludviklet sans for at tvinge læseren ned i tempo, hvor der skal reflekteres over gruen, og til at øge farten i hidsige, humoristiske scener.

Titel: Lenins kys. Forfatter: Yan Lianke. Sider: 440. Pris: 350 kr. Forlag: Tiderne skifter.

Mød Yan Lianke på Louisiana Literature, fredag og søndag i næste uge.