I Vesten husker vi stadig massakren på Den Himmelske Freds Plads, der fandt sted for 25 år siden denne sommer. Med billeder af en kinesisk frihedsgudinde på pladsen eller af studenten, der forsøger at stoppe kørende tanks.
Dengang havde flere hundrede tusinder demonstrerende over seks uger samlet sig på verdens største åbne plads. Anledningen var først »de usle levevilkår« for studenterne og siden krav om korruptionsbekæmpelse og demokratireformer, skriver Mette Holm, DRs daværende Kina-korrespondent, i sin »Dagbog fra Beijing« fra 1989, der er blevet genudgivet og suppleret med iagttagelser af, hvad der skete i Kina siden.
Mette Holms dagbog skal læses som en øjenvidneskildring skrevet af en korrespondent på stedet. Her, 25 år efter, hvor vi ved så meget mere om emnet, ville sådan en journalistisk bog klart have vundet ved at have fokus på, hvad vi nu ved.
Det bliver desværre ret ujævn læsning, når der veksles mellem dagbogen og nutidige observationer. Mette Holm havde vundet ved at træffe et skarpere valg om, hvilken slags bog det egentlig skulle være.
Under massakren 4. juni 1989 blev mellem et par hundreder og op til tusinde skudt af hæren – det præcise tal er fortsat omstridt. Massakren forfærdede verden, og Kina blev i flere år efter lagt på is af USA og Europa.
For at lægge afstand til begivenhederne og den almindelige utilfredshed med de materielle vilkår satte styret alt ind på at hæve den almindelige kinesers levestandard. Op til en 17-dobling af indkomsten har fundet sted siden landets reelle leder, Deng Xiaoping, fra 1970ernes slutning åbnede Kina over for omverdenen. Flere hundrede millioner er blevet løftet ind i middelklassen.
4. juni 1989 er tabu
4. juni 1989 har siden været et tabu i Kinas nyere historie. Omtale blev pletrenset ud af bøger og det offentlige liv, og man kan ikke finde noget, når man leder i kinesiske søgemaskiner på nettet for denne dato. Ligesom menneskerettighedsaktivister bliver tilbageholdt op til årsdagen, så folk, der vil vise deres utilfredshed, afholder sig fra dette: »At dræbe kyllingen for at skræmme aben«, er det kinesiske mundheld, skriver Mette Holm.
På kinesisk grund er det således kun i Hong Kong, at årsdagen mindes ved, at der tændes lys og holdes taler. Samme sted bor flere af Mette Holms kilder. Hong Kong, der blev kinesisk i 1997, har en miniforfatning, som bygger på princippet om »et land – to systemer«, så her er der presse- og forsamlingsfrihed.
Riget i Midten er meget mere end fortidens fortrædeligheder, kan man læse i bogen. Indskudte kapitler handler om menneskerettigheder, korruption, hverdagsliv, kønsforhold, forurening, landets 55 etniske minoriteter, netcensur, og (mis)brug af historien. Men Gyldendal har sjusket med redaktionsarbejdet, så helhedsindtrykket bliver lidt rodet og med unødige gentagelser.
Megen samtidig kinalitteratur har flere nuancer og ser mere velvilligt på de økonomiske fremskridt i de seneste par årtier, end Mette Holm gør. Måske fordi bogens bagtæppe er begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads. Mette Holm refererer dog også samtaler med kilder, som er betydeligt mere positive.
Tankevækkende nok er korruptionsbekæmpelse, som er den nye præsident, Xi Jinpings, mærkesag, også noget, som studenterne kæmpede for dengang i 1989.
Titel: »Dagbog fra Beijing«.
Forfatter: Mette Holm.
Pris: 300 kr. Sider: 311.
Forlag: Gyldendal.
